Et godt arbejdsmiljø er godt for din virksomhed.

Image
Benefits of OSH. Worker checking a document with statistics

I vanskelige økonomiske tider er det vigtigt at huske på, at et dårligt arbejdsmiljø koster penge. Og hvad mere er, så viser undersøgelser, at god arbejdsmiljøforvaltning i en virksomhed er en forudsætning for forbedrede resultater og rentabilitet.

EU-OSHA har deltaget i forskning i flere omgange for at estimere byrden af arbejdsrelaterede sygdomme, herunder de økonomiske konsekvenser forbundet hermed. I datavisualiseringsværktøjet OSH Barometer kan du se indvirkningen af arbejdsrelaterede dødsfald og arbejdsrelaterede sygdomme, målt i "sygdomsjusterede leveår" pr. medlemsstat og pr. 100 000 personer fra den erhvervsaktive del af befolkningen.

Alle taber, når arbejdsmiljøet forsømmes - lige fra den enkelte arbejdstager til de nationale sundhedsordninger. Men dette betyder, at alle kan drage nytte af bedre retningslinjer og praksis.

Lande med dårlige arbejdsmiljøordninger bruger værdifulde ressourcer på at behandle skader og sygdomme, der kunne have været undgået. Der er mange fordele ved en stærk national strategi, f.eks.:

  • øget produktivitet i kraft af mindre sygefravær
  • reducerede sundhedsudgifter
  • fastholdelse af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet
  • tilskyndelse til mere effektive arbejdsmetoder og -teknologier
  • færre arbejdstagere, der må gå på nedsat arbejdstid for at pleje et familiemedlem

Omkostninger forbundet med arbejdsrelaterede skader, sygdomme og dødsfald

Hvad er de økonomiske virkninger af både god og dårlig arbejdsmiljøledelse? Det er afgørende, at politikere, forskere og formidlere forstår svaret på dette spørgsmål, men det kræver data af høj kvalitet. EU-OSHA tager således sigte på at imødekomme dette behov i sit oversigtsprojekt i to trin "Costs and benefits of occupational safety and health" (omkostninger og fordele ved et godt arbejdsmiljø), der har til formål at udarbejde en økonomisk omkostningsmodel til at foretage pålidelige skøn over omkostningerne.

Fase 1: omfattende undersøgelse med henblik på at identificere og vurdere de tilgængelige data i hver medlemsstat, som kan anvendes til at udarbejde en model til beregning af omkostninger.

Resultat: en oversigtsrapport, Estimating the cost of work-related accidents and ill-health: An analysis of European data sources (2017).

Fase 2a: udarbejdelse af en omkostningsberegningsmodel baseret på tilgængelige internationale data i samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation, den internationale kommission om sundhed på arbejdspladsen og institutioner i Finland og Singapore.

Resultat: en international sammenligning af omkostningerne ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme (2017).

Opdaterede data fra ICOH's beregninger for 2022 (data fra 2019) findes i datavisualiseringsværktøjet OSH Barometer. Se indvirkningerne af arbejdsrelaterede dødsfald og arbejdsrelaterede sygdomme målt i "sygdomsjusterede leveår" pr. medlemsstat og med en arbejdsstyrke på 100 000 personer.

Arbejdsrelaterede skader, sygdomme og dødsfald medfører store økonomiske omkostninger for enkeltpersoner, arbejdsgivere, det offentlige og samfundet. De negative virkninger af dårlig arbejdsmiljøledelse omfatter bekostelig tidlig pensionering, tab af kvalificeret personale, fravær og "sygenærvær" (når arbejdstagere kommer på arbejde på trods af sygdom, hvilket giver større risiko for fejl) og høje udgifter til lægebehandling og forsikringspræmier. Det anslås, at de samfundsmæssige omkostninger ved arbejdsrelaterede skader og sygdomme udgør 3,9 % af det globale BNP og 3,3 % af EU's BNP (se artiklen om omkostningerne ved arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme). Procentdelen varierer meget fra land til land, navnlig mellem vestlige og ikke-vestlige lande, og afhænger af kombinationen af industrier, den lovgivningsmæssige kontekst og incitamenter til forebyggelse.

