OiRA blev oprettet for at levere brugervenlige værktøjer, der guider mikrovirksomheder og små virksomheder gennem risikovurderingsprocessen. OiRA-softwaren blev udviklet af EU-OSHA i 2009 og har været i brug siden 2010. Den er baseret på et nederlandsk risikovurderingsværktøj – RI&E – som på baggrund af vellykkede resultater er blevet meget udbredt. 

EU-OSHA's OiRA-software hjælper arbejdsmarksparter på sektorplan (arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer) og nationale myndigheder (ministerier, arbejdstilsyn osv.) med at udarbejde sektorspecifikke risikovurderingsværktøjer rettet mod små virksomheder.

Tjek OiRA-projekt-webstedet, og få opdateret information om OiRA-projektet (OiRA-partnere, allerede lancerede eller kommende OiRA-værktøjer).

Risikovurdering danner grundlag for enhver arbejdsmiljøtilgang og er afgørende for etableringen af en sund arbejdsplads. 

Gennem OiRA støtter EU-OSHA EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027, der blev lanceret i juni 2021. Ved at fremme risikovurdering er det OiRA's mål at få flere mikrovirksomheder og små virksomheder til at vurdere deres risici og kvaliteten af deres risikovurderinger. Værktøjerne gør det muligt for virksomheder at indlede (eller forbedre) risikovurderingsprocessen. OiRA-værktøjer kan således hjælpe virksomheder med at blive mere konkurrencedygtige, f.eks. ved at reducere følgeomkostningerne ved erhvervssygdomme og minimere risikoen for ulykker, og hjælpe med at forbedre de overordnede arbejdsvilkår og organisatoriske resultater.

Risikovurdering er i dag en udbredt proces. Den anvendes på hundredtusindvis af arbejdspladser i hele Europa for at forebygge risici. Men for nogle virksomheder, især mikrovirksomheder og små virksomheder, kan risikovurderingsprocessen være belagt med hindringer. OiRA kan gøre denne proces lettere ved at give organisationerne de ressourcer, de har brug for til at overvinde sådanne hindringer.

Der følger andre fordele med, når du bruger OiRA-værktøjer:

• OiRA-værktøjer er helt gratis at bruge
• Værktøjerne findes online
• De fås som mobilapplikation
• Værktøjerne er sektorspecifikke
• Værktøjerne kan – i et vist omfang – tilpasses virksomhedernes forhold
• Værktøjerne giver mulighed for at udarbejde en handlingsplan og vælge mellem flere foranstaltninger

Der er fem vigtige trin i OiRA-processen:

1. Forberedelse: I en vis grad giver OiRA virksomhederne mulighed for at tilpasse risikovurderingerne til deres egne særlige forhold ved at besvare nogle få enkle spørgsmål
2. Identifikation: Dette indebærer at kigge efter de ting på arbejdspladsen, der potentielt kan forårsage skade, og at identificere, hvem der kan være udsat
3. Evaluering: Denne fase består i at prioritere de risici, der er blevet identificeret. Prioriteringen hjælper senere med at bestemme, hvilke tiltag der skal gennemføres først
4. Handlingsplan: Værktøjet vil derefter hjælpe med at generere en handlingsplan og bestemme, hvordan risici kan elimineres eller kontrolleres
5. Rapport: Til sidst genereres en rapport og en handlingsplan, som kan udskrives og/eller downloades. Det gør det muligt at dokumentere resultaterne af risikovurderingsprocessen

Det eneste, der kræves for at registrere sig, er en gyldig e-mailadresse. Enhver enkeltperson eller organisation kan blandt de tilgængelige OiRA-værktøjer vælge dem, der passer bedst til deres land, sektor og virksomhed. 

Besøg de tilgængelige OiRA-værktøjer pr. sektor og pr. land på OiRA-projekt-webstedet.

Alle OiRA-værktøjer er blevet udviklet af eller med deltagelse af arbejdsmarkedsparter og/eller nationale myndigheder. Hvis du er en arbejdsmarkedspart eller et nationalt institut/en national myndighed, og du ønsker at engagere dig og udvikle et eller flere sektorspecifikke OiRA-værktøjer, kan du finde mere information på OiRA-projekt-webstedet.

Mange organisationers definition af nanomaterialer er sammenfaldende, når det gælder den omstændighed, at der er tale om materialer indeholdende partikler med en eller flere eksterne dimensioner mellem 1-100 nanometer (nm). Læs Europa-Kommissionens definition af nanomaterialer.

Nanomaterialer er op til 10 000 gange mindre end et menneskehår og kan størrelsesmæssigt sammenlignes med atomer eller molekyler. De har fået navn efter deres små strukturer (en nanometer er 10-9 af en meter). Nanomaterialers egenskaber adskiller sig ikke blot fra de samme materialer i større målestok på grund af deres lille størrelse, men også på grund af andre fysiske og kemiske karakteristika som f.eks. deres form og overfladeareal. 

På grund af disse forskelle medfører nanomaterialer nye og spændende muligheder på områder som f.eks. ingeniørvidenskab, informations- og kommunikationsteknologi, medicin og lægemidler, for blot at nævne nogle få. De samme karakteristika, som giver nanomaterialer deres enestående egenskaber, er også dem, der er ansvarlige for deres indvirkning på menneskets sundhed og miljøet. 

Nanomaterialer findes naturligt i f.eks. vulkanske gasser eller kan være biprodukter af menneskelig aktivitet, f.eks. udstødningsgas fra dieselmotorer eller tobaksrøg.  Det er de fremstillede nanomaterialer, der er særlig fokus på. Og de findes allerede i en meget lang række produkter og applikationer.

Nogle af disse nanomaterialer er blevet brugt i årtier, f.eks. syntetisk amorf kiselsyre i beton, dæk og fødevarer. Andre er blevet opdaget for nylig, f.eks. nanotitaniumdioxid som UV-beskyttelse i maling eller solbeskyttelsesprodukter, nanosølv som et bakteriedræbende stof i tekstiler og medicinske applikationer, eller kulstofnanorør, der anvendes bredt på grund af deres mekaniske styrke, lethed, varmeafledende egenskaber og elektriske ledningsevne i applikationer som f.eks. elektronik, energioplagring, rumfartøjer samt køretøjsstrukturer og sportsudstyr. Nye generationer af nanomaterialer udvikles fortsat hurtigt, og markedet for dem forventes at vokse.

Der hersker alvorlig bekymring med hensyn til nanomaterialers skadelige sundhedsvirkninger. Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (SCENIHR) fandt, at der er påvist sundhedsrisici i forbindelse med en række fremstillede nanomaterialer. Ikke alle nanomaterialer har dog nødvendigvis en giftig virkning, og en strategi fra sag til sag er nødvendig, mens forskningen fortsætter.

De mest omfattende virkninger af nanomaterialer er fundet i lungerne og omfatter bl.a. betændelse og vævsskader, fibrose og tumordannelse. Hjerte-karsystemet kan også påvirkes. Nogle typer kulstofnanorør kan medføre asbestlignende virkninger. Ud over lungerne er det også blevet påvist, at nanomaterialer påvirker andre organer og væv, herunder lever, nyrer, hjerte, hjerne, knogler og blødt væv.

Som følge af deres lille størrelse og store overfladeareal kan partikelnanomaterialer i pulverform indebære en eksplosionsfare, mens deres respektive grovere materialer ikke gør.

Læs Kommissionens gennemgang af typer og anvendelser af nanomaterialer, herunder sikkerhedsaspekter, og EU-OSHA's litteraturgennemgang om eksponering for nanopartikler på arbejdspladsen.

Arbejdstagere kan komme i kontakt med nanomaterialer i produktionsfasen. Men mange flere arbejdstagere kan blive eksponeret for nanomaterialer i forskellige faser af forsyningskæden, hvor de måske endda ikke ved, at de er i kontakt med nanomaterialer. Det er derfor ikke sandsynligt, at der er indført tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre eksponering. Læs vores litteraturgennemgang om risikoopfattelse og risikokommunikation i tilknytning til nanomaterialer på arbejdspladsen.

Eksponering kan derfor forekomme i en lang række situationer på arbejdspladsen, hvor nanomaterialer bruges, håndteres eller forarbejdes og derfor bliver luftbåren og kan indåndes eller komme i kontakt med huden, f.eks. i tilknytning til sundhedspleje eller laboratoriearbejde, vedligeholdelsesarbejde eller bygge- og anlægsarbejde.

Læs mere om eksponering for nanomaterialer på arbejdspladsen.

EU-lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagerne finder anvendelse på nanomaterialer, selv om disse materialer ikke nævnes specifikt heri.  Særlig relevant er rammedirektiv 89/391/EØF, direktiv 98/24/EF om kemiske agenser og direktiv 2004/37/EF om kræftfremkaldende stoffer eller mutagener samt lovgivningen om kemikalier (REACH og CLP). Det betyder, at arbejdsgiverne skal vurdere og styre risiciene i tilknytning til nanomaterialer på arbejdspladsen. Hvis anvendelsen og frembringelsen af nanomaterialer ikke kan fjernes eller erstattes af mindre farlige materialer og processer, skal eksponeringen af arbejdstagerne minimeres via forebyggelsesforanstaltninger i henhold til det kontrolhierarki, der prioriterer:

1. tekniske kontrolforanstaltninger ved kilden
2. organisatoriske foranstaltninger
3. personlige værnemidler som en sidste udvej.

Selv om der fortsat findes mange usikkerheder, hersker der stor bekymring omkring de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici i tilknytning til nanomaterialer. Arbejdsgiverne skal derfor sammen med arbejdstagerne anvende en forsigtighedsstrategi i forbindelse med risikostyring i valget af forebyggelsesforanstaltninger.

