Arbejdsrelaterede sygdomme

Work-related diseases

©EU-OSHA/Adam Skrzypczak

Støtte til forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme hører til EU-OSHA's prioriteter i overensstemmelse med EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020. Målet er ikke kun et bedre liv for den enkelte arbejdstager, men også minimering af omkostningerne ved arbejdsrelaterede sygdomme og dødsfald.

Antallet af arbejdsulykker er faldet 25 % i løbet af de seneste 10 år. Arbejdsrelaterede sygdomme tegner sig dog stadig for anslået 2,4 millioner dødsfald årligt på verdensplan, heraf 200.000 i Europa. 

EU-OSHA's arbejde med arbejdsrelaterede sygdomme sigter mod at tilvejebringe en evidensbase for forebyggelse, politik og praksis. Et andet vigtigt formål er at skaffe bedre overblik over omfanget af den beskæftigelsesmæssige byrde, der er forbundet med sygdommene.

Arbejdsrelaterede sygdomme omfatter:

Igangværende projekter

EU-OSHA iværksatte i 2015 et oversigtsprojekt, der omfatter følgende tre områder af forskning, politik og praksis vedrørende arbejdsrelaterede sygdomme:

Definitioner og regler

En "arbejdsrelateret sygdom" er en enhver sygdom, der er forårsaget af eller forværres af faktorer vedrørende arbejdsstedet. Hertil hører mange sygdomme med mere komplekse årsager, som involverer en kombination af erhvervsmæssige og ikkearbejdsrelaterede faktorer.

En "erhvervssygdom" er enhver sygdom, der hovedsagelig skyldes eksponering i arbejdet for en fysisk, organisatorisk, kemisk eller biologisk risikofaktor eller en kombination af sådanne faktorer. Erhvervssygdomme er i hovedsagen dem, der er opført i national lovgivning som resulterende af eksponering for risikofaktorer på arbejdet. Hvis det anerkendes, at en sygdom er arbejdsbetinget, kan dette være forbundet med erstatning, hvis der er åbenbar årsagssammenhæng mellem den arbejdsmæssige eksponering og sygdommen.

Den europæiske liste over erhvervssygdomme indeholder anbefalinger om, hvilke erhvervssygdomme der bør optages på medlemsstaternes nationale lister. Listen indeholder desuden anbefalinger om indførelse af regler for erstatning, forebyggelse og indsamling af statistiske data.

Skriftlige vejledninger på EU-plan og nationalt plan definerer de diagnosemæssige og eksponeringsmæssige kriterier for, at en arbejdsrelateret sygdom anerkendes som en erhvervssygdom og opføres på listen. For erstatning gælder der supplerende kriterier, hovedsagelig i forbindelse med skader eller uarbejdsdygtighed af laveste grad. Mange medlemsstater offentliggør data om anerkendte erhvervssygdomme i årsrapporter, f.eks. om arbejdsmiljøets tilstand.

Hvad forårsager sygdom på arbejdspladsen?

Mange typer sygdomme, herunder kræft, luftvejssygdomme, hjerte-kar-sygdomme, hudsygdomme, lidelser i muskler og knogler samt psykiske problemer, kan forårsages eller forværres af arbejde. De underliggende årsager til sådanne sygdomme kan være komplekse, men visse eksponeringer på arbejdspladsen vides at bidrage til en sygdoms opståen eller udvikling, herunder:

Det er vigtigt, at man nøje overvåger de risici, der er forbundet med sådanne eksponeringer, også når de er kombineret med hinanden og med skiftende arbejdsmønstre.

Bevidstgørelse og fremme af forebyggelse

God praksis på virksomhedsniveau indebærer fremme af en risikoforebyggelses- og trivselskultur på arbejdspladsen. Ligeledes er det afgørende, at virksomhederne vurderer og styrer risiciene og efterkommer forebyggelseshierarkiet.

Andre gode måder at reducere forekomsten af ​​arbejdsrelaterede sygdomme på er proaktiv overvågning til forebyggelse af helbredsproblemer, og aktiviteter til fremme af sundheden på arbejdspladsen.