Med hjælp fra Europa-Kommissionens "kontaktpunkter for nationale strategier" har EU-OSHA indsamlet oplysninger om medlemsstaternes nationale arbejdsmiljøstrategier, som er tilgængelige på OSHwiki.
Risikovurdering med OiRA i fire trin
Arbejdsmiljøtopmødet er kulminationen på en række vellykkede milepæle for denne kampagne, der har til formål at øge bevidstheden om behovet for bæredygtigt arbejde, herunder to europæiske uger for Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, en uddeling af europæiske priser for god praksis og to uddelinger af filmpriser for sikre og sunde arbejdspladser.
Sunde arbejdspladser for alle aldre var en decentral kampagne, der var åben for organisationer og enkeltpersoner på lokale, nationale og europæiske niveauer. Den blev koordineret på nationalt plan af EU-OSHA's knudepunkter i mere end 30 europæiske lande og blev støttet af officielle kampagnepartnere: paneuropæiske og multinationale organisationer samt kampagnens mediepartnere.
Filmprisen for sikre og sunde arbejdspladser uddeles til dokumentarfilm om arbejdsrelaterede emner som en del af EU‑OSHA's europæiske kampagne "Et sikkert og sundt arbejdsmiljø". Prisen uddeles årligt ved den internationale festival for dokumentar- og animationsfilm i Leipzig (DOK Leipzig), som i år afholdes mellem den 30. oktober og 5. november 2017.
Vindere af filmprisen for sikre og sunde arbejdspladser 2017
Before the bridge (Før broen) | USA | Lewis Wilcox
Denne korte dokumentarfilm har til formål at udbrede kendskabet til, hvilken betydning automatisering vil få for menneskehedens fremtid. Klar udsigt fra en bil i fart til postapokalyptiske scenarier: fabriksbygninger i ruiner, forfaldne huse, tung luft. Herefter støvfrie scener med enorme lagerbygninger, robotarme og gaffeltrucks. En katalog af katastrofebilleder møder science fiction-fantasy. Ingen Hollywood-superlativisme, blot effekterne af automatisering og robotisering i arbejdsverdenen. Eksemplet: Indiana. Et flygtigt blik på Trumps USA og økonomiens fremtid.
Turtle Shells (Skildpaddeskjold) | Tyskland | Tuna Kaptan
Europæiske dyrebeskyttelseslove, tyske væbnede styrkers udenlandske operationer og en fanget skildpadde, hvis skjold er malet med de syriske oprøreres flag. Alle samles på et redningscenter for krybdyr i München, som ledes af dr. Markus Baur. En specialist fra den tyske hær er ved at lære at håndtere farlige krybdyr – han skal være rolig, fange, neutralisere. I mellemtiden informerer Bauer skildpaddens syriske ejer om, at det på grund af den europæiske artsbeskyttelseslovgivning er usandsynligt, at hun får sin skildpadde tilbage. En multiperspektivfilm, som foregår midt blandt glasterrarier og omhandler forbindelserne mellem dyr, menneske og krig.
Særlig omtale
Alien (Alien) | Tyrkiet | Morteza Atabaki
Og ud af stilheden og mørket vågner ... et fuldt bevægeligt, fuldt drejeligt væsen. Hvide, gule og gyldne spindler i energisk synkron omdrejning. Hvirvlende i skinnende piruetter i et gammelt værksted fuldt af kroge og sprækker spinner de den store tråd og ofrer sig selv. Midt i varmen og larmen fra de historiske maskinvæsener arbejder en krumrygget gammel mand, somme tider som hjultand, somme tider som operatør.
Nomineringer
- When the Bull Cried (Da tyren græd) (Belgien, Bolivia, instr. Karen Vázquez Guadarrama og Bart Goossens)
- Dying Breed (Uddøende race) (Det Forenede Kongerige, instr. Mick Catmull)
- Time to Read Poems (Tid til at læse digte) (Sydkorea, instr. Soojung Lee)
- Machines (Maskiner) (Indien, Tyskland, Finland, instr. Rahul Jain)
- The Mermaid Kingdom (Havfrueriget) (Mexico, instr. Luiz Rincón)
- Carbon Nights (Kulnætter) (Schweiz, instr. Robert Müller)
- Delta (Delta) (Ukraine, Tyskland, instr. Oleksandr Technyskyi)