| Safety and health at work EU-OSHA

Artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver EU beføjelse til at vedtage direktiver vedrørende arbejdsmiljø. Rammedirektivet, som har et bredt anvendelsesområde, danner sammen med andre direktiver, der vedrører specifikke arbejdsmiljøaspekter, fundamentet for den europæiske arbejdsmiljølovgivning.

Medlemsstaterne kan vedtage strengere regler for beskyttelse af arbejdstagere, når de gennemfører EU-direktiverne i deres nationale ret. De forskellige arbejdsmiljøkrav kan derfor varierer fra medlemsstat til medlemsstat i EU.

Direktiver efter emne

Resuméer af direktiverne er kun tilgængelige på engelsk, men linkene i slutningen af hvert resumé fører til direktivets fulde ordlyd på alle EU-sprog.

Ud over rammedirektivet er der vedtaget en række særdirektiver om specifikke aspekter af arbejdsmiljøet. Rammedirektivet gælder dog fortsat for alle områder, som også dækkes af særdirektiverne. Hvis særdirektiverne indeholder mere stramme og specifikke bestemmelser, er det dog disse bestemmelser, der gælder. Særdirektiverne tilpasser principperne i rammedirektivet efter:

specifikke opgaver (f.eks. manuel håndtering af byrder)
specifikke farer på arbejdspladsen (f.eks. eksponering for farlige stoffer eller fysiske agenser)
specifikke arbejdspladser og sektorer (f.eks. midlertidige arbejdspladser, udvindingsindustrien og fiskerfartøjer)
specifikke grupper af arbejdstagere (f.eks. gravide kvinder, unge arbejdstagere og arbejdstagere på tidsbestemt ansættelseskontrakt)
visse arbejdsrelaterede aspekter (f.eks. tilrettelæggelse af arbejdstiden).

I særdirektiverne defineres det, hvordan risiciene skal vurderes, og i nogle tilfælde fastsættes der grænseværdier for visse stoffer eller agenser.

Europa-Kommissionen har meddelt sine tre vigtigste aktioner vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i meddelelsen om sikrere og sundere arbejde for alle – modernisering af EU's lovgivning og politik for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som bygger på den efterfølgende evaluering af Den Europæiske Unions direktiver om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (Refit-evaluering).

Desuden vedrører en række EU-direktiver, der bygger på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, også sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter. På dette retsgrundlag er der vedtaget et antal tekniske direktiver efter den såkaldte "nye metode", hvorved de europæiske standardiseringsorganisationer – Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektronisk Standardisering (CENELEC) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) – fastsætter og ajourfører europæiske standarder med regelmæssige mellemrum.

Den europæiske lovgivningsproces

EU’s strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for 2021-2027 fastsætter den strategiske ramme for EU's arbejdsmiljøpolitik. Udgangspunktet for lovgivningsinitiativer på EU-plan er et lovforslag, som Europa-Kommissionen udarbejder. Det er Rådet og Europa-Parlamentet, der i henhold til "den almindelige lovgivningsprocedure" vedtager EU-direktiverne. I nogle tilfælde delegerer de den lovgivningsmæssige beføjelse til at tilpasse direktiverne efter de tekniske fremskridt videre til Europa-Kommissionen.

De europæiske arbejdsmarkedsparter spiller en afgørende rolle i EU's beslutningsproces inden for arbejdsmiljø, da de skal høres på forskellige stadier af processen. Traktaten rummer også bestemmelser om muligheden for at indgå selvstændige aftaler. Dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne i EU har indtil videre resulteret i en række selvstændige aftaler.

Historisk baggrund for reglerne om arbejdsmiljø

De første EU-direktiver om arbejdsmiljø blev vedtaget på grundlag af de generelle bestemmelser om harmonisering af markederne. Det skyldtes EF-traktatens mangel på udtrykkelig lovgivningskompetence i spørgsmål om arbejdsmiljø indtil midt i 1980'erne. Indtil da blev arbejdsmiljøet anset for at være et appendiks til markedsharmoniseringen og de økonomiske politikker i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Direktiv 77/576 EØF om harmonisering af nationale bestemmelser om sikkerhedsskiltning på arbejdspladsen og direktiv 78/610 EØF om harmonisering af bestemmelserne om sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere, der er udsat for påvirkning fra vinylchloridmonomer, blev f.eks. vedtaget på dette grundlag.

