angiver, hvor godt den enkelte arbejdstager klarer at udføre sit daglige arbejde på en måde, der hjælper organisationen med at nå sine mål.

Selvmord, der enten er forårsaget af arbejde, eller hvor arbejde har bidraget til det.

Arbejdsrelateret stress kan defineres som et mønster af følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og/eller fysiologiske reaktioner på aspekter af arbejdsindhold, arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø. Tilstanden er ofte kendetegnet ved en følelse af ikke at kunne håndtere situationen.

Begås af enkeltpersoner eller grupper i organisationen og kan være en eskalerende proces, der f.eks. kan indebære gentagne forsøg på at true, skræmme, nedgøre eller ydmyge en eller flere medarbejdere. Udøveren på arbejdspladsen kan være en leder, kollega eller underordnet. Såfremt der er tale om en ekstern person, f.eks. en klient eller kunde, er der tale om arbejdsrelateret vold.

En mental tilstand, der indebærer en følelse af nedtrykthed eller tab af glæde ved / interesse for aktiviteter i lange perioder. Depression adskiller sig fra normale humørsvingninger og følelser i hverdagen. (Afhængigt af sværhedsgraden inddeles depression også i "let", "moderat" og "svær").

Har til formål at fremme mental sundhed ved eksempelvis at skabe øget psykologisk velvære, kompetence og modstandsdygtighed samt understøttende levevilkår og miljøer. Fremme af mental sundhed på arbejdspladsen omfatter initiativer fra arbejdsgiverens side til forbedring af arbejdstagernes mentale sundhed.

Processen med proaktivt at håndtere psykosociale farer på arbejdspladsen, fra forberedelse og gennemførelse af den psykosociale risikovurdering til planlægning og gennemførelse af de respektive foranstaltninger og gennemgang af foranstaltningerne for at sikre løbende tilpasning og forbedring af interventioner.

I forbindelse med forebyggelse af psykosociale risici henviser individuelle foranstaltninger til foranstaltninger, der er rettet mod og støtter den enkelte, i modsætning til ændringer vedrørende organisatoriske aspekter. Individuelle foranstaltninger kan eksempelvis være træning i, hvordan man håndterer vanskelige kunder, mindfulness-kurser, coaching, adgang til fortrolig rådgivning osv.

En inkluderende arbejdsplads er en arbejdsplads, der sikrer, at alle arbejdstagere føler sig værdsatte og anerkendte for deres unikke bidrag, samtidig med at arbejdstagernes forskelle og mangfoldighed respekteres. Inkluderende arbejdspladser er baseret på proaktive foranstaltninger til at eliminere fordomme, diskrimination og ulige muligheder og tilpasses den enkelte arbejdstagers evner.

refererer til omfanget, i hvilket arbejdstagere kan påvirke, hvordan de udfører deres arbejde. Dette kan f.eks. vedrøre arbejdsmetoder og planlægning.

Mangfoldighed refererer til tilstedeværelsen af forskelle i et givet miljø. På arbejdspladsen kan det betyde en variation af personlige karakteristika, herunder race, etnicitet, køn, alder, seksuel orientering, religion, handicapstatus, socioøkonomisk baggrund og uddannelsesniveau. En mangfoldig arbejdsstyrke er tæt forbundet med inklusion: Mens mangfoldighed handler om hvem, handler inklusion om hvordan. Se også Inkluderende arbejdspladser.

En tilstand af trivsel, hvor den enkelte udfolder sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer, kan arbejde produktivt og frugtbart og er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.

Begås af enkeltpersoner eller grupper i organisationen og kan være en eskalerende proces, der f.eks. kan indebære gentagne forsøg på at true, skræmme, nedgøre eller ydmyge en eller flere medarbejdere. Udøveren på arbejdspladsen kan være en leder, kollega eller underordnet. Såfremt der er tale om en ekstern person, f.eks. en klient eller kunde, er der tale om arbejdsrelateret vold.

Begås af enkeltpersoner eller grupper i organisationen og kan være en eskalerende proces, der f.eks. kan indebære gentagne forsøg på at true, skræmme, nedgøre eller ydmyge en eller flere medarbejdere. Udøveren på arbejdspladsen kan være en leder, kollega eller underordnet. Såfremt der er tale om en ekstern person, f.eks. en klient eller kunde, er der tale om arbejdsrelateret vold.

Neurodiversitet henviser til forskningsfeltet om, at alle mennesker har forskellige kognitive profiler, neurologiske evner, styrker og udfordringer, som bør anerkendes og respekteres.

Et sæt af fælles værdier, overbevisninger, betydninger og forventninger, der former måden, hvorpå mennesker arbejder og interagerer inden for en organisation. Det påvirker kommunikation, beslutningstagning og det overordnede arbejdsmiljø

Inden for arbejdsmiljø henviser organisatoriske foranstaltninger til ændringer af organisatoriske aspekter, arbejdsprocesser og jobudformning for at minimere potentielle skader for arbejdstagerne. Med hensyn til psykosociale risici kan mulige organisatoriske foranstaltninger være afklaring af ansvar og opgaver, klare instrukser, fleksible arbejdstider, jobrotation, forbedring af vikarordninger, udformning af organisationskultur osv.

Programmer, der har til formål at forbedre arbejdstagernes evne til at vende tilbage til arbejdspladsen og forblive i beskæftigelse efter en periode med sygefravær. De kan omfatte en kombination af behandling ved psykolog, rehabilitering og arbejdsfokuserede interventioner og arbejdsfokuseret støtte.

er kendetegnet ved en klinisk signifikant forstyrrelse i en persons kognition, følelsesmæssige regulering, eller adfærd. De kan være funktionsnedsættende på vigtige funktionsområder.

En arbejdsplads, der fremmer arbejdstagernes psykosociale velbefindende og aktivt arbejder for at forhindre skader på arbejdstagernes psykiske og fysiske helbred som følge af uagtsomhed, uforsigtighed eller forsætlige handlinger.

Psykosociale risikofaktorer, der kan forårsage psykologisk, social eller fysisk skade. Når der henvises til psykosociale risici, fokuserer vi derfor på, hvordan de psykosociale risikofaktorer kan resultere i faktiske konsekvenser for arbejdstagernes sundhed og organisatoriske følger.

Elementer i udformningen og styringen af arbejdet og dets sociale og organisatoriske kontekst, f.eks. følelsesmæssige krav og social støtte.

Negative aspekter af psykosociale faktorer, som kan have en negativ indvirkning på arbejdstagernes sundhed og andre organisatoriske resultater, f.eks. lav autonomi eller dårlig social støtte.

Enhver form for uønsket verbal, nonverbal eller fysisk adfærd af seksuel karakter, der har som formål eller virkning at krænke en persons værdighed, især når denne adfærd skaber et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller stødende miljø.

Selvstigmatisering henviser til en situation, hvor en stigmatiseret person har internaliseret negative holdninger og tillagte karakteregenskaber som en del af sin identitet.

Stigmatisering ved psykisk sygdom er, når mennesker dømmes, udelukkes eller behandles uretfærdigt, fordi de oplever mentale sundhedsproblemer. Denne stigmatisering er ofte forankret i misforståelser, frygt eller stereotyper og kan føre til en følelse af skam og forskelsbehandling.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede indsats fra arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet for at forbedre sundheden og trivslen på arbejdspladsen.
Dette kan eksempelvis opnås ved en kombination af:

• at forbedre arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsmiljøet
• at fremme aktiv deltagelse
• at tilskynde til personlig udvikling.

Det forhold, at en person går på arbejde trods sygdom eller skade, selvom personens tilstand forhindrer vedkommende i at udføre sit arbejde effektivt og/eller sikkert.

Tredjepartsvold indebærer fysisk, psykologisk og /eller verbal aggression begået af personer uden for virksomheden.

Et syndrom, der kan skyldes kronisk arbejdsrelateret stress, hvor symptomerne er karakteriseret ved 3 elementer: en følelse af energitab eller udmattelse, øget mental afstandtagen fra jobbet eller en følelse af negativisme eller kynisme i forbindelse med jobbet samt en reduceret faglig effektivitet.

Systematisk identifikation af psykosociale farer på arbejdspladsen og vurdering af deres potentiale for at forårsage skade, hvilket resulterer i beslutninger om, hvorvidt de kan elimineres, og hvis ikke, hvilke forebyggende eller beskyttende foranstaltninger der findes/bør indføres for at begrænse risikoen.