Det kan være vanskeligt at påvise nanomaterialer, deres emissionskilder og eksponeringsniveauer, men der findes vejledning og værktøjer, som kan bidrage til risikostyring i tilknytning til nanomaterialer på arbejdspladsen.

Læs EU-OSHA's mere specifikke vejledning om, hvordan risiciene i tilknytning til nanomaterialer styres inden for sundhedssektoren og i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde. Andre organisationer har ligeledes udarbejdet nyttigt informationsmateriale f.eks. om nanomaterialer inden for bygge- og anlægssektoren  og inden for møbelsektoren eller inden for forskning og udvikling.

Læs, hvordan andre virksomheder har håndteret nanomaterialer, i afsnittet med eksempler på god praksis inden for styring af nanomaterialer på arbejdspladsen.

Vi har en tendens til at forbinde ordet "grøn" med sikkerhed, men det, der er godt for miljøet, er ikke nødvendigvis godt for sundheden og sikkerheden for de arbejdstagere, som er ansat i grønne job. I nogle tilfælde har ny lovgivning og nye teknologier, som har til formål at beskytte miljøet, ligefrem medført større risici for arbejdstagerne. Reduktionen af den mængde affald, som sendes til deponering, har f.eks. medført flere ulykker og sygdomme blandt de arbejdstagere, der behandler affaldet.

De nye teknologier eller arbejdsprocesser, der er knyttet til grønne job, kan medføre nye farer, hvilket skaber behov for nye kombinationer af kvalifikationer til at håndtere disse farer. Den "gamle" viden om arbejdsmiljø kan ikke overføres direkte. Det kræver f.eks. en tagdækker, en blikkenslager og en elektriker at installere en solvandvarmer.

Den hastighed, som den grønne økonomi forventes at vokse med, kan skabe kvalifikationskløfter, hvor uerfarne arbejdstagere involveres i arbejdsprocesser, som de ikke er uddannet til, hvilket bringer deres sundhed og sikkerhed i fare. Der kan også opstå en større polarisering af arbejdsstyrken for så vidt angår kvalifikationer, hvor lavtuddannede presses til at acceptere dårligere arbejdsvilkår. Sidst, men ikke mindst, kan økonomisk og politisk pres medføre, at der ikke tages hensyn til arbejdsmiljøet.

Hvis grønne job skal være virkelig bæredygtige, skal vi sørge for, at de gavner både arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og miljøet. I en grøn økonomi, ligesom alle andre steder, er et godt arbejdsmiljø afgørende for at øge konkurrenceevnen og produktiviteten. På dette hastigt voksende område skal vi sikre, at det, der er godt for miljøet, også er godt for arbejdstagerne.

I betragtning af, hvor hurtigt den grønne økonomi forventes at vokse, er det vigtigt, at vi foregriber alle nye arbejdsmiljørisici og arbejdsmiljørisici i fremvækst i forbindelse med grønne job, før risiciene opstår. Derfor har EU-OSHA gennemført en detaljeret fremsynsundersøgelse af, hvordan arbejdet i de grønne job forventes at udvikle sig frem til 2020, og hvilke fremtidige arbejdsmiljøudfordringer dette vil give. I undersøgelsen beskrives en række mulige fremtidsscenarier, som afhænger af udviklingen i grønne teknologier og forskellige økonomiske og sociale vilkår. Formålet er at henlede opmærksomheden på potentielle arbejdsmiljørisici på dette område, og give især EU-politikere værktøjer til at forme fremtidens arbejdspladser og opretholde arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i Europa.

Læs mere:

Fremsynsrapport om arbejdsmiljø i grønne job

Sammendrag af rapporten og scenarierne

Tegneserier om nye arbejdsmiljørisici og arbejdsmiljørisici i fremvækst i scenarierne

EU-OSHA har også set nærmere på de arbejdsmiljøforhold, der knytter sig til specifikke grønne teknologiområder, der er beskrevet i prognoseundersøgelsen, f.eks. anvendelser af solenergi i lille skala, grønt byggeri eller vindenergi.

Få mere at vide om:

• E-fact om arbejdsmiljø og anvendelser af solenergi i lille skala
• E-fact om arbejdsmiljø og grønne bygninger
• Arbejdsmiljø og vindenergi: læs rapporten og den opsummerende e-fact

Der findes ligeledes kontrolskemaer, der skal bidrage til at identificere potentielle farer mod arbejdstagernes sundhed og sikkerhed i forbindelse med disse grønne teknologier, og som giver eksempler på forebyggende foranstaltninger. Disse kontrolskemaer kan indgå i arbejdspladsvurderingsprocessen:

• Kontrolskema om arbejdsmiljø og anvendelser af solenergi i lille skala
• Kontrolskema om arbejdsmiljø og grønne bygninger
• Kontrolskema om arbejdsmiljø og vindenergi