Den Europæiske Fælles Akt fra 1987 var et stort fremskridt, idet der hermed blev føjet en ny lovbestemmelse om socialpolitik til traktaten med det formål at "forbedre navnlig arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed". Ved at indsætte denne bestemmelse i traktaten tydeliggjorde man betydningen af sikre arbejdsvilkår. Med den nye europæiske socialpagt fik Europa-Kommissionen desuden beføjelse til at fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan.

Med Amsterdamtraktaten i 1997 blev lovgivningskompetencen på det social- og arbejdsmarkedspolitiske område i EU yderligere styrket med indarbejdelsen af en udvidet aftale om social- og arbejdsmarkedspolitikken i EF-traktaten. Lissabontraktaten beholdt – bortset fra omnummereringen af artiklerne om social- og arbejdsmarkedspolitikken – substansen i bestemmelserne i EF-traktatens artikel 136 ff (nu artikel 151 ff i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).

Beskyttelse af medarbejdere mod ulykker og helbredsproblemer er ikke kun en retlig og etisk forpligtelse – det kendetegner en virksomhed, der efter al sandsynlighed vil vokse og trives.

"Top-down"-reduktion af risici

En virksomheds ledere – den øverste ledelse, direktører og/eller bestyrelsen – er i stand til at forhindre ulykker og helbredsproblemer på arbejdspladsen. Det kan de gøre dette ved at:

arbejde for og formidle en effektiv arbejdsmiljøstyringsstrategi
udvikle robuste arbejdsmiljøsystemer
overvåge resultaterne af disse systemer
foregå med et godt eksempel ved til enhver tid at følge alle sikkerhedsprocedurer
motivere medarbejderne til at deltage i sikringen af et godt arbejdsmiljø

At betale prisen for dårligt lederskab.

Ineffektiv eller ikkeeksisterende ledelse på arbejdsmiljøområdet kan føre til ulykker eller endog dødsfald samt dårlig mental og fysisk sundhed blandt arbejdstagerne. Det kan skade virksomhedens omdømme. Dårlig ledelse kan således medføre betydelige finansielle omkostninger f.eks. som følge af sygedage, spild af tid og betaling af erstatning.

God arbejdsmiljøstyring har derimod følgende resultater: Det

forebygger ulykker og helbredsproblemer
øger produktiviteten og effektiviteten
forbedrer arbejdsmoralen
hjælper virksomheden med at opnå nye kontrakter og tiltrække højtkvalificerede medarbejdere.

At være førende på arbejdsmiljøområdet

Der er nogle enkle skridt, du kan tage for at sikre, at din organisation kan udnytte fordelene ved god arbejdsmiljøstyring. Her er nogle praktiske tips baseret på en vejledning udarbejdet af British Health and Safety Executive (den britiske arbejdsmiljøstyrelse):

Udfør regelmæssige risikovurderinger og reager på resultaterne
Overvej altid de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af at ansætte nye medarbejdere og indføre nye processer og arbejdsmetoder
Synlig ledelse er effektiv ledelse. Sørg for, at lederne regelmæssigt aflægger besøg "på gulvet" i din organisation og taler med medarbejderne om arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de kan løses.
Vis engagement ved at sikre, at arbejdsmiljøproblemer altid står på bestyrelsesmødernes dagsorden
Sørg for, at alle ledere modtager arbejdsmiljøuddannelse, så der skabes øget opmærksomhed om arbejdsmiljøets værdi

Samarbejde – Inddragelse af medarbejderne

En af nøglerne til god arbejdsmiljøstyring er at inddrage medarbejderne. Arbejdsgiverne har en retlig forpligtelse til at høre arbejdstagerne om arbejdsmiljøproblemer, men der er er fordele ved at gå ud over disse minimumskrav. Der er større chance for en vellykket arbejdsmiljøstyring, hvis der tilskyndes til aktiv medarbejderdeltagelse og etableres en dialog mellem medarbejdere og ledelse.

I 2012 gennemførte EU-OSHA en toårig kampagne om dette emne under overskriften Kampagne for et sikkert og sundt arbejdsmiljø 2012-2013 – Samarbejde om forebyggelse.

Denne kampagne blev afsluttet med en benchmarking, hvor kampagnepartnerne udvekslede eksempler på god praksis, og der blev afholdt workshopper om bl.a. lederskabsuddannelse og en organisations arbejdsmiljøkultur.

Hvis børn begynder at lære om sikkerhed og sundhed, ligesom de lærer at læse og skrive, bliver det en naturlig del af den måde, de arbejder, leger og lever på. De udvikler en god holdning til sikkerhed og sundhed, som de har glæde af hele deres arbejdsliv.

Lær sikkerhed for livet som ung: vellykket arbejdsmiljøuddannelse

Det er bedst at integrere arbejdsmiljøundervisningen i de enkelte fag frem for at undervise i det som et særskilt fag. Aktivitetsbaseret læring og eksempler fra det virkelige liv vil bidrage til at formidle budskabet til børn og unge. Nøglebudskaber kan gentages på forskellige måder for forskellige aldersgrupper, uanset om det er i underskolen eller som led i en erhvervsuddannelse.

En tilgang baseret på det samlede skoleforløb er den ideelle model. Det er vanskeligere og ikke så udbredt at integrere arbejdsmiljø i de videregående uddannelser, navnlig på universiteterne. Den samme integrerede model finder dog anvendelse. Netværks- og partnerskabssamarbejde med arbejdsmiljømyndighederne bidrager på afgørende vis til en vellykket integrering.

Integrering af arbejdsmiljø i skolelivet

En holistisk tilgang til et skoleforløb kombinerer uddannelse og skoleledelse. Elever og personale samarbejder om at gøre skolen til et sikkert og sundt sted at arbejde og lære gennem:

risikouddannelse og arbejdsmiljøstyring, f.eks. ved at inddrage eleverne i afsløring af risici
sundhedsuddannelse og sundhedsfremme, f.eks. initiativer vedrørende sunde skoler
fremme af værdighed og respekt for alle, f.eks. kampagner mod mobning
miljøhensyn, f.eks. genbrug og genanvendelse

Tips til vellykket integrering

Vi ved fra casestudier, hvad der bidrager til at få en holistisk tilgang til skoleforløbet til at fungere:

lederskab fra skolelederens side med henblik på at motivere elever og personale
inddragelse af elever, forældre og personale
tilvejebringelse af praktisk støtte og praktiske værktøjer. I den forbindelse har undervisningsmaterialet "
Napo for lærere
" været nyttigt
uddannelse af lærere
netværkssamarbejde mellem skoler
samarbejde mellem arbejdsmiljømyndigheder og uddannelsesmyndigheder
at være praktisk orienteret og kæde risikouddannelsen sammen med de emner, der udvises i.

Flere oplysninger:

Læs vores rapport om integrering af arbejdsmiljøspørgsmål i undervisningsplanerne
Netværk med andre fagfolk gennem ENETOCH

Disse erklæringer vedtages af bestyrelsen som led i virksomhedsstrategien. De udtrykker, hvordan bestyrelsen ønsker, at agenturet skal gennemføre sit mandat.

Vores opgave

Vi udvikler, indsamler og tilvejebringer pålidelige og relevante oplysninger, analyser og værktøjer med henblik på at fremme viden, skabe øget opmærksomhed og udveksle oplysninger om arbejdsmiljøspørgsmål og god praksis til brug for dem, der er beskæftiger sig med arbejdsmiljø.

Vores vision

At være anerkendt som førende inden for fremme af et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Europa baseret på trepartssamarbejde, medarbejderdeltagelse og udvikling af en risikoforebyggelseskultur på arbejdsmiljøområdet med henblik på at sikre en intelligent, bæredygtig, produktiv og inklusiv økonomi.

EU-OSHA er den Europæiske Unions informationstjeneste inden for arbejdsmiljøanliggender. Gennem vores indsats bidrager vi til Europa-Kommissionens strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 og andre relevante EU-strategier og -programmer.

Find flere oplysninger i vores virksomhedsstrategi og arbejdsprogrammer og i forordningen om EU-OSHA's oprettelse.

Medlemsstaterne kan frit vedtage strengere regler til beskyttelse af arbejdstagerne, men deres lovgivning skal overholde mindstekravene. Lovkravene på arbejdsmiljøområdet kan derfor variere fra land til land i EU.

En fortegnelse over de nationale gennemførelsesforanstaltninger findes sidst i resuméet af hvert direktiv i afsnittet om europæiske direktiver på EU-OSHA's websted. Hvis du f.eks. vælger rammedirektivet om arbejdsmiljø, vises et link til en EUR-Lex-webside med en fortegnelse over de nationale gennemførelsesbestemmelser for dette direktiv.

Europa-Kommissionen har foretaget en evaluering af den praktiske gennemførelse af EU-direktiverne om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i EU's medlemsstater (2015), som også er opsummeret i en kortere sammenfattende rapport.

Flere oplysninger om de nationale arbejdsmiljøbestemmelser findes også i OSHwiki-artiklerne om de nationale ordninger.

Du kan få flere oplysninger om de nationale bestemmelser i en medlemsstat ved at kontakte EU-OSHA-knudepunktet i den pågældende medlemsstat.

EU's direktiver fastsætter mindstekrav og grundlæggende principper, såsom princippet om forebyggelse og risikovurdering samt arbejdsgivernes og arbejdstagernes ansvar. En række EU-retningslinjer tager sigte på at fremme gennemførelsen af EU-direktiver samt EU-standarder, som vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer.

EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027, som blev bekendtgjort i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, fastsætter nøgleprioriteterne og de nødvendige tiltag for at forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Strategirammen anlægger en trepartstilgang med fokus på de tre centrale mål: foregribelse og håndtering af forandringer, bedre forebyggelse og øget beredskab.

Mere information om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kan findes på webstedet for Europa-Kommissionens GD for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion.

Følgende afsnit giver information om EU-lovgivningen, gennemførelsen heraf og andre praktiske dokumenter om arbejdsmiljø opstillet efter emne.

Her finder du fakta og tal om arbejdsmiljø baseret på resultaterne af vigtige europæiske projekter og EU-OSHA's europæiske virksomhedsundersøgelse om nye risici og risici i fremvækst (ESENER).

Disse resultater fremgår af vores brugervenlige datavisualiseringsværktøjer, som giver et øjebliksbillede af, hvordan arbejdspladsens risici styres, arbejdsvilkår, demografi og arbejdsmiljøpolitikker og -strategier.

Vi gennemfører også meningsmålinger til at hjælpe os med at forstå, hvad folk mener om deres arbejdsmiljø, og du kan få adgang til resultaterne nedenfor.

Indsamling af disse fakta og tal er en hjørnesten i vores arbejde, og resultaterne hjælper politikere og forskere med at identificere nye tendenser.

Her finder du alle vores vigtige ressourcer til at skabe øget bevidsthed om og styre arbejdsmiljørisici.

OiRA, der gør det lettere at vurdere og styre arbejdsmiljørisi, OSHwiki som en rig kilde til information om alle aspekter af arbejdsmiljø, e-guider, der indeholder vejledning i arbejdsmiljøledelse, infografik, kampagnens værktøjskasse, Napo-film og Napo for lærere, datavisualiseringsværktøjer og andre praktiske værktøjer og vejledning.

22/09/2014