Sammen med sine arbejdskammerater optræder Napo i en række stumfilm, så mennesker uanset baggrund, kultur og alder kan forstå og identificere sig med ham. Filmene dækker en bred vifte af arbejdsmiljøemner, f.eks.:

• Arbejdsrelateret stress og psykosociale risici: Napo i….Når stress rammer
• Skred og snublen: Napo i…Ikke noget at grine af
• Erhvervsrisici i forbindelse med brug af kemikalier: Pas på: kemikalier!

Inden du gør brug af Napo's film, bedes du læse oplysningerne om rettigheder og tilladelser omhyggeligt.

Disse onlineressourcer er beregnet som en håndsrækning til organisationer, der ønsker at bruge Napofilmene ikke blot til at skabe øget bevidsthed om sundhed og sikkerhed, men også til at skabe gruppediskussioner blandt medarbejdere i egne rækker og videre i forsyningskæden. De er også egnede til erhvervsuddannelseskurser.

Den første serie med titlen "Forstå muskel- og skeletbesvær", hjælper enkeltpersoner og organisationer med at indtænke muskel- og skeletbesvær, bl.a. rygsmerter, besvær i skuldre/arme/hænder og belastningsskader som følge af ensidigt gentaget arbejde, i alle aspekter af arbejdstagernes liv. Sådanne refleksioner kan hjælpe organisationer med at udvikle helstøbte løsninger til at mindske følgerne af muskel- og skeletbesvær og skabe tilfredsstillende arbejdsforhold til gavn for arbejdstagerne, deres familie og deres nærmeste omgivelser.

Napo hjælper også med at lære skolebørn om sikkerhed og sundhed. EU-OSHA har udviklet et onlineværktøjssæt om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen til lærere. Der tilbydes lærepakker, der indeholder:

• nøglebudskaber og læringsmål
• idéer til aktiviteter og onlineressourcer
• prøve på 45 minutters lektionsplaner.

Efter en vellykket pilotordning udvikles og formidles disse lektioner nu til hele Europa

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 af 18. juli 1994 om oprettelse af et europæisk arbejdsmiljøagentur skal der udpeges et nationalt kontaktpunkt, der er den kompetente nationale myndighed eller en national institution udpeget af den.

Det nationale kontaktpunkt er forpligtet til at tage hensyn til synspunkterne hos arbejdsmarkedets parter på nationalt plan i overensstemmelse med den nationale lovgivning og/eller praksis.

Hvert kontaktpunkt administrerer sit eget trepartsnetværk bestående af statslige myndigheder og repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Det nationale netværk afspejler situationen i medlemsstaterne og er ikke oprettet af EU-OSHA.

Dette netværk bidrager med input til EU-OSHA's arbejde og sørger for mekanismen til formidling af produkter og oplysninger til de nationale interessenter. Derudover er kontaktpunkterne aktive med planlægning og gennemførelse af EU-OSHA-kampagner samt udpegelse af nationale eksperter til agenturets grupper og seminarer.

Norge, Island og Liechtenstein har som EØS- lande også nationale focal points. De deltager fuldt ud i EU-OSHA's netværk af focal points og behandles på samme måde som medlemsstaterne. Schweiz, som er et EFTA -land, deltager også i EU-OSHA's netværk af focal points.

EU-OSHA's netværk tæller også nationale focal points fra Vestbalkan og Tyrkiet takket være et program, der finansieres af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA). På nuværende tidspunkt deltager følgende lande: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Kosovo (i henhold til UNSCR 1244/99), Montenegro, Serbien og Tyrkiet.

Formålet med dette samarbejde er at forberede disse lande til at deltage fuldt ud i EU-OSHA's netværk og bidrage til udviklingen af en risikoforebyggelseskultur. De aktiviteter, der støttes, vedrører som regel informationsudveksling og oplysningsaktiviteter om arbejdsmiljø inden for rammerne af arbejdsmiljøkampagnerne.

Værktøjssættet hjælper dig med at planlægge en kampagne og fastlægge dens:

• budskaber
• målgruppe
• geografiske fordeling
• budget mv.

Men det er ikke et sæt strenge regler, der skal følges. Værktøjssættet omfatter i stedet nogle anbefalinger, som der kan vælges mellem, og som kan tilpasses, så de passer til hver enkelt organisation og dens individuelle forhold.

Værktøjssættet anbefaler ressourcer, der vil bidrage til at gøre kampagnen vellykket, herunder værktøjer til:

• mediekommunikation
• reklame
• begivenheder.

