• Kampagnerne for et sikkert og sundt arbejdsmiljø – vores toårige kampagner skaber opmærksomhed om arbejdsmiljøemner i hele Europa.
• Projektet vedrørende interaktiv onlinerisikovurdering (OiRA) – vi stiller onlineværktøjer til risikovurdering til rådighed for små og mellemstore virksomheder med henblik på at vurdere og håndtere risici på arbejdspladsen
• ESENER-undersøgelsen – denne omfattende undersøgelse giver et øjebliksbillede af, hvordan sikkerheds- og sundhedsrisici håndteres på europæiske arbejdspladser
• OSHwiki – et online leksikonsamarbejde med nøjagtige og pålidelige oplysninger om arbejdsmiljø
• Fremsynsprojekter – vi fremhæver og undersøger nye risici og risici i fremvækst på arbejdsmiljøområdet gennem specialiserede fremsynsprojekter
• Arbejdsmiljøoversigter – vi stiller oversigter over konkrete arbejdsmiljøemner til rådighed og fastlægger prioriteringer
• NAPO-film – en række korte og muntre stumfilm om vigtige arbejdsmiljøemner

De sundhedsproblemer der kan opstå på grund af arbejde med farlige stoffer rangerer fra lette øjen- og hudirritationer til alvorlige virkninger som f. eks. fosterskader og kræft. Virkningerne kan opstå akut eller over et langt tidsrum, og nogle stoffer kan have kumulative virkninger. Nogle af de mest almindelige farer er:

• Allergier
• Hudsygdomme
• Kræft
• Reproduktive problemer og fosterskader
• Åndedrætssygdomme
• Forgiftning

Visse farlige stoffer udgør en sikkerhedsrisiko som brandfare, eksplosionsrisiko eller risiko for kvælning. Derudover har farlige stoffer normalt flere af disse egenskaber.

Bakterier, vira, svampe og parasitter forekommer i mange sektorer. Som regel er de usynlige, og det betyder, at de risici der er forbundet med dem, muligvis ikke tages i betragtning.

Arbejdstagere inden for visse sektorer er i særlig grad i fare for at blive udsat for skadelige biologiske agenser: sundhedsvæsen, landbrug, dyrepasning og -pleje. rengøring og vedligehold, kloakering og affaldshåndtering, havearbejde og laboratoriearbejde.

Få mere at vide:

• Faktablad 41En introduktion til biologiske agenser
• Artikel på OSHwiki Biologiske agenser
• EU-lovgivning om biologiske agenser på arbejdspladsen ogom forebyggelse mod snitskader og
• Arbejdsrelaterede sygdomme forårsaget af biologiske agenser
• E-fact 53 — Risikovurdering ved biologiske agenser
• Biologiske agenser og pandemier: gennemgang af litteraturen og nationale politikker
• Faktablad 39 — Luftvejsallergener
• Faktablad 40 — Hudsensibiliserende stoffer
• Faktablad 100 — Legionella og legionærsyge: Europæiske retningslinjer og god praksis

Nye teknologier, sektorer i vækst og ændringer i den måde, arbejdet organiseres på, fører til en større risiko for skader fra biologiske og kemiske agenser. Inden for miljøsektoren kan innovative teknologier medføre risici, der er begrænset kendskab til. Endnu et eksempel herpå er, at flere og flere arbejdstagere udsættes for farlige stoffer i serviceerhverv som hjemmepleje og affaldsbehandling, hvor eksponeringen varierer, men opmærksomheden på farerne er ringe. Det er nu mere end nogensinde før af afgørende betydning, at arbejdsgivere og arbejdstagere forstår de mulige risici og træffer forebyggende foranstaltninger.

Læs mere om nye risici, grønne arbejdspladser og nanomaterialer.

Yderligere oplysninger om nye risici:

• Prioriteter for arbejdsmiljøforskning i Europa: 2013-2020
• Rapport —Grønne arbejdspladser og arbejdsmiljø: Fremsyn om nye og tiltagende risici forbundet med nye teknologier frem til 2020 og Resume
• E-fact 72 — Redskaber til håndtering af nanomaterialer på arbejdspladsen og forebyggelsesforanstaltninger
• E-fact 74 —_Nanomaterialer i vedligeholdelsesarbejde: erhvervsrisiko og forebyggelse

For at beskytte arbejdstagerne mod farlige stoffer skal der som første trin foretages en risikovurdering. Dernæst skal der foretages tiltag for at fjerne eller reducere risiciene, så vidt det er muligt. Endelig skal situationen overvåges regelmæssigt og virkningen af de gennemførte tiltag vurderes.

