Denne sektor er også en af de vigtigste sektorer på beskæftigelsesfronten, med ansatte både i formelle plejemiljøer som hospitaler, lægepraksisser og plejehjem og inden for hjemmeplejen. De er alle eksponeret for en lang række arbejdsmiljørisici, hvoraf de vigtigste omfatter følgende (ikkeudtømmende præsentation):

• Psykosociale, forbundet med fysisk og psykisk overlast, traumatiske begivenheder, stor arbejdsbyrde, pleje ved livets afslutning, krav om multitasking, skifteholdsarbejde, alenearbejde, udbrændthed, mobning eller chikane og manglende kontrol over arbejdet – alle kendte stressfaktorer.
• Ergonomiske, i forbindelse med løft af byrder, langvarigt stående arbejde, høj arbejdsbelastning og arbejde i akavede stillinger.
• Biologiske, forbundet med enhver form for eksponering for biologiske agenser såsom blodoverførte patogener og smitsomme mikroorganismer. De omfatter eksponering for covid-19.
• Kemiske, forbundet med den daglige udsættelse for lægemidler eller farlige kemikalier.
• Fysiske, såsom glide-, snuble- og faldulykker, ioniserende stråling, støj osv.

Desuden er der en række kontekstuelle faktorer, som påvirker arbejdstagerne i denne sektor, og som ikke kan ignoreres: en aldrende befolkning og en aldrende arbejdsstyrke, sundheds- og langtidsplejesystemer, der skriger på reformer og investeringer, EU-borgernes ret til forebyggende og helbredende sundhedsydelser af god kvalitet og til en overkommelig pris, digitaliseringen af sektoren, og arbejdsvilkår, der ofte er af lavere standard end for arbejdstagere i andre sektorer. Det hører også med til historien, at sektoren i vid udstrækning er kvindedomineret.

Dette projekt er i tråd med flere EU-strategier som EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 og den europæiske omsorgsstrategi. Det udvikles inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder og gennemføres i samarbejde med arbejdsmarkedsparter inden for sektoren og internationale organisationer.

Projektet fokuserer på følgende forskningsområder:

Sektoren i tal

En opdateret statusrapport over arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren i Den Europæiske Union er under udarbejdelse. Denne tilbundsgående komparative forskning gør brug af forskellige spørgeundersøgelser og publikationer.

Sundhedspleje

I betragtning af sundhedssektorens bredde fokuseres der inden for specifikke forskningsområder på enkelte kategorier af arbejdstagere for at kaste lys over særlige arbejdsvilkår og arbejdsmiljørisici, der gør sig gældende for dem.

Hjemmepleje

Forskningen på dette område skal bidrage til at udfylde hullerne i vores viden om arbejdsmiljøet inden for hjemmeplejen. Den analyserer de særlige risici, der er forbundet med denne type arbejde, som udføres under ukontrollerede forhold med ringe eller ingen direkte overvågning og uden foranstaltninger til forebyggelse af disse risici. Den sætter fokus på at udvikle god praksis og tilskynde til arbejdstagerdeltagelse.

Langtidspleje

Ligesom for hjemmeplejen er forskningen på området for langtidspleje med til at spænde bro over informationskløften, identificere sektorspecifikke risici og undersøge forebyggende foranstaltninger. Den fremmer også praktiske værktøjer og understreger betydningen af arbejdstagernes inddragelse, social dialog og god praksis.

Muskel- og skeletsundhed

De nye og mest udbredte arbejdsrelaterede risikofaktorer, der bidrager til udviklingen af muskel- og skeletbesvær inden for denne faggruppe, samt forebyggelsesmuligheder og løsninger, undersøges her. Der udveksles desuden initiativer, god praksis og værktøjer, der har til formål at forbedre disse arbejdstageres muskel- og skeletsundhed, og der kastes lys over forholdet mellem muskel- og skeletbesvær og psykosocial trivsel.

Mental sundhed

Spørgsmålet om mental sundhed blandt arbejdstagere i denne sektor behandles ved at se nærmere på arbejdstagernes vigtigste beskæftigelsesmæssige psykosociale risikofaktorer, hvordan organisationer i sektoren håndterer dem, samt hvordan de vekselvirker med andre sundhedsproblemer såsom hjerte-kar-sygdomme og muskel- og skeletbesvær. Projektet giver også eksempler på god praksis og information om, hvordan man kan fastholde arbejdstagere, der oplever mentale sundhedsproblemer, eller lette deres reintegration.

Digitalisering

Udviklingen af nye teknologier og deres anvendelse i social- og sundhedssektoren har været markant i de seneste år. Til gengæld har de nye muligheder for opgaveautomatisering, fremkomsten af digitale platforme, der tilbyder plejetjenester, eller de nyerhvervede digitale færdigheder blandt fagpersoner medført nye arbejdsmiljørisici, navnlig psykosociale risici, som alle tages under behandling i forbindelse med denne forskning.