You are here

Farlige stoffer

Farlige stoffer — enhver væske, luftart eller fast stof, som udgør en risiko for arbejdstagernes sundhed eller sikkerhed — forekommer på næsten alle arbejdspladser. I hele Europa kommer millioner af arbejdstagere i berøring med kemiske og biologiske agenser, som kan skade dem.

I 2015 meddelte 17 % af arbejdstagerne i EU, at de var udsat for kemiske produkter eller stoffer i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid, en tidsandel der har været stort set uforandret siden 2000, og 15 % fortæller, at de indånder røg, damp, pulver eller støv under arbejdet.

Nogle særligt farlige stoffer — f. eks. asbest eller polyklorerede bifenyler (PCB) — er nu forbudte eller underkastet en streng kontrol. Andre potentielt skadelige stoffer bruges dog stadig i vidt omfang, og der findes lovgivning, der skal sikre, at de risici, der er forbundet med dem, håndteres på den rette måde.

Sundhedsrisici

De sundhedsproblemer der kan opstå på grund af arbejde med farlige stoffer rangerer fra lette øjen- og hudirritationer til alvorlige virkninger som f. eks. fosterskader og kræft. Virkningerne kan opstå akut eller over et langt tidsrum, og nogle stoffer kan have kumulative virkninger. Nogle af de mest almindelige farer er:

Visse farlige stoffer udgør en sikkerhedsrisiko som brandfare, eksplosionsrisiko eller risiko for kvælning. Derudover har farlige stoffer normalt flere af disse egenskaber.

Biologiske agenser

Bakterier, vira, svampe og parasitter forekommer i mange sektorer. Som regel er de usynlige, og det betyder, at de risici der er forbundet med dem, muligvis ikke tages i betragtning.

Arbejdstagere inden for visse sektorer er i særlig grad i fare for at blive udsat for skadelige biologiske agenser: sundhedsvæsen, landbrug, dyrepasning og -pleje. rengøring og vedligehold, kloakering og affaldshåndtering, havearbejde og laboratoriearbejde.

Få mere at vide:

Nye risici

Nye teknologier, sektorer i vækst og ændringer i den måde, arbejdet organiseres på, fører til en større risiko for skader fra biologiske og kemiske agenser. Inden for miljøsektoren kan innovative teknologier medføre risici, der er begrænset kendskab til. Endnu et eksempel herpå er, at flere og flere arbejdstagere udsættes for farlige stoffer i serviceerhverv som hjemmepleje og affaldsbehandling, hvor eksponeringen varierer, men opmærksomheden på farerne er ringe. Det er nu mere end nogensinde før af afgørende betydning, at arbejdsgivere og arbejdstagere forstår de mulige risici og træffer forebyggende foranstaltninger.

Læs mere om nye risici, grønne arbejdspladser og nanomaterialer.

Yderligere oplysninger om nye risici:

Forebyggelsesforanstaltninger og risikohåndtering af farlige stoffer

For at beskytte arbejdstagerne mod farlige stoffer skal der som første trin foretages en risikovurdering. Dernæst skal der foretages tiltag for at fjerne eller reducere risiciene, så vidt det er muligt. Endelig skal situationen overvåges regelmæssigt og virkningen af de gennemførte tiltag vurderes.

Både medlemsstaterne og EU-OSHA har udviklet et antal modeller for at bistå små og mellemstore virksomheder med at gennemføre risikovurderingen. Den elektroniske vejledning, Risikohåndtering af farlige stoffer giver arbejdsgiverne den støtte og vejledning, de behøver for at kunne håndtere skadelige stoffer på arbejdspladsen korrekt. En database med praktiske redskaber og vejledning indeholder praktiske foranstaltninger for arbejdspladser som vejledning om risikovurdering og hvordan farlige stoffer erstattes eller afskaffes, praksiseksempler og en række instrumenter,

Læs mere på OSHwiki-hjemmesiden omRedskaber til risikohåndtering for farlige stoffer

Arbejdsgiverne skal også tage hensyn til forskellige sårbare grupper blandt arbejdstagerne som unge, gravide eller ammende, som har en lovfæstet ret til særlig beskyttelse. Andre grupper af arbejdstagere som migrantarbejdere, personale uden uddannelse eller erfaring og kontraktansatte som for eksempel rengøringspersonale skal der også tages hensyn til, og forebyggelsen skal tilpasses til deres behov.

Hierarki af forebyggende foranstaltninger

Europæisk lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere indeholder et hierarki af foranstaltninger, som arbejdsgiverne skal træffe for at håndtere den risiko, som farlige stoffer udgør for arbejdstagerne.

  • Afskaffelse og erstatning ligger øverst i hierarkiet af kontrolforanstaltninger. Om muligt skal anvendelsen af farlige stoffer afskaffes ved at ændre den proces eller det produkt, som stoffet anvendes i.
  • Hvis det farlige stof ikke kan afskaffes, skal det erstattes med et ufarligt eller mindre farligt stof.
  • Hvis et stof eller en proces ikke kan afskaffes eller erstattes, kan eksponering derefter forhindres eller reduceres ved hjælp af tekniske eller organisatoriske foranstaltninger. Dette er for eksempel kontrol af emission ved kilden (lukket system eller en lokal ventilation af udstødning), eller en reduktion af antallet af arbejdstagere, som eksponeres for det farlige stof, samt af varigheden og intensiteten af eksponeringen.
  • I henhold til lovgivningen er brugen af personlige værnemidler sidste udvej, hvis eksponeringen ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt på anden vis.

