Klimaforandringer og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Data viser, at klimaforandringer allerede påvirker arbejdspladserne: En tredjedel af arbejdstagerne i EU er udsat for risici som f.eks. ekstrem varme, ekstreme vejrforhold eller dårlig luftkvalitet. Samtidig er 31 % af arbejdstagerne bekymrede over miljørisicienes indvirkning på deres sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (EU-OSHA's OSH Pulse-undersøgelse fra 2025).

Derfor er det afgørende at forstå klimarelaterede arbejdsmiljørisici for at kunne vurdere og håndtere dem. Derfor gennemfører EU-OSHA en række forskningsaktiviteter for at tilvejebringe dybtgående oplysninger til brug i forbindelse med politik, forebyggelse og praksis vedrørende udfordringer relateret til klimaforandringer.

Klimaskabt indvirkning på arbejdsmiljø

Stigende temperaturer 

Et stort problem for arbejdstagere, der arbejder indendørs og udendørs. Ekstrem varme kan forårsage træthed, dehydrering, forværring af kroniske sygdomme og alvorlige sygdomme forårsaget af varme. Fysisk arbejde øger kropstemperaturen, mens varmestress svækker dømmekraft og øger risikoen for ulykker. Dårlig restitution mellem vagter, især når arbejdstagerne bor i utilstrækkeligt nedkølede boliger, øger belastningen.

Ekstreme vejrforhold

Oversvømmelser og skovbrande forventes at blive hyppigere og mere alvorlige i hele Europa, hvilket vil medføre skader og dødsfald. Alvorlige vejrforhold kan øge risikoen for drukning, forbrændinger eller forfrysninger. Indsats- og redningsmandskab er udsat for yderligere risici som følge af giftige gasser, eksplosioner og brandfare.

Luftforurening 

Forhøjet luftforurening og stigende niveauer af luftbårne allergener (f.eks. højere niveauer eller øget allergenicitet af pollen) som følge af klimaforandringer kombineret med andre faktorer øger risikoen for luftvejssygdomme og andre sundhedsproblemer – både indendørs og udendørs.

Hvilke grupper er udsatte?

Arbejdstagere, der arbejder udendørs

Høj eksponering for varme, ekstreme vejrforhold, forurenende stoffer og vektorbårne sygdomme er centrale problemer.

• Eksponering for sol øger risikoen for hudkræft og forringer den kognitive ydeevne.
• Ekstreme vejrforhold øger antallet af skader, stress og dødsfald.
• Sygdomme som Lyme-sygdom og denguefeber spreder sig geografisk.

Typisk berørte job:

• Landbrugere og skovarbejdere: udsat for varmestress, flåtbårne sygdomme, forurenende stoffer, allergener samt skader og muskel- og skeletbesvær i forbindelse med oprydning efter katastrofer.
• Byggearbejdere: arbejder ofte i urbane varmeøer, hvor de udsættes for varmestress og har øget risiko for arbejdsulykker.
• Beredskabstjenester: brandmænd, politi og sundhedspersonale oplever varmeudmattelse, forbrændinger, giftig eksponering, ulykker og psykisk belastning.

Arbejdstagere, der arbejder indendørs

Sårbarhed under hedebølger, især i dårligt ventilerede bygninger eller varmeintensive industrier.

• Varme kan forringe den kognitive ydeevne og forværre indeklimagenerne.
• Sundhedspersonale, der bruger personlige værnemidler under varme forhold, risikerer udmattelse og vejrtrækningsproblemer.
• Hedebølger øger efterspørgslen efter medicinsk behandling og skaber stort pres og høje arbejdsbelastninger, især for ældre medarbejdere på byhospitaler, som er udsat for urbane varmeøer.

Politiktiltag

• EU's medlemsstater kræver, at arbejdsgiverne foretager risikovurderinger på arbejdspladsen og træffer forebyggende foranstaltninger for at beskytte arbejdstagerne mod enhver risiko på arbejdspladsen. Disse tiltag bør følge den hierarkiske styring, hvor tekniske og organisatoriske løsninger prioriteres frem for personlige foranstaltninger.
• Nogle arbejdsmiljørisici imødegås ved hjælp af specifikke direktiver og de nationale bestemmelser, der gennemfører dem.
• EU's medlemsstater håndterer klimarelaterede arbejdsmiljørisici i forskellige tempi. Nogle lande inkluderer anbefalede temperaturgrænser i forskrifter eller kollektive overenskomster afhængigt af arbejdstype og arbejdssted.
• Foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringerne kan også medføre nye arbejdsmiljørisici, f.eks. i sektorerne for vedvarende energi, grønne bygninger eller genanvendelse.

Se hovedrapporter og tilknyttede publikationer

Vejledning og værktøjer

• I nogle EU-medlemsstater findes der retningslinjer for håndtering af varme og UV-eksponering, og nogle lande regulerer arbejdstemperaturer. Foranstaltningerne omfatter tilpasning af arbejdsplaner, etablering af hvileområder, hydrering, kølesystemer og beskyttelsesdragt.
• EU-OSHA giver praktisk vejledning om håndtering af varmerelaterede risici og hvad man skal gøre, hvis en arbejdstager lider af en varmerelateret sygdom.
• Oplysning om varmerelaterede sundhedspåvirkninger på arbejdspladsen og om tilpasningsløsninger for både arbejdstagere og arbejdsgivere er vigtig.
• Arbejdsgiverne bør udarbejde varmehandlingsplaner og kan anvende digitale værktøjer såsom systemer til tidlig varsling eller varmealarmer.
• Arbejdstagere skal inddrages og oplæres i at anvende forebyggende foranstaltninger.

Fremtidsudsigter: Fremsynsundersøgelse om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af fremtidige klimarelaterede udviklingstendenser og kriser

Denne undersøgelse ser nærmere på, hvordan arbejdslivet vil tilpasse sig den "nye normal", som klimaforandringerne medfører, og hvordan arbejdstagernes sikkerhed og sundhed skal beskyttes i de kommende årtier. I stedet for udelukkende at fokusere på umiddelbare risici som varmestress ser undersøgelsen på gennemgribende forandringer og omvæltninger i arbejdsvilkårene, og på hvordan politik og praksis skal udvikle sig. Denne viden vil hjælpe politiske beslutningstagere og interessenter med at være bedre forberedte over for uforudsigelige udfordringer og samtidig sørge for sikre og sunde arbejdspladser fremover.

EU-OSHA er en del af Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, et partnerskab mellem Europa-Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og andre organisationer, der skal hjælpe Europa med at forberede sig på klimarelaterede sundhedsudfordringer. Observatoriet giver nem adgang til relevante værktøjer, data og ressourcer og fremmer samarbejde mellem mange aktører, både lokalt og internationalt.