Fase 2b: udarbejdelse af en mere avanceret økonomisk omkostningsmodel baseret på nationale datakilder.

Resultat:

Skader, sygdomme og dødsfald er forbundet med forskellige typer omkostninger. Først er der de direkte omkostninger som f.eks. sundhedsomkostninger. Ligeledes er der omkostninger forbundet med produktivitetstab og lavere produktion. Dernæst er der omkostninger i forbindelse med indvirkningen på menneskers trivsel — dvs. indvirkningen på menneskers liv og sundhed — som kan kvantificeres og medtages i et skøn over byrden. Disse elementer indgår i hvert eneste arbejdsrelaterede skades- eller sygdomstilfælde, og en sammenlægning af omkostningerne for samtlige tilfælde vil give et skøn over den samlede byrde, som erhvervsbetingede skader og sygdom udgør. Denne måde at opnå et omkostningsskøn på — dvs. sammenlægning af de forskellige ovennævnte omkostninger for at anslå de samlede omkostninger — kaldes ofte en "bottom up"-tilgang.

Der kan også anvendes en "top-down"-tilgang: de samlede omkostninger anslås ved at beregne den samlede byrde, som skader og sygdom udgør, og vurdere, hvor stor en del af det samlede beløb der skyldes arbejdsrelaterede faktorer. Dernæst kan omkostningerne i forbindelse med arbejdsrelateret skade og sygdom anslås. Disse omkostninger angives ofte i eksisterende mål for sundhed, f.eks. sygdomsjusterede leveår (DALY).

I det nuværende projekt anvendes begge tilgange som følger:

  • en bottom-up-model, der tager højde for direkte omkostninger, indirekte omkostninger og ikke-målelige omkostninger (virkninger på livskvalitet og sundhed)
  •  en top-down-model, der er baseret på den økonomiske værdi af arbejdsrelaterede sygdomsjusterede leveår.

Ved indsamlingen af data blev 2015 brugt som referenceår for begge modeller, så der kunne foretages sammenligninger mellem lande og mellem tilgange.

 Slideshare-præsentation af arbejdsmiljøomkostningsmodellen

Fordelene for din virksomhed

Ikke alene koster et dårlig arbejdsmiljø penge, men et godt arbejdsmiljø betaler sig også. Virksomheder med højere arbejdsmiljøstandarder er mere succesrige og mere bæredygtige.

Ifølge undersøgelser anslås det, at hver euro, der investeres i arbejdsmiljøet, giver et afkast på 2,2 euro , og at cost-benefit-forholdet ved at forbedre arbejdsmiljøet er gunstigt.

De økonomiske fordele ved et godt arbejdsmiljø er betydelige for såvel store som små virksomheder. Her skal blot nævnes nogle få eksempler på de fordele, som et godt arbejdsmiljø giver:

  • det forbedrer arbejdstagernes produktivitet
  • det begrænser fravær
  • det reducerer kompensationsbetalinger
  • det lever op til kravene fra kontrahenter i den offentlige og private sektor

En målrettet indsats vil kunne tilføre din virksomhed betydelige fordele. Få mere at vide om gennemførelse af forbedringer og håndtering af risikofaktorer her .

Økonomiske incitamenter

Over alt i Europa er der indført ordninger, der belønner organisationer, som har sikre og sunde arbejdspladser. Her er nogle eksempler:

  • lavere forsikringspræmier
  • skattelettelser
  • statsstøtte og -tilskud

Et eksempel er slagterisektoren i Tyskland. De slagterier, der deltog, fik en lavere forsikringspræmie, hvis de fremmede sikkerheden, f.eks. ved at købe sikkerhedsknive eller ved at lade chauffører deltage i sikkerhedskurser.

Ordningen medførte:

  • 1 000 færre indberetningspligtige ulykker om året for sektoren i Tyskland
  • en omkostningsbesparelse svarende til 40 mio. euro på seks år
  • en besparelse på 4,81 euro for hver investeret euro

For forsikringsselskaberne kan sådanne ordninger være med til at nedbringe antallet af skadesanmeldelser og erstatningskrav samt omkostningerne i forbindelse hermed.

Få mere at vide om økonomiske incitamenter, og hvordan de kan indføres: