Hjerte-kar-sundhed på arbejdspladsen

Hjerte-kar-sygdomme udgør en af de største udfordringer for folkesundheden i EU. De omfatter en række forskellige og kompleks gruppe af lidelser, såsom koronar hjertesygdom og slagtilfælde, der påvirker hjertet og blodkarrene, bl.a. blodkarrene i hjernen. Som multifaktorielle sygdomme kan de være resultatet af en kombination af livsstil og adfærd, eksisterende lidelser, genetiske anlæg, socioøkonomiske og miljømæssige påvirkninger samt arbejdsrelaterede risici.

Arbejdspladsen spiller derfor en vigtig rolle i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. Det er afgørende at forstå disse risici og deres indvirkning på hjerte-kar-sundheden for at kunne udarbejde effektive tiltag til forebyggelse af dem og til fremme af et sundere arbejdsliv.

Konsekvenserne af arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme

Hjerte-kar-sygdomme er i EU hvert år årsag til ca. 1,71 millioner dødsfald. Selvom udbredelsen varierer fra land til land, er de den næsthyppigste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU.

Hjerte-kar-sygdomme kan ud over deres indvirkning på sundheden påvirke arbejdstagernes livskvalitet, arbejdsevne og evne til at blive på arbejdsmarkedet. De er desuden forbundet med omkostninger i forbindelse med sygefravær, langvarig nedsat arbejdsevne, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og nedsat produktivitet, og de samlede årlige omkostninger for EU's økonomi anslås til mere end 210 milliarder euro. Forebyggelse af arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme fremmer arbejdstagernes trivsel og hjælper samtidig virksomhederne og samfundet med at håndtere disse konsekvenser.

Risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme på arbejdspladsen

Arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme kan skyldes en kombination af risikofaktorer på arbejdspladsen, f.eks.:

• Psykosociale risici, herunder høje krav på arbejdspladsen, begrænset indflydelse på arbejdsopgaverne, lange arbejdstider, skifteholdsarbejde, vold på arbejdspladsen og mobning, kan føre til stress, som kan påvirke hjerte-kar-sundheden.
• Ergonomiske risikofaktorer, såsom tungt fysisk arbejde, langvarigt stillesiddende arbejde eller stående arbejde.
• Fysiske risikofaktorer såsom ekstreme temperaturer, støj, vibrationer og stråling.
• Udsættelse for kemiske stoffer, herunder tungmetaller, partikler, støv, udstødningsgasser fra motorer og visse pesticider.
• Biologiske agenser, herunder visse smitsomme sygdomme såsom Covid-19.

De risikofaktorer arbejdstagerne udsættes for, og i hvilket omfang, varierer mellem sektorer, erhverv og grupper af arbejdstagere. Desuden kan faktorer som alder, køn, socioøkonomiske aspekter, eksisterende lidelser og livsstil påvirke, hvordan eksponering i arbejdsmiljøet påvirker hjerte-kar-sundheden.

Hjerte-kar-sundhed på EU's politiske dagsorden

Europa-Kommissionen fremhæver behovet for at forbedre forebyggelsen af arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme som et centralt mål i EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027. Andre EU-initiativer, såsom "Healthier Together" – EU-initiativet om ikkeoverførbare sygdomme, EU's plan for hjerte-kar-sundhed: Safe Hearts-planen og Europa-Parlamentets Udvalg om Folkesundheds (SANT) betænkning om en EU-strategi for hjerte-kar-sygdomme viser, hvor vigtigt det er med en koordineret indsats for at forbedre hjerte-kar-sundheden i hele EU.

EU-OSHA's forskning i arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme

EU-OSHA er i færd med at gennemføre et omfattende forskningsprogram om arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme. Målet er at øge forståelsen af, hvordan arbejde påvirker hjerte-kar-sundheden, for dermed at understøtte evidensbaseret forebyggelse i hele EU.

Forskningsprogrammet undersøger de arbejdsrelaterede risikofaktorer, som hjerte-kar-sygdomme er forbundet med, og belyser, hvordan arbejdsrelaterede og ikke-arbejdsrelaterede risici påvirker hinanden. Programmet kortlægger sektorer, erhverv og grupper af arbejdstagere med øget risiko og analyserer konsekvenserne af arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme i hele EU. Det gennemgår desuden politikker, strategier, tiltag på arbejdspladserne og praktiske ressourcer, der bidrager til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Derudover undersøges tiltag, der bidrager til, at arbejdstagerne kan vende sikkert tilbage til arbejdet efter en hjerte-kar-hændelse eller med at fortsætte i arbejde med kroniske hjerte-kar-lidelser.

Resultaterne vil bidrage til det evidensbaserede grundlag for forebyggelse af arbejdsrelaterede hjerte-kar-sygdomme og indgå i kampagnen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø: Sammen om mental sundhed på arbejdet, især hvad angår sammenhængen mellem psykosociale risici og hjerte-kar-sundhed.