Det omfatter tips og tricks og eksempler fra det virkelige liv på, hvordan de kan bruges.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, og de bør være særligt opmærksomme på unge arbejdstagere. De skal udføre en risikovurdering, inden en ung begynder at arbejde, og indføre foranstaltninger til at beskytte dem.

Unge arbejdstagere bør sættes til passende arbejde. få passende oplæring og underkastes passende tilsyn. Arbejdsgiverne bør fremme en stærk sikkerhedskultur og inddrage unge arbejdstagere i sikkerhedsspørgsmål. Der gælder særlige regler for unge arbejdstagere under18 år.

Rådets direktiv 94/33/EF fastsætter arbejdsgivernes retlige forpligtelser. Disse forpligtelser er fastsat i den enkelte medlemsstats bestemmelser. Nationale arbejdsmiljøorganisationer og fagforeninger er gode kilder til rådgivning.

Læs faktablad for arbejdsgivere.

Unge har ret til at stille spørgsmål, give udtryk for bekymringer og nægte at udføre arbejde, der ikke er sikkert.

Samtidig har de et ansvar for at følge arbejdsmiljøpolitikkerne og drage omsorg for deres egen og kollegernes sikkerhed.

Hvis du er ung arbejdstager og har et problem, er det vigtigste at fortælle nogen om det. Tal med din chef, hvis du kan. Hvis du ikke kan, bør du tale med din sikkerhedsrepræsentant, bedriftssundhedspersonalet eller en slægtning, værge eller kollega, som du har tillid til. Nationale arbejdsmiljøorganisationer og fagforeninger er gode kilder til rådgivning.

• Spørg, hvis du er i tvivl om noget
• Kend dine rettigheder og find ud af, hvor du kan få hjælp
• Forstå risiciene, og hvad du skal gøre i en nødsituation
• Påtag dig ingen opgaver uden oplæring – og følg procedurerne

Læs faktablad med vejledning til unge arbejdstagere.

Underviserne spiller en vigtig rolle Hvis de kan udvikle en god holdning til og forståelse af risikoforebyggelse hos unge fra en tidlig alder, hjælper de dem med deres sikkerhed hele livet.

Ved hjælp af den altid populære Napo-figur har EU-OSHA udviklet en række værktøjssæt til brug for undervisere inden for arbejdsmiljøuddannelse, der introducerer arbejdsmiljøemner for børn i underskolen på en pædagogisk, men samtidig sjov og fantasifuld måde, ved hjælp af Napo-videoklip og kreative aktiviteter.

De undervisere, der er involveret i erhvervsuddannelse eller praktikophold, bør kontrollere arbejdsmiljøforholdene sammen med deres arbejdsgivere.

Få mere at vide om integrering af arbejdsmiljø på uddannelsesområdet.

Forældre kan støtte unge ved at sikre, at de forstår deres rettigheder og ansvar. Forældre kan også hjælpe ved at tale med dem om arbejde og uddannelse og deres sikkerhed og sundhed.

Læs faktablad med vejledning til forældre.

Der er forskelle, som kan påvirke de risici, mænd og kvinder er udsat for. Kvinder:

• arbejder i bestemte sektorer og med bestemte typer af arbejde
• har et dobbelt ansvar, dvs. både på arbejdspladsen og i hjemmet
• er underrepræsenteret på tilsyns- og ledelsesplan
• er fysisk forskellige fra mænd, selv om der ofte er mere variation mellem kvinder indbyrdes end mellem mænd og kvinder, f.eks. i henseende til fysisk styrke
• udfører arbejde, der ofte fejlagtigt anses for at være sikkert og nemt.

Disse forskelle anerkendes ofte ikke i den praksis, der gælder for arbejdsmiljø. Endvidere er arbejdsbyrden og de stressrelaterede risici for kvinder på arbejdspladsen ofte undervurderet. EU-OSHA bestræber sig på at fremhæve disse forskelle og bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet på de områder, der berører kvinder mest.

En kønsfølsom tilgang til arbejdsmiljøet indebærer anerkendelse af og hensyntagen til forskellene mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere.

Arbejdsgiverne kan:

• bestræbe sig på at gøre arbejdet sikrere og nemmere for alle
• integrere kønsaspektet i risikovurderinger
• se på det reelle arbejde, der udføres, og undgå formodninger om, hvem der er udsat for risici og hvorfor
• tilbyde fleksible arbejdstider
• inddrage kvinder i beslutningstagningen på arbejdsmiljøområdet.

Denne tilgang er til fordel for