Programmer til sundhedsovervågning bør kun oprettes, hvis de giver bedre risikobeskyttelse og ‑forebyggelse og opfylder de fire kriterier behov, relevans, videnskabelig validitet og effektivitet. Normalt tilrettelægges de af bedriftssundhedstjenester. International Commission on Occupational Health Code of Ethics (den nternatinale kommission for den etiske kodeks for sundhed på arbejdspladsen) fastlægger etiske kriterier for helbredskontrol.

Nogle europæiske direktiver og lovtekster præciserer indhold og metode for helbredskontrol vedrørende bestemte faktorer. Der skal opbevares optegnelser, og arbejdstagerne skal oplyses om resultaterne. Da disse oplysninger er fortrolige, oplyses arbejdsgiveren imidlertid kun om arbejdstagernes arbejdsevne og om eventuelle foranstaltninger, der skal træffes på arbejdspladsen.

I direktiverne er ligeledes fastlagt krav om at gøre overvågnings- og helbredskontroldata tilgængelige, og de særlige regler for registrering. F.eks. fastslår direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener, at optegnelserne skal opbevares i 40 år.

Arbejdsrelateret eksponering for biologiske agenser kan være forbundet med en række sundhedsmæssige problemer, herunder infektionssygdomme, kræft og allergi. Nogle biologiske agenser kan også forvolde skader på det ufødte barn.

Arbejdstagere i visse sektorer, såsom sundhedspleje og veterinærtjenester, landbrug, spildevandsforvaltning og laboratorier, er særligt udsat. Sådanne arbejdstagere arbejder måske direkte med mikroorganismer eller kan blive eksponeret for dem ved kontakt med f.eks. kropsvæsker eller jord. Hvis man kender kilden til eksponering for et biologisk agens, er det forholdsvis let at forebygge sundhedsskadelige virkninger. Risici fra ukendte eksponeringskilder er langt vanskeligere at håndtere.

EU-OSHA tilbyder publikationer om dette emne:

Biologiske agenser og arbejdsrelaterede sygdomme: resultaterne af en litteraturgennemgang, en rundspørge blandt eksperter og en analyse af overvågningssystemer Rapport og Resumé

Debatoplæg identificerer sektorer med høj risiko for eksponering for biologiske agenser: sundhedssektoren, job, der omfatter rejser og kontakt med rejsende, dyrerelaterede erhverv, affaldshåndtering og spildevandsrensning og jordbrug.

Ved at overvåge indberetninger om arbejdsrelaterede sygdomme, der anses for tidlige faresignaler, kan man bedre identificere situationer eller arbejdspladser, hvor der er behov for bedre forvaltning af arbejdsmiljøet. EU-OSHA har offentliggjort undersøgelser om advarsels- og overvågningssystemer til opdagelse af tidlige tegn på arbejdsrelaterede sygdomme:

Advarsels- og overvågningssystemer — litteraturgennemgang

Advarsels og overvågningssystemer — ekspertworkshop — referat

Advarsels- og overvågningstilgange til identifikation af arbejdsrelaterede sygdomme i EU: Rapport og Resumé

Advarsels- og overvågningssystemer — strategiworkshop — referat 

Advarsels- og overvågningstilgange til identifikation af arbejdsrelaterede sygdomme i EU: Præsentation for et sagkyndigt publikum

Se alle ekspertindlæg om advarsels- og overvågningssystemer

Antallet af arbejdsulykker er faldet 25 % i løbet af de seneste 10 år. Arbejdsrelaterede sygdomme tegner sig dog stadig for anslået 2,4 millioner dødsfald årligt på verdensplan, heraf 200.000 i Europa. 

EU-OSHA's arbejde med arbejdsrelaterede sygdomme sigter mod at tilvejebringe en evidensbase for forebyggelse, politik og praksis. Et andet vigtigt formål er at skaffe bedre overblik over omfanget af den beskæftigelsesmæssige byrde, der er forbundet med sygdommene.

Arbejdsrelaterede sygdomme omfatter:

• Lidelser i muskler og knogler
• Stress og psykiske lidelser
• Arbejdsrelateret kræft
• Hudsygdomme
• Arbejdsrelaterede sygdomme forårsaget af biologiske agenser