Ældre arbejdstagere udgør en stigende del af arbejdsstyrken. Da folk arbejder mere, er arbejdsmiljøstyring for en aldrende arbejdsstyrke blevet en prioritet.
Siden slutningen af 1990'erne har det været vigtige mål for de nationale og europæiske politikker at øge beskæftigelsesniveauet og forlænge arbejdslivet. Beskæftigelsesfrekvensen i EU-27 for personer i alderen 55-64 år er steget fra 40,5 % i 2005 til 58,5 % i 2018. Dette ligger stadig et godt stykke under beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige, som var på 72,6 % i 2018.
Datavisualiseringsværktøjet OSH Barometer data visualisation indeholder centrale data om ældre arbejdstagere og arbejdsstyrken, som f.eks. medianalder og beskæftigelsesfrekvens for forskellige aldersgrupper, samlet set og fordelt på køn.
Normale aldersrelaterede ændringer kan være både positive og negative
Mange kvaliteter såsom visdom, strategisk tænkning, helhedstænkning og evnen til at gøre sig overvejelser enten øges eller viser sig først med alderen. Arbejdserfaring og ekspertise opbygges også med alderen.
Visse funktionelle evner, primært fysiske og sensoriske, mindskes dog som følge af den naturlige aldringsproces. Det er nødvendigt at tage hensyn til potentielle ændringer i de funktionelle evner i risikovurderinger (se nedenfor), og arbejdet og arbejdsmiljøet skal ændres for at imødegå disse ændringer.
Aldersrelaterede ændringer i de funktionelle evner er ikke ensartede på grund af individuelle forskelle i livsstil, ernæring, sundhedstilstand, genetisk disponering for sygdom, uddannelsesniveau samt arbejdsmiljø og andre faktorer.
Ældre arbejdstagere er ikke en homogen gruppe, idet der kan være betydelige forskelle mellem enkeltpersoner af samme alder.
Aldring og arbejde
Aldersrelaterede forringelser påvirker hovedsageligt de fysiske og sensoriske evner, der er mest relevante for tungt fysisk arbejde. Skiftet fra udvindings- og fremstillingsindustri til serviceerhverv og videnbaseret industri samt øget automatisering og mekanisering af opgaver og brug af maskinelt udstyr har mindsket behovet for tungt fysisk arbejde.
I denne nye sammenhæng sættes der i stigende grad pris på de evner og færdigheder, der forbindes med ældre mennesker, såsom gode samarbejdsevner, god service over for kunder og kvalitetsbevidsthed.
Endvidere er mange aldersrelaterede ændringer mere relevante i nogle erhvervsmæssige aktiviteter end i andre. F.eks. har ændringer i balanceevnen betydning for brandmænd og redningspersonale, der arbejder under ekstreme forhold, bærer tungt udstyr og løfter og bærer folk. En nedsat evne til at bedømme afstand og hastigheden af genstande i bevægelse har konsekvenser for evnen til at køre om natten, men påvirker ikke arbejdstagere, der udfører kontorarbejde.
Aldersfølsom risikovurdering
Alder er kun ét aspekt af en forskelligartet arbejdsstyrke. Aldersfølsom risikovurdering betyder, at man tager hensyn til forskellige aldersgruppers aldersrelaterede karakteristika i risikovurderinger, herunder potentielle ændringer i deres funktionelle evner og sundhedstilstand.
Risici, der er relevante for ældre arbejdstagere, omfatter navnlig:
- tung fysisk arbejdsbyrde
- risici i forbindelse med skifteholdsarbejde
- arbejdsmiljøer, hvor man er udsat for varme, kulde eller støj.
Da de individuelle forskelle øges med alderen, bør antagelser ikke udelukkende baseres på alder. En risikovurdering bør baseres på de arbejdsmæssige krav set i forhold til den enkeltes evner og sundhedstilstand.
Få mere at vide om tilgængelige værktøjer til interaktiv onlinerisikovurdering (OiRA), aldersfølsomme risikovurderinger, og hvordan det sikres, at alle er dækket.
Fremme af arbejdsevnen og sundhedsfremme på arbejdspladsen
Arbejdsevnen er balancen mellem arbejde og individuelle ressourcer. Når arbejdet og de individuelle ressourcer stemmer overens, er arbejdsevnen god. De vigtigste faktorer, der indvirker herpå, er:
- sundhed og funktionelle evner
- uddannelse og kompetencer
- værdier, holdninger og motivation
- arbejdsmiljø og fællesskab
- arbejdets indhold, krav og tilrettelæggelse.
Arbejdsevnen kan måles ved hjælp af arbejdsevneindekset. Det ligger i begrebet arbejdsevne, at arbejdspladsens indsats for at fremme arbejdsevnen bør omfatte alle disse faktorer.
Folks sundhed senere i livet påvirkes af deres sundhedsmæssige adfærd tidligere i livet. Nedsættelsen af funktionelle evner kan forsinkes og mindskes gennem sund livsstil såsom regelmæssig motion og sund kost. Arbejdspladsen spiller en rolle med hensyn til at fremme sund livsstil og støtte aktiviteter, der forebygger fysisk forfald, og bidrager således til at opretholde arbejdsevnen. Sundhedsfremme på arbejdspladsen dækker en bred vifte af emner, herunder kost og ernæring, alkoholforbrug, rygestop og tilstrækkelig motion, hvile og søvn.
Tilpasning af arbejdet og arbejdsmiljøet
God udformning af arbejdspladsen er til gavn for alle aldersgrupper, også ældre arbejdstagere. I takt med at evnerne ændrer sig, er det også vigtigt at ændre arbejdet for at kompensere, f.eks. med:
- omlægning af arbejdet eller jobrotation
- hyppigere korte pauser
- forbedret tilrettelæggelse af skifteholdsarbejde, f.eks. hurtige (2-3 dage) roterende skift i fremadgående retning
- god belysning og støjbegrænsning
- god ergonomisk udformning af udstyr
Politikker for tilbagevenden til arbejdet.
Langtidssygefravær kan føre til mentale sundhedsproblemer, social udelukkelse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. At gøre det lettere for arbejdstagerne at vende tilbage til arbejdet efter sygdom er afgørende for, at man kan støtte den aldrende arbejdsstyrke. Eksempler på initiativer, der er taget for at fremme tilbagevenden til arbejdet i europæiske lande, omfatter indførelse af "mulighedsattesten" i stedet for sygemeldingsattesten i Det Forenede Kongerige og et projekt om tilbagevenden til arbejde i Danmark.
Læs også EU-OSHA's rapport om tilbagevenden til arbejdet og få mere at vide i den hertil knyttede faktablade.