Muskel- og skeletbesvær

Musculoskeletal disorders. Woman being treated for musculoskeletal disorders

©EU-OSHA/Adam Skrzypczak

Muskel- og skeletbesvær er en af de mest udbredte arbejdsrelaterede lidelser. I hele Europa rammer de millioner af arbejdstagere og koster arbejdsgiverne milliarder af euro. Håndtering af muskel- og skeletbesvær er med til at forbedre arbejdstagernes liv, men det er også en god forretning.

Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær er lokaliseret til ryg, nakke, skuldre og arme, men optræder også i ben. Det omfatter alle beskadigelser af eller lidelser i led eller andet væv. Sundhedsproblemerne spænder fra ømhed og smerter til mere alvorlige lidelser, der kræver fravær eller medicinsk behandling. I mere kroniske tilfælde kan de endog være invaliderende og føre til, at man ikke længere kan arbejde.

Årsager til muskel- og skeletbesvær

De fleste tilfælde af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær udvikler sig over tid. Der er normalt ikke en enkelt årsag til muskel- og skeletbesvær. Det skyldes ofte en kombination af forskellige faktorer, herunder fysiske og biomekaniske faktorer, organisatoriske og psykosociale faktorer samt individuelle faktorer.

Fysiske og biomekaniske risikofaktorer kan omfatte:

  • Håndtering af byrder, navnlig i forbindelse med bøjning og vrid
  • Gentagelsesprægede eller kraftige bevægelser
  • Ubekvemme og statiske kropsholdninger
  • Vibration, dårlig belysning eller koldt arbejdsmiljø
  • Arbejde i højt tempo
  • Vedvarende eller siddende aktivitet i samme stilling

Organisatoriske og psykosociale faktorer kan omfatte:

  • Høje arbejdsmæssige krav og ringe grad af selvstændighed
  • Mangel på pauser eller mulighed for at ændre arbejdsstilling
  • Højt arbejdstempo, blandt andet som konsekvens af indførelsen af ny teknologi
  • Lang arbejdstid eller skifteholdsarbejde
  • Mobning, chikane og diskrimination på arbejdspladsen
  • Lav jobtilfredshed

Generelt kan alle psykosociale og organisatoriske faktorer (især kombineret med fysiske risici), føre til stress, træthed, angst eller andre reaktioner, hvilket igen øger risikoen for muskel- og skeletbesvær.

Individuelle risikofaktorer kan omfatte:

  • Sygehistorie
  • Fysiske evner
  • Livsstil og vaner (f.eks. rygning, mangel på motion)

Risikovurdering

Der findes ikke en enkeltstående løsning, og ved usædvanlige og alvorlige problemer kan der være behov for ekspertrådgivning. Mange løsninger er dog enkle og billige. Man kan f.eks. anvende en vogn, som gør det lettere at håndtere varer, eller ændre tings placering på et skrivebord.

For at håndtere muskel- og skeletbesvær skal arbejdsgiverne anvende en kombination af:

  • Risikovurdering: anlægge en helhedsorienteret tilgang, vurdere og tage fat på hele spektret af årsager (se ovenfor). Det er også vigtigt at tage hensyn til de arbejdstagere, der kan være mere udsat for at få muskel- og skeletbesvær. Det er vigtigt at udrydde risiciene, men også at tilpasse arbejdet til arbejdstagerne.
  • Medarbejderdeltagelse: inddrage arbejdstagere og deres repræsentanter i drøftelser af eventuelle problemer og løsninger.

Læs mere om forebyggelse af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.

Handlingsplan for forebyggelse

Når risikovurderingen er afsluttet, bør der udarbejdes en liste over tiltag i prioriteret rækkefølge, og arbejdstagere og repræsentanter bør inddrages i at gennemføre dem. Tiltagene bør fokusere på primær forebyggelse, men også på tiltag, der skal mindske sværhedsgraden af skader så meget som muligt. Det er vigtigt at sikre, at alle arbejdstagere modtager relevant information om og undervisning i arbejdsmiljø og ved, hvordan de undgår specifikke farer og risici.

Tiltagene kan omfatte følgende områder:

  • Indretning af arbejdspladsen: tilpasse indretningen for at forbedre arbejdsstillingerne
  • Udstyr: sørge for, at det er ergonomisk udformet og tilpasset til opgaverne
  • Opgaver: ændre arbejdsmetoder eller værktøjer
  • Ledelse: planlægge arbejdet på en måde, så gentagelsespræget arbejde eller langvarigt arbejde i ubekvemme stillinger undgås. Indlægge pauser, lave arbejdsrotation eller omfordele arbejde
  • Organisatoriske faktorer: udarbejde en politik for muskel- og skeletbesvær for at forbedre arbejdstilrettelæggelsen og det psykiske arbejdsmiljø og fremme muskel- og skeletsundhed

Forebyggende tiltag bør også tage hensyn til teknologiske forandringer inden for udstyr og digitalisering af arbejdsprocesserne, og hvordan det ændrer måden at tilrettelægge arbejdet på.

Overvågning og fremme af sundhed samt rehabilitering og reintegration af arbejdstagere, der allerede har muskel og skeletbesvær, bør der også tages højde for i ledelsens håndtering af muskel- og skeletbesvær.

Forskning i arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

EU-OSHA har gennemført et flerårigt oversigtsstudie om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Målet var at undersøge, hvilke problemer der er forbundet med arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, øge vores forståelse for dette emne og identificere effektive måder at håndtere arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær på. Projektet omfattede også en undersøgelse af, hvilke politikker og foranstaltninger der iværksættes på arbejdspladser for at hjælpe med at forebygge arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, og håndtere kronisk arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, herunder at understøtte arbejdstageres tilbagevenden til arbejdspladsen og genoptræning. Oversigtsstudiet imødekommer policy-planlæggeres og forskeres krav og supplerer kampagnen om et sikkert og sundt arbejdsmiljø 2020-2022.

Europæisk lovgivning

Betydningen af at forebygge muskel- og skeletbesvær er allerede anerkendt i europæiske direktiver, EU's arbejdsmiljøstrategier samt medlemsstaternes bestemmelser og retningslinjer om god praksis.

Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær er omfattet af rammedirektivet om arbejdsmiljø, som har til formål at beskytte arbejdstagere mod arbejdsrelaterede risici generelt og fastlægger arbejdsgiverens ansvar for at sikre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Nogle risici relateret til muskel- og skeletbesvær er omfattet af særdirektiver, navnlig direktivet om manuel håndtering af byrder, direktivet om skærmterminaler og vibrationsdirektivet. Direktivet om brug af arbejdsudstyr omhandler de stillinger, arbejdstagere indtager ved brug af arbejdsudstyr, og fastslår, at arbejdsgivere skal tage ergonomiske principper i betragtning for at opfylde minimumskravene til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

EU-OSHA overvåger omfang, årsager og forebyggelse når det gælder muskel- og skeletbesvær. EU-OSHA støtter også deling af god praksis.

Hertil knyttede ressourcer

Hertil knyttet publikationer

Videos