Både medlemsstaterne og EU-OSHA har udviklet et antal modeller for at bistå små og mellemstore virksomheder med at gennemføre risikovurderingen. Den elektroniske vejledning, Risikohåndtering af farlige stoffer giver arbejdsgiverne den støtte og vejledning, de behøver for at kunne håndtere skadelige stoffer på arbejdspladsen korrekt. En database med praktiske redskaber og vejledning indeholder praktiske foranstaltninger for arbejdspladser som vejledning om risikovurdering og hvordan farlige stoffer erstattes eller afskaffes, praksiseksempler og en række instrumenter,

Læs mere på OSHwiki-hjemmesiden omRedskaber til risikohåndtering for farlige stoffer. 

Arbejdsgiverne skal også tage hensyn til forskellige sårbare grupper blandt arbejdstagerne som unge, gravide eller ammende, som har en lovfæstet ret til særlig beskyttelse. Andre grupper af arbejdstagere som migrantarbejdere, personale uden uddannelse eller erfaring og kontraktansatte som for eksempel rengøringspersonale skal der også tages hensyn til, og forebyggelsen skal tilpasses til deres behov.

Hierarki af forebyggende foranstaltninger

Europæisk lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere indeholder et hierarki af foranstaltninger, som arbejdsgiverne skal træffe for at håndtere den risiko, som farlige stoffer udgør for arbejdstagerne.

• Afskaffelse og erstatning ligger øverst i hierarkiet af kontrolforanstaltninger. Om muligt skal anvendelsen af farlige stoffer afskaffes ved at ændre den proces eller det produkt, som stoffet anvendes i.
• Hvis det farlige stof ikke kan afskaffes, skal det erstattes med et ufarligt eller mindre farligt stof.
• Hvis et stof eller en proces ikke kan afskaffes eller erstattes, kan eksponering derefter forhindres eller reduceres ved hjælp af tekniske eller organisatoriske foranstaltninger. Dette er for eksempel kontrol af emission ved kilden (lukket system eller en lokal ventilation af udstødning), eller en reduktion af antallet af arbejdstagere, som eksponeres for det farlige stof, samt af varigheden og intensiteten af eksponeringen.
• I henhold til lovgivningen er brugen af personlige værnemidler sidste udvej, hvis eksponeringen ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt på anden vis.

Læs mere:

• OSHwiki's afsnit om Risikohåndtering af farlige stoffer
• Powerpoint-præsentation: Farlige stoffer og risikovurdering (på 22 sprog)
• Infoark: Substitution af skadelige stoffer på arbejdspladsen
• E-fact 66 —Vedligeholdelse og farlige stoffer

God kommunikation

Arbejdstagerne skal informeres løbende om følgende forhold, så de er beskyttet:

• Resultaterne af deres arbejdsgivers risikovurderinger
• De farer, de eksponeres for, og hvordan de kan påvirkes af dem
• Hvad de skal gøre for at beskytte sig selv og andre
• Hvordan de kontrollerer og opdager, om noget er forkert
• Hvem de skal indberette problemer til
• Resultaterne af overvågningen af eksponering eller sundhed
• Hvilke forebyggende foranstaltninger der skal træffes i tilfælde af vedligeholdelsesarbejde
• Førstehjælp og procedurer i nødsituationer

Læs EU-OSHA's e-fact om farlige stoffer og god kommunikation på arbejdspladsen

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering

For en række farlige stoffer har EU og medlemsstaterne fastsat grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering (OEL), som skal overholdes.
Europæiske arbejdsmiljødirektiver indeholder ligeledes bindende (i den forstand, at de skal overholdes) og vejledende (med hensyn til, hvad der bør opnås) erhvervsmæssige eksponeringsgrænseværdier for farlige stoffer. Erhvervsmæssige eksponeringsgrænseværdier for farlige stoffer er vigtige at kende for at gennemføre risikovurdering og -håndtering. De fleste af EU's medlemsstater fastlægger deres egne grænseværdier og medtager normalt flere stoffer end EU-direktiverne. Der er dog kun fastlagt erhvervsmæssige eksponeringsgrænseværdier for et begrænset antal stoffer, som anvendes på arbejdspladsen.