Læs mere:

God kommunikation

Arbejdstagerne skal informeres løbende om følgende forhold, så de er beskyttet:

  • Resultaterne af deres arbejdsgivers risikovurderinger
  • De farer, de eksponeres for, og hvordan de kan påvirkes af dem
  • Hvad de skal gøre for at beskytte sig selv og andre
  • Hvordan de kontrollerer og opdager, om noget er forkert
  • Hvem de skal indberette problemer til
  • Resultaterne af overvågningen af eksponering eller sundhed
  • Hvilke forebyggende foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af vedligeholdelsesarbejde
  • Førstehjælp og procedurer i nødsituationer

Læs EU-OSHA's e-fact om farlige stoffer og god kommunikation på arbejdspladsen

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering

For en række farlige stoffer har EU og medlemsstaterne fastsat grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering (OEL), som skal overholdes.
Europæiske arbejdsmiljødirektiver indeholder ligeledes bindende (i den forstand, at de skal overholdes) og vejledende (med hensyn til, hvad der bør opnås) erhvervsmæssige eksponeringsgrænseværdier for farlige stoffer. Erhvervsmæssige eksponeringsgrænseværdier for farlige stoffer er vigtige at kende for at gennemføre risikovurdering og -håndtering. De fleste af EU's medlemsstater fastlægger deres egne grænseværdier og medtager normalt flere stoffer end EU-direktiverne. Der er dog kun fastlagt erhvervsmæssige eksponeringsgrænseværdier for et begrænset antal stoffer, som anvendes på arbejdspladsen.

Kræftfremkaldende stoffer

Mange farlige stoffer er klassificeret som kræftfremkaldende stoffer, som arbejdstagere kan eksponeres for. Nogle stoffer genereres under selve arbejdsprocesserne.

I EU er der særlige bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne. I henhold til direktivet om kræftfremkaldende stoffer skal arbejdsgivere vurdere og undgå eller minimere eksponeringen for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer. Arbejdsgiverne skal indføre et hierarki af forebyggende foranstaltninger og desuden gennemføre følgende:

  • Hvis det er teknisk muligt, skal et kræftfremkaldende eller mutagent stof erstattes med et stof, en blanding eller en proces, som er ufarlig eller mindre farlig.
  • Hvis det ikke er muligt, skal stoffet i det omfang, det er teknisk muligt, fremstilles og anvendes i et lukket system.
  • Hvis det ikke er teknisk muligt at indføre et lukket system, skal arbejdsgiverne reducere eksponeringen, så den er så lav, som det er teknisk muligt, idet mængderne reduceres og antallet af eksponerede arbejdstagere holdes så lavt som muligt.

Arbejdsgiverne skal desuden gøre følgende:

  • afmærke risikoområder og anvende passende advarsels- og sikkerhedstavler
  • udforme arbejdsgange, så udslip af stoffer minimeres
  • fjerne kræftfremkaldende og mutagene stoffer ved kilden, men respektere miljøet
  • anvendte passende måleprocedurer (særligt i forbindelse med tidlig opdagelse af ikke normale eksponeringer som følge af en uforudsigelig hændelse eller ulykke)
  • anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, hvis kollektive beskyttelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige
  • sørge for hygiejneforanstaltninger (regelmæssig rengøring)
  • udarbejde nødplaner
  • anvende forseglede og klart og synligt mærkede beholdere til opbevaring, håndtering, transport og affaldshåndtering

arbejdsgiverne er også pålagt særlige krav om information til hhv. arbejdstagere og myndigheder og skal opbevare arkiver over eksponerede arbejdstagere, målinger og resultater fra sundhedsundersøgelser.

OSHwiki-artikler: Asbest, respirabelt krystallinsk silikatstøv

Gå til afsnittet om arbejdsbetinget kræft

Få mere at vide om køreplanen for kræftfremkaldende stoffer

Juridiske garantier

Alle, som er involveret i håndtering af farlige stoffer på arbejdspladsen, skal være opmærksomme på rammelovgivningen om farlige stoffer i EU.

Arbejdsmiljølovgivningen har til formål at beskytte arbejdstagere mod sundheds- og helbredsrisici generelt og mod skadelige stoffer på arbejdspladsen (direktivet om kemiske agenser, direktivet om kræftfremkaldende stoffer og direktiverne om grænseværdier). Arbejdsgiverne skal i henhold til arbejdsmiljølovgivningen gennemføre en risikovurdering på arbejdspladsen af alle sundheds- og helbredsrisici, herunder risici på grund af farlige stoffer, samt at indføre passende beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger. Find resuméer af den relevante EU-lovgivning.

Formålet er at sikre, at risici håndteres ved kilden, og at kollektive foranstaltninger — dvs. foranstaltninger, der beskytter en gruppe af arbejdstagere på en systematisk måde — prioriteres højest.

REACH-lovgivningen og CLP-forordningen pålægger producenter og leverandører af kemikalier at sikre, at der findes standardiserede sikkerhedsmærker, farepiktogrammer og sikkerhedsdatablade. Disse indeholder oplysninger om stoffers egenskaber og de farer, som er forbundet med dem, samt vejledning i opbevaring, håndtering og forebyggelse af risici. Andre bestemmelser og retningslinjer dækker specifikke aspekter som produktion, forsyning, transport og mærkning af farlige stoffer, og disse er ofte også relevante i arbejdspladssammenhæng.

EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er indført i national lovgivning, men medlemsstaterne har også beføjelser til at inddrage supplerende eller strengere foranstaltninger for at beskytte arbejdstagerne. Derfor er det vigtigt, at virksomheder holder sig ajour med den særlige lovgivning i hvert enkelt relevant land.

Læs mere om: