You are here

Muskel- og knoglebesvær

Musculoskeletal disorders. Woman being treated for musculoskeletal disorders
Muskel- og knoglebesvær er en af de mest udbredte arbejdsrelaterede lidelser. På europæisk plan berører de millioner af arbejdstagere og koster arbejdstagerne millioner af euro. Håndtering af muskel- og knoglebesvær bidrager til at forbedre arbejdstagernes liv, men det giver også god mening rent forretningsmæssigt.

Muskel- og knogleproblemer rammer normalt ryggen, nakken, skuldrene og overekstremiteterne, men også underekstremiteterne. Det omfatter enhver beskadigelse af eller lidelse i leddene eller andet væv.  Sundhedsproblemer strækker sig fra svie og smerte til mere alvorlige lidelser, der kræver fravær eller lægebehandling. I mere kroniske tilfælde kan de endog være invaliderende og føre til, at den pågældende person ikke længere kan arbejde.

De to vigtigste grupper af muskel- og knoglebesvær er rygsmerter/rygskader og arbejdsrelaterede lidelser i overekstremiteterne (almindeligt kendt som "belastningsskader som følge af ensidigt gentaget arbejde ").

Årsager til muskel- og knoglebesvær

De fleste arbejdsrelaterede muskel- og knoglebesvær udvikler sig over tid. Der er normalt ikke en enkelt årsag til muskel- og knoglebesvær. Det skyldes en kombination af forskellige faktorer. Fysiske årsager og organisatoriske risikofaktorer omfatter:

  • håndtering af byrder, navnlig i forbindelse med bøjning og vrid
  • gentagne eller kraftfulde bevægelser
  • akavede og statiske stillinger
  • vibration, dårlig belysning eller koldt arbejdsmiljø
  • arbejde i højt tempo
  • langvarigt siddende eller stående arbejde i samme stilling.

Mere og mere tyder på, at muskel- og knoglebesvær hænger sammen med psykosociale risici (navnlig i kombination med fysiske risici), såsom:

  • store krav til arbejdet eller lav autonomi
  • ringe jobtilfredshed.

Forebyggelse

Der findes ingen enkelt løsning, og der kan indimellem være behov for ekspertrådgivning i forbindelse med usædvanlige eller alvorlige problemer. Mange løsninger er dog ligetil og uden større omkostninger, f.eks. at der stilles en vogn til rådighed ved håndtering af varer, eller at man ændrer placeringen af genstande på et bord.

I forbindelse med muskel- og knoglebesvær bør arbejdsgiverne benytte en kombination af:

  • risikovurdering: anlægge en helhedsstrategi og vurdere og tage fat på alle årsagerne (se ovenfor)
  • medarbejderdeltagelse: inddragelse af medarbejderne og deres repræsentanter i drøftelser om mulige problemer og løsninger.

Læs mere om forebyggelse af arbejdsrelateret muskel- og knoglebesvær.

Foranstaltninger

Forebyggende foranstaltninger kan f.eks. omfatte ændringer af:

  • arbejdspladsens udformning: tilpasning af indretningen for at forbedre arbejdsstillingerne
  • udstyr: sikring af, at udstyret er ergonomisk indrettet og tilpasset opgaverne.
  • arbejdstagere: øget risikobevidsthed og uddannelse i gode arbejdsmetoder
  • opgaver: ændring af arbejdsmetoder eller værktøjer
  • ledelse: planlægning af arbejdet for at undgå repetitivt arbejde eller langvarigt arbejde i dårlige stillinger. Planlægning af pauser, jobrotation eller omfordeling af arbejdsopgaver
  • organisatoriske faktorer: udvikling af en politik vedrørende muskel- og knoglebesvær

sundhedsovervågning, sundhedsfremme og revalidering og reintegrering af arbejdstagere, der allerede lider af muskel- og knoglebesvær, skal også indgå i ledelsesstrategien for muskel- og knoglebesvær.

EU-lovgivningen

Vigtigheden af at forhindre muskel- og knoglebesvær er allerede anerkendt i EU-direktiver, nationale forskrifter og retningslinjer for god praksis. De relevante direktiver omfatter det generelle rammedirektiv om arbejdsmiljø samt direktiverne om henholdsvis manuel håndtering af byrder, arbejdsudstyr, minimumsstandarder for arbejdspladser og arbejde ved skærmterminaler.

I 2007 gennemførte Europa-Kommissionen en høring om mulige EU-foranstaltninger, herunder ny lovgivning. Eventuelle planer blev suspenderet i forbindelse med en gennemgang af EU-direktiverne i 2014-2015. Muskel- og knoglebesvær er anerkendt som en prioritet af EU-medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i Europa.

EU-OSHA overvåger hyppigheden af, årsagerne til og forebyggelsen af muskel- og knoglebesvær. EU-OSHA støtter også deling af god praksis.