Mange farlige stoffer er klassificeret som kræftfremkaldende stoffer, som arbejdstagere kan eksponeres for. Nogle stoffer genereres under selve arbejdsprocesserne.

I EU er der særlige bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne. I henhold til direktivet om kræftfremkaldende stoffer skal arbejdsgivere vurdere og undgå eller minimere eksponeringen for kræftfremkaldende eller mutagene stoffer. Arbejdsgiverne skal indføre et hierarki af forebyggende foranstaltninger og desuden gennemføre følgende:

• Hvis det er teknisk muligt, skal et kræftfremkaldende eller mutagent stof erstattes med et stof, en blanding eller en proces, som er ufarlig eller mindre farlig.
• Hvis det ikke er muligt, skal stoffet i det omfang, det er teknisk muligt, fremstilles og anvendes i et lukket system.
• Hvis det ikke er teknisk muligt at indføre et lukket system, skal arbejdsgiverne reducere eksponeringen, så den er så lav, som det er teknisk muligt, idet mængderne reduceres og antallet af eksponerede arbejdstagere holdes så lavt som muligt.

Arbejdsgiverne skal desuden gøre følgende:

• afmærke risikoområder og anvende passende advarsels- og sikkerhedstavler
• udforme arbejdsgange, så udslip af stoffer minimeres
• fjerne kræftfremkaldende og mutagene stoffer ved kilden, men respektere miljøet
• anvendte passende måleprocedurer (særligt i forbindelse med tidlig opdagelse af ikke normale eksponeringer som følge af en uforudsigelig hændelse eller ulykke)
• anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, hvis kollektive beskyttelsesforanstaltninger ikke er tilstrækkelige
• sørge for hygiejneforanstaltninger (regelmæssig rengøring)
• udarbejde nødplaner
• anvende forseglede og klart og synligt mærkede beholdere til opbevaring, håndtering, transport og affaldshåndtering

arbejdsgiverne er også pålagt særlige krav om information til hhv. arbejdstagere og myndigheder og skal opbevare arkiver over eksponerede arbejdstagere, målinger og resultater fra sundhedsundersøgelser.

OSHwiki-artikler: Asbest, respirabelt krystallinsk silikatstøv

Gå til afsnittet om arbejdsbetinget kræft

Få mere at vide om køreplanen for kræftfremkaldende stoffer

Alle, som er involveret i håndtering af farlige stoffer på arbejdspladsen, skal være opmærksomme på rammelovgivningen om farlige stoffer i EU.

Arbejdsmiljølovgivningen har til formål at beskytte arbejdstagere mod sundheds- og helbredsrisici generelt og mod skadelige stoffer på arbejdspladsen (direktivet om kemiske agenser, direktivet om kræftfremkaldende stoffer og direktiverne om grænseværdier). Arbejdsgiverne skal i henhold til arbejdsmiljølovgivningen gennemføre en risikovurdering på arbejdspladsen af alle sundheds- og helbredsrisici, herunder risici på grund af farlige stoffer, samt at indføre passende beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger. Find resuméer af den relevante EU-lovgivning.

Formålet er at sikre, at risici håndteres ved kilden, og at kollektive foranstaltninger — dvs. foranstaltninger, der beskytter en gruppe af arbejdstagere på en systematisk måde — prioriteres højest.

REACH-lovgivningen og CLP-forordningen pålægger producenter og leverandører af kemikalier at sikre, at der findes standardiserede sikkerhedsmærker, farepiktogrammer og sikkerhedsdatablade. Disse indeholder oplysninger om stoffers egenskaber og de farer, som er forbundet med dem, samt vejledning i opbevaring, håndtering og forebyggelse af risici. Andre bestemmelser og retningslinjer dækker specifikke aspekter som produktion, forsyning, transport og mærkning af farlige stoffer, og disse er ofte også relevante i arbejdspladssammenhæng.

EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er indført i national lovgivning, men medlemsstaterne har også beføjelser til at inddrage supplerende eller strengere foranstaltninger for at beskytte arbejdstagerne. Derfor er det vigtigt, at virksomheder holder sig ajour med den særlige lovgivning i hvert enkelt relevant land.

• Infoark: Lovgivningsmæssige rammer for skadelige stoffer på arbejdspladserne

Læs mere om:

• Registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)
• Forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP)

Mange kvaliteter såsom visdom, strategisk tænkning, helhedstænkning og evnen til at gøre sig overvejelser enten øges eller viser sig først med alderen. Arbejdserfaring og ekspertise opbygges også med alderen.

Visse funktionelle evner, primært fysiske og sensoriske, mindskes dog som følge af den naturlige aldringsproces. Det er nødvendigt at tage hensyn til potentielle ændringer i de funktionelle evner i risikovurderinger (se nedenfor), og arbejdet og arbejdsmiljøet skal ændres for at imødegå disse ændringer.

Aldersrelaterede ændringer i de funktionelle evner er ikke ensartede på grund af individuelle forskelle i livsstil, ernæring, sundhedstilstand, genetisk disponering for sygdom, uddannelsesniveau samt arbejdsmiljø og andre faktorer.

Ældre arbejdstagere er ikke en homogen gruppe, idet der kan være betydelige forskelle mellem enkeltpersoner af samme alder.

Aldersrelaterede forringelser påvirker hovedsageligt de fysiske og sensoriske evner, der er mest relevante for tungt fysisk arbejde. Skiftet fra udvindings- og fremstillingsindustri til serviceerhverv og videnbaseret industri samt øget automatisering og mekanisering af opgaver og brug af maskinelt udstyr har mindsket behovet for tungt fysisk arbejde.

I denne nye sammenhæng sættes der i stigende grad pris på de evner og færdigheder, der forbindes med ældre mennesker, såsom gode samarbejdsevner, god service over for kunder og kvalitetsbevidsthed.

Endvidere er mange aldersrelaterede ændringer mere relevante i nogle erhvervsmæssige aktiviteter end i andre. F.eks. har ændringer i balanceevnen betydning for brandmænd og redningspersonale, der arbejder under ekstreme forhold, bærer tungt udstyr og løfter og bærer folk. En nedsat evne til at bedømme afstand og hastigheden af genstande i bevægelse har konsekvenser for evnen til at køre om natten, men påvirker ikke arbejdstagere, der udfører kontorarbejde.

Alder er kun ét aspekt af en forskelligartet arbejdsstyrke. Aldersfølsom risikovurdering betyder, at man tager hensyn til forskellige aldersgruppers aldersrelaterede karakteristika i risikovurderinger, herunder potentielle ændringer i deres funktionelle evner og sundhedstilstand.

Risici, der er relevante for ældre arbejdstagere, omfatter navnlig:

• tung fysisk arbejdsbyrde
• risici i forbindelse med skifteholdsarbejde
• arbejdsmiljøer, hvor man er udsat for varme, kulde eller støj.

Da de individuelle forskelle øges med alderen, bør antagelser ikke udelukkende baseres på alder. En risikovurdering bør baseres på de arbejdsmæssige krav set i forhold til den enkeltes evner og sundhedstilstand.

Få mere at vide om tilgængelige værktøjer til interaktiv onlinerisikovurdering (OiRA), aldersfølsomme risikovurderinger, og hvordan det sikres, at alle er dækket.

Arbejdsevnen er balancen mellem arbejde og individuelle ressourcer. Når arbejdet og de individuelle ressourcer stemmer overens, er arbejdsevnen god. De vigtigste faktorer, der indvirker herpå, er:

• sundhed og funktionelle evner
• uddannelse og kompetencer
• værdier, holdninger og motivation
• arbejdsmiljø og fællesskab
• arbejdets indhold, krav og tilrettelæggelse.

Arbejdsevnen kan måles ved hjælp af arbejdsevneindekset. Det ligger i begrebet arbejdsevne, at arbejdspladsens indsats for at fremme arbejdsevnen bør omfatte alle disse faktorer.

Folks sundhed senere i livet påvirkes af deres sundhedsmæssige adfærd tidligere i livet. Nedsættelsen af funktionelle evner kan forsinkes og mindskes gennem sund livsstil såsom regelmæssig motion og sund kost. Arbejdspladsen spiller en rolle med hensyn til at fremme sund livsstil og støtte aktiviteter, der forebygger fysisk forfald, og bidrager således til at opretholde arbejdsevnen. Sundhedsfremme på arbejdspladsen dækker en bred vifte af emner, herunder kost og ernæring, alkoholforbrug, rygestop og tilstrækkelig motion, hvile og søvn.

God udformning af arbejdspladsen er til gavn for alle aldersgrupper, også ældre arbejdstagere. I takt med at evnerne ændrer sig, er det også vigtigt at ændre arbejdet for at kompensere, f.eks. med:

• omlægning af arbejdet eller jobrotation
• hyppigere korte pauser
• forbedret tilrettelæggelse af skifteholdsarbejde, f.eks. hurtige (2-3 dage) roterende skift i fremadgående retning
• god belysning og støjbegrænsning
• god ergonomisk udformning af udstyr

Langtidssygefravær kan føre til mentale sundhedsproblemer, social udelukkelse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. At gøre det lettere for arbejdstagerne at vende tilbage til arbejdet efter sygdom er afgørende for, at man kan støtte den aldrende arbejdsstyrke. Eksempler på initiativer, der er taget for at fremme tilbagevenden til arbejdet i europæiske lande, omfatter indførelse af "mulighedsattesten" i stedet for sygemeldingsattesten i Det Forenede Kongerige og et projekt om tilbagevenden til arbejde i Danmark.

Læs også EU-OSHA's rapport om tilbagevenden til arbejdet og få mere at vide i den hertil knyttede faktablade.

Kampagnen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø 2026-2028 "Sammen om mental sundhed på arbejdet" har til formål at øge bevidstheden om konsekvenserne af psykosociale risici og fremme støttende, inkluderende og mentalt sunde arbejdsmiljøer på tværs af alle sektorer.

Kampagnen støtter Europa-Kommissionens bredere strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027. Dette emne bliver stadig vigtigere, da data viser en generel svækkelse af europæernes mentale sundhed. Ifølge OSH Pulse-undersøgelsen fra 2025 oplever 37 % af arbejdstagerne generel træthed og 29 % oplever stress, depression eller angst

Kampagnens fem prioriterede områder er:

• Vurdering og håndtering af psykosociale risici
• Mobning, seksuel chikane og vold
• Fysiske risici og mental sundhed
• Psykosociale risici i social- og sundhedssektoren
• Støtte til mental sundhed på arbejdspladsen

Arbejdsmiljøkampagnen for 2023-25 skaber opmærksomhed om de nye digitale teknologiers virkning på arbejdet og arbejdspladserne og de medfølgende udfordringer og muligheder på arbejdsmiljøområdet. Den udgør også en platform for udveksling af god praksis.

På linje med nulvisionstilgangen til arbejdsrelaterede dødsfald i EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 og målene i den europæiske digitale strategi søger kampagnen at få arbejdsmiljøet på dagsordenen i den bredere politiske debat i EU og tager højde for kønsdimensionen og behovene blandt bestemte grupper af arbejdstagere med højere risiko.

Kampagnen er struktureret omkring fem prioriterede områder:

• Digitalt platformsarbejde
• Avanceret robotteknologi og kunstig intelligens
• Fjernarbejde
• Smarte digitale systemer
• Forvaltning af medarbejdere ved hjælp af kunstig intelligens

Kampagnen er primært baseret på resultaterne og ressourcerne i oversigten over digitaliseringen på arbejdsmiljøområdet 2020-2023, men omfatter også EU-OSHA's forskning på andre områder, f.eks. fremsynsundersøgelser og oversigten over overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne.

The Kampagnen for 2020-22 sætter fokus på forebyggelse af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær. 

Muskel- og skeletbesvær er stadig et af de mest udbredte arbejdsrelaterede sundhedsproblemer i Europa.

