Psykosociale risici og arbejdsrelateret stress er nogle af de største udfordringer i forbindelse med arbejdsmiljø. De har store omkostninger for den enkelte, for organisationer og nationaløkonomier.
Omkring halvdelen af de europæiske arbejdstagere finder, at stress er almindeligt forekommende på deres arbejdsplads, og det tegner sig for omkring halvdelen af alle mistede arbejdsdage. Der hersker mange misforståelser og stigmatiseringer omkring stress, ligesom det også er tilfældet med andre mentale sundhedsproblemer. Men når psykosociale risici og stress betragtes som et organisatorisk anliggende og ikke som den enkeltes problem, kan de håndteres lige så let som alle andre arbejdsmiljørisici.
Hvad er psykosociale risici og stress?
Psykosociale risici skyldes dårlig udformning, tilrettelæggelse og styring af arbejdet samt et dårligt socialt arbejdsklima, og disse faktorer kan have negative psykosociale, fysiske og sociale konsekvenser såsom arbejdsrelateret stress, udbrændthed eller depression. Nogle af de arbejdsforhold, der kan medføre psykosociale risici, er:
- stor arbejdsbyrde
- modsatrettede krav og manglede klarhed over medarbejderens rolle
- manglende deltagelse i beslutninger, der vedrører medarbejderen, og manglende indflydelse på den måde, arbejdet udføres på
- dårligt tilrettelagte organisationsændringer og jobusikkerhed
- ineffektiv kommunikation og manglende opbakning fra ledelse og kolleger
- psykisk eller seksuel chikane og tredjepartsvold.
Med hensyn til jobkrav er det vigtigt at understrege, at psykosociale risici såsom store arbejdsbyrder ikke må forveksles med et arbejdsklima, hvor medarbejderne stimuleres og udfordres, samtidig med at der støttes op om deres udvikling og præstationer inden for rammerne af deres evner. Et godt psykosocialt arbejdsmiljø forbedrer den enkeltes resultater og personlige udvikling samt medarbejdernes mentale og fysiske trivsel.
Stress opstår, når jobkravene til medarbejderne er for store eller større end det, de er i stand til at håndtere. Ud over mentale sundhedsproblemer kan medarbejdere, der oplever stress over en længere periode, udvikle alvorlige fysiske sundhedsproblemer såsom hjerte-/karsygdomme og sygdomme i bevægeapparatet.
For virksomheden giver de negative konsekvenser sig udslag i et dårligere virksomhedsresultat generelt, forøget fravær, fremmøde trods sygdom (kaldet "presenteeism" – det forhold, at medarbejdere kommer på arbejde, selv om de er syge og dermed ikke er i stand til at yde en effektiv arbejdsindsats) og et større antal arbejdsskader og -ulykker. Fraværet har en tendens til at vare længere end fravær af andre årsager, og arbejdsrelateret stress kan bidrage til et større antal førtidspensioneringer. Det skønnes, at omkostningerne for virksomhederne og samfundet generelt er betydelige og løber op i flere milliarder euro på nationalt niveau.
Hvor alvorligt er problemet?
Det fremgår af en europæisk opinionsundersøgelse udført af EU-OSHA, at omkring halvdelen af arbejdstagerne finder, at problemet med arbejdsrelateret stress er almindeligt forekommende på deres arbejdsplads. Blandt de hyppigst nævnte årsager til arbejdsrelateret stress er omstrukturering eller usikkerhed på jobbet, lange arbejdsdage eller for stor arbejdsbyrde samt chikane og vold på arbejdspladsen. EU-OSHA stiller information til rådighed om nye data og forskningsresultater vedrørende forekomsten og konsekvenserne for arbejdsmiljøet af arbejdsrelateret stress og psykosociale risici.
En forebyggende, helhedsorienteret og systematisk tilgang til håndtering af psykosociale risici menes at være den mest effektive. I EU-OSHA's virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER) undersøges det, hvordan psykosociale risici opfattes og håndteres i de europæiske virksomheder, og de vigtigste incitamenter, barrierer og behov for støtte identificeres. Undersøgelsen viser, at psykosociale risici anses for at være mere udfordrende og vanskeligere at håndtere end "traditionelle" arbejdsmiljørisici. Der er behov for at skabe øget opmærksomhed og for simple, praktiske værktøjer til at håndtere arbejdsrelateret stress, vold og chikane.
Hvordan kan psykosociale risici forhindres og håndteres?
Med den rigtige tilgang kan psykosociale risici og arbejdsrelateret stress forhindres og håndteres med succes uanset virksomhedens størrelse eller type. De kan håndteres på samme logiske og systematiske måde som andre arbejdsmiljørisici.
Håndtering af stress er ikke kun en moralsk forpligtelse og en god investering for arbejdsgiverne. Det er en juridisk forpligtelse, som er fastlagt i rammedirektiv 89/391/EØF, og som understøttes af rammeaftaler mellem arbejdsmarkedets parter om arbejdsrelateret stress og chikane og vold på arbejdspladsen.
Derudover anerkendes det i den europæiske pagt for mental sundhed og trivsel, at der er ændrede krav og et stigende pres på arbejdspladsen, lige som det i pagten anbefales, at arbejdsgiverne gennemfører yderligere frivillige tiltag til fremme af mental trivsel.
Selv om arbejdsgiverne har det juridiske ansvar for at sikre, at der foretages en korrekt vurdering og styring af risiciene på arbejdspladsen, er det afgørende, at medarbejderne også inddrages. Medarbejderne og deres repræsentanter er dem, der har den bedste forståelse af de problemer, der kan opstå på deres arbejdsplads. Inddragelse af medarbejderne vil sikre, at de foranstaltninger, der indføres, er både passende og effektive.