Sikkerhed og sundhed i mikrovirksomheder og små virksomheder i EU: Fra politik til praksis – beskrivelse af gode eksempler
20/12/2017
Denne rapport omfatter udvalgte casestudier af vellykkede forsøg på at nå ud til mikrovirksomheder og små virksomheder for at hjælpe dem med at forbedre deres arbejdsmiljø. De mere end 40 inspirerende eksempler fra 12 EU-medlemsstater er inddelt efter tema, herunder flerdimensionelle strategier og initiativer fra formidlere fra andre områder end arbejdsmiljøområdet. Målet er at vise, at selvom mikrovirksomheder og små virksomheder kan have problemer med deres arbejdsmiljøstyring, kan initiativer til forbedring af arbejdsmiljøet i mikrovirksomheder og små virksomheder godt lykkes, og de kan overføres til andre lande og sektorer. Ved at indsamle og analysere disse casestudier tages der i rapporten sigte på at besvare det afgørende spørgsmål: "Hvad virker, for hvem, og under hvilke omstændigheder?"