Risici knyttet til arbejdsstillinger, eksponering for gentagne bevægelser eller trættende eller smertefulde stillinger samt bæring og flytning af tunge byrder – alle disse risikofaktorer, som er almindelige i arbejdslivet, kan forårsage muskel- og skeletbesvær. I betragtning af hvor udbredt arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær er, er det klart, at der må gøres mere for at øge bevidstheden om, hvordan de kan forebygges.

Kampagnen giver en omfattende oversigt over årsagerne til dette vedvarende problem. Den har til formål at sprede information af høj kvalitet om emnet, opmuntrer til en integreret tilgang til håndtering af problemet og tilbyder praktiske værktøjer og løsninger, som kan være til hjælp på arbejdspladsen. 

Læs mere om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At blive udsat for farlige stoffer er meget mere almindeligt på Europas arbejdspladser, end de fleste mennesker forestiller sig, og der skal gøres mere for at beskytte arbejdstagerne mod sådanne farer. Kampagnen for 2018-19 – Sikre og sunde arbejdspladser har styr på kemien — havde til formål at øge bevidstheden om farlige stoffer på arbejdspladsen og de risici, som de udgør, og skabe en forebyggelseskultur ved at distribuere kampagnemateriale og gennemføre oplysningsaktiviteter og engagerende aktiviteter. Den skabte en videnbase om, hvordan man effektivt kan håndtere farlige stoffer, herunder oplysninger om de eksisterende retlige og politiske rammer, god praksis, værktøjer og instrumenter samt idéer til vellykkede kommunikations- og oplysningsaktiviteter.

Kampagnen havde særligt fokus på sårbare grupper, substitution af stoffer samt kræftfremkaldende stoffer og arbejdsrelateret kræft, der tegner sig for den højeste andel af erhvervssygdomme med dødelig udgang i EU. Som et af resultaterne af kampagnen er EU-OSHA fortsat en aktiv partner i køreplanen for kræftfremkaldende stoffer, der er en række europæiske foranstaltninger, som skal mindske en sådan eksponering.

Læs mere om sikker håndtering af farlige stoffer på arbejdspladsen

Kampagnen Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre satte fokus på betydningen af bæredygtigt arbejde – altså sikre og sunde arbejdsvilkår gennem hele arbejdslivet. Efterhånden som arbejdsstyrken i Europa bliver ældre og pensionsalderen stiger, bliver det stadig vigtigere, at arbejdsvilkårene er sikre, sunde og rimelige. Det vil give folk mulighed for at arbejde længere og gå på pension med et godt helbred.
Kampagnen satte fokus på forskellige måder at styre arbejdsmiljøet på i lyset af en aldrende arbejdsstyrke og opfordrede til udveksling af information og god praksis. Demografiske ændringer påvirker de fleste arbejdspladser i Europa. Ved at indføre tiltag for at sikre, at arbejdet er bæredygtigt, kan virksomheder og organisationer imidlertid mindske de negative virkninger og øge produktiviteten, så arbejdsforholdene bliver sundere og tryggere for alle. 

 Læs mere om aldring og arbejdsmiljø

Et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kan have betydelige negative konsekvenser for arbejdstageres helbred.

Risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø kan opstå på enhver arbejdsplads, men det kan lade sig gøre at afhjælpe disse selv med små ressourcer. Denne kampagne ydede støtte og vejledning til arbejdstagere og arbejdsgivere omkring håndteringen af arbejdsrelateret stress og risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og tilskyndede til brug af praktiske, brugervenlige værktøjer i den forbindelse.

 Læs mere om risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og stress på arbejdspladsen

I agenturets kampagne for 2012-2013 var fokus rettet mod risikoforebyggelse. Forebyggelse handler ganske enkelt om at håndtere arbejdsrelaterede risici med det endemål at mindske antallet af arbejdsrelaterede ulykker og erhvervssygdomme.

Det overordnede ansvar for risikohåndteringen ligger hos arbejdsgiverne og den øverste ledelse, men deres bestræbelser vil være spildt, hvis medarbejderne ikke deltager aktivt.

I denne kampagne blev der derfor lagt særlig vægt på vigtigheden af, at den øverste ledelse og ejernes ledelsesstrategi gennemføres med aktiv deltagelse fra arbejdstagernes side.

