Fremtidige klimarelaterede udviklingstendenser og kriser

Fokus i fremsynsundersøgelsen

• Undersøgelse af, hvordan arbejdsmiljøpolitik og -praksis skal udvikles for at imødegå de skiftende arbejdsforhold som følge af klimaforandringer og de dermed forbundne udviklingstendenser.
• Se forbi de direkte klimarelaterede risici (f.eks. varmestress) og i stedet fokusere på, hvordan tilpasningen til ”den nye normal” vil påvirke arbejdsforholdene.
• Kortlægning af nye risici for arbejdstagerne som følge af ændringer i arbejdsmiljøet, arbejdstider, eksponering og materialer, produktionsprocesser samt kompetencebehov.
• Indsigt, der kan hjælpe beslutningstagere og interessenter med at forudse nye ændringer og forstyrrelser og samtidig beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i de kommende årtier.

Klimaforandringernes og de dermed forbundne udviklingstendensers betydning for stillinger, arbejdspladser og arbejdsmiljø

• Klimaforandringerne ændrer den måde, hvorpå arbejdet udføres – fra hyppigere tørkeperioder eller hedebølger, og oversvømmelser til nye smittebærere.
• Desuden vil tilhørende forebyggelses- og tilpasningstiltag som f.eks. omlagt infrastruktur, byplanlægning, organisatoriske processer eller nye jobtyper få indflydelse på arbejdsforholdene.
• Klimatiltag såsom den europæiske grønne pagt, dekarbonisering og omstillingen til en cirkulær økonomi vil i høj grad påvirke regioner, lokalsamfund og arbejdspladser.
• Tilpasning medfører både udfordringer og muligheder på arbejdsmiljøområdet, da aktiviteter inden for den cirkulære økonomi såsom reparation, genanvendelse og demontering kan skabe bæredygtige arbejdspladser, men også medføre nye risici i forbindelse med materialer, affaldshåndtering eller transport.
• Disse konsekvenser forstærkes af bredere tendenser, idet migration, geopolitiske spændinger og økonomisk usikkerhed præger udviklingen i organisationer og på arbejdsmarkederne.

Arbejdsmiljørisici, der skal håndteres

• Sundhedsrisici i forbindelse med fysisk og mental trivsel, nye vektorbårne sygdomme og nye eksponeringsmønstre.
• Farlige stoffer, forurening og varmestress.
• Der er behov for større modstandsdygtighed og nye kompetencer til at håndtere usikkerhed som følge af virksomhedsforstyrrelser, som skyldes økonomisk, teknisk eller social ustabilitet.
• Nye teknologier og jobprofiler, der opstår som følge af klimatiltag (f.eks. den grønne omstilling), såsom vedvarende energi, elektrificering, bæredygtigt byggeri, modstandsdygtig byplanlægning og ændringer i fødevaresystemet.
• Øget ulighed, der især rammer ældre arbejdstagere og personer med underliggende sygdomme.

Fremtidsscenarier

Fremtidsscenarierne undersøger klimaforandringernes potentielle indirekte indvirkning på arbejdsmiljøet. Denne metode skitserer flere scenarier for, hvordan fremtiden kan udforme sig. De er ikke forudsigelser, men eksempler på, hvordan centrale usikkerhedsfaktorer kan påvirke hinanden. Ved at skitsere, hvad der kan ske, hjælper scenarierne folk med at danne sig et billede af forskellige mulige udfald og overveje, hvad de indebærer.

Scenarie 1 – Retfærdig omstilling: Dette er et optimistisk scenarie, hvor klimaneutralitet og stærk arbejdstagerbeskyttelse går hånd i hånd.

Scenarie 2 – Arbejdsmiljø-oaser: Stærke arbejdsmiljøsystemer eksisterer side om side med manglende handling på klimaområdet, hvilket skaber store uligheder og afhængighed af automatisering.

Scenarie 3 – Klimakapløb: En forhastet klimaindsats uden sikkerhedsforanstaltninger på arbejdsmiljøområdet skaber betydelige nye risici for arbejdstagerne.

Scenarie 4 – Håb på græsrodsniveau: Når institutionerne er svage, bliver beskyttelsen af arbejdstagerne en selvorganiseret affære, hvilket understreger, hvor sårbart det er at stole på ikke-statslige tiltag.

Selv om dokumentationen kan være vejledende for vores scenarier, omfatter de prioriterede undersøgelsesområder miljøangst, massemigration, den bredere økonomi, teknologi, klimatilpasning, nye måder at arbejde på og værdier samt nye færdigheder og erhverv.