Læs mere om lederskab og medarbejderdeltagelse

Vedligeholdelse er en meget almindelig aktivitet, som berører alle arbejdspladser, alle grene af erhvervslivet og alle medarbejdere på alle niveauer (ikke kun medarbejdere med "vedligeholdelse" i deres jobbeskrivelse).

Hovedemnet for denne kampagne var sikker vedligeholdelse som en central del af en god arbejdsmiljøpraksis.

Mens de specifikke forhold varierer meget fra erhverv til erhverv (afhængig af f.eks. den bestemte type maskiner, der bruges), blev der kortlagt principper, som stadig er fælles for korrekt vedligeholdelse på alle Europas forskellige arbejdspladser.

Kampagnens formål:

• at højne bevidstheden om, hvor vigtig vedligeholdelse er for medarbejdernes sundhed og sikkerhed, om de risici, der er forbundet med vedligeholdelsesarbejde, og om, hvor nødvendigt det er at udføre dette arbejde under sikre forhold
• at højne bevidstheden hos arbejdsgiverne om, at de har ansvaret – både ifølge loven og af andre grunde – for at udføre sikker vedligeholdelse, og at fortælle dem, at det også er en god forretning for dem
• at fremme en enkel, struktureret tilgang til arbejdsmiljøledelse inden for vedligeholdelse baseret på den rette arbejdspladsvurdering (de fem grundregler).

Det endelige mål er naturligvis at bidrage til at nedbringe antallet af mennesker, der bliver skadet eller får et dårligt helbred som følge af utilstrækkelig eller manglende vedligeholdelse nu og i fremtiden.

Læs mere på:

• OSHwiki
• Publikationer

Risikovurderinger udgør hjørnestenen i arbejdsmiljøledelse på arbejdspladsen.

Det overordnede mål med denne kampagne er at fremme en integreret ledelsesstrategi for risikovurderinger og hjælpe organisationer med at gennemføre den systematisk og handle i henhold til vurderingens resultater.

Hensigten var at øge bevidstheden om arbejdsgiverens juridiske forpligtelse til at foretage risikovurderinger, men også at afmystificere risikovurderingsprocessen, for risikovurderinger er ikke nødvendigvis komplicerede, bureaukratiske eller kun et anliggende for eksperter. Der blev slået til lyd for en enkel, trinvis fremgangsmåde, som også omfattede høring og inddragelse af medarbejderne.

Vores Onlineværktøj til interaktiv arbejdspladsvurdering (OiRA) er et værktøj, der er uundgåeligt, når vi taler om disse kampagner, og kan anses for at være det 21. århundredes løsning på den udfordring, som består i at udbrede arbejdsmiljøaspektet til mikrovirksomheder og små virksomheder. OiRA-projektet kan potentielt hjælpe tusindvis af små virksomheder i hele EU med at gennemføre risikovurderinger på en enkelt og billig måde.

Læs mere på:

• OSHwiki
• Websted for OiRA-projektet

Formålet med Initiativet om sunde arbejdspladser var at gøre det nemt for arbejdsgivere og arbejdstagere i små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at få adgang til information om, hvordan de kan gøre deres arbejdspladser sikrere, sundere og mere produktive.

Initiativet løb af stablen i 12 EU-medlemsstater, nemlig Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Den Slovakiske Republik, Slovenien, Bulgarien og Rumænien samt Tyrkiet og Kroatien.

Kampagnen var rettet mod SMV'erne og havde følgende budskab: "Sundhed og sikkerhed vedrører alle. Det er godt for dig og din virksomhed!"

Læs mere om arbejdsmiljø i mikrovirksomheder og små virksomheder

Muskel- og skeletbesvær påvirker kroppens muskler, led, sener, ledbånd og nerver og er den væsentligste årsag til arbejdsfravær i praktisk talt alle EU's medlemsstater.

Formålet med denne kampagne var at fremme en integreret ledelsesstrategi vedrørende dette problem, idet der blev lagt vægt på princippet om, at arbejdsgiverne, arbejdstagerne og staten burde samarbejde om at håndtere muskel- og skeletbesvær.

Der blev fokuseret på, hvad der kan gøres for at "lette belastningen", forstået på den måde, at der f.eks. ikke blot bør tages højde for de tunge byrder, men også for alle de belastninger, som kroppen udsættes for, og den hastighed, hvormed arbejdet udføres.

Der blev også lagt vægt på betydningen af den ledelsesmæssige styring af fastholdelse, rehabilitering og reintegrering på arbejdspladsen af arbejdstagere, som har eller har haft muskel- og skeletbesvær.

Læs mere om arbejdsrelaterede muskel- og skeletbesvær

Denne kampagne skulle sikre, at unge arbejdstagere får en sikker og sund start på deres arbejdsliv.

Unge mennesker er særligt udsatte på arbejdspladserne, der ofte ikke har iværksat tilstrækkelige arbejdsmiljøforanstaltninger for dem.

Mange af de ulykker og sundhedsproblemer, som rammer unge arbejdstagere, kan imidlertid forebygges, og unge er modtagelige over for information om arbejdsmiljø og vil sørge for at beskytte sig selv, når de er informeret om potentielle farer.

Denne kampagne omfattede fremme af risikobevidstheden blandt unge og arbejdsgivere på arbejdspladsen og ligeledes i skoler og på gymnasier i forsøget på at få budskabet ud til de unge så tidligt som muligt og indpode dem en risikoforebyggelseskultur.

Læs mere om unge og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

Det er ikke kun folk i industrier som f.eks. byggebranchen eller produktionsvirksomheder, der er i risikogruppen. Støj kan være et problem på mange andre arbejdspladser, fra fabrikker til landbrug, fra call centre til koncertsale.

Med denne kampagne blev der fokuseret på problemet med støj på arbejdspladsen under sloganet "Støj på arbejdspladsen – det kan koste dig mere end hørelsen".

Læs mere om problemerne med støj på OSHwiki

Bygge- og anlægssektoren er en af de største industrier i Europa.

Desværre har sektoren en af de værste arbejdsmiljøstatistikker, hvilket koster erhvervsliv og skatteydere flere milliarder euro om året, for ikke at nævne de forfærdelige menneskelige omkostninger.

Denne kampagne var tilrettelagt med henblik på at hjælpe alle de berørte parter inden for sektoren med at skabe et sikkert, sundt og mere produktivt arbejdsmiljø.

Læs mere på: OSHwiki

På tværs af Europa udsættes millioner af ansatte for farlige stoffer på deres arbejdsplads. Hvis de hermed forbundne risici ikke kontrolleres, kan dette gå ud over menneskers sundhed på mange forskellige måder.

Den europæiske lovgivning fastlægger arbejdsgiverens forpligtelse til at håndtere disse risici. Der er tilmed enorme mængder vejledning til rådighed for arbejdsgivere og arbejdstagere, men for at arbejdstagernes sundhed kan blive beskyttet, er det nødvendigt at gennemføre disse vejledninger i praksis.

Hovedformålet med denne kampagne var at gøre opmærksom på risiciene og tilskynde til handling for at mindske omfanget af sundhedsrisici ved anvendelsen af farlige stoffer.

Læs mere om sikker håndtering af farlige stoffer på arbejdspladsen

Stress betyder millioner af tabte arbejdsdage hvert år.

Alt for mange ofre for stress lider i stilhed, og alt for mange virksomheder er ikke klar over, i hvor stort omfang stress kan påvirke virksomhedens resultater.

I denne kampagne blev der fokuseret på forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen.

Læs mere om risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø og stress på arbejdspladsen

Hvert år omkommer tusindvis af mennesker på grund af arbejdsulykker i Den Europæiske Union, og millioner af ulykker medfører mere end tre dages fravær fra arbejdet.

Problemet er særligt stort i små og mellemstore virksomheder.

I denne kampagne blev der fokuseret på forebyggelse af arbejdsulykker.

Læs mere om emnet på OSHwiki

Smerter i kroppens muskler og led er en af de mest almindelige arbejdsbetingede sygdomme, der plager millioner af europæiske arbejdstagere inden for alle sektorer og koster arbejdsgiverne flere milliarder euro.

De fleste problemer vil dog kunne forebygges eller begrænses, hvis den eksisterende arbejdsmiljølovgivning og vejledning om god praksis blev fulgt.

I den første af EU-OSHA's kampagner blev der fokuseret på en effektiv håndtering af de risici, der er forbundet med muskel- og skeletbesvær.

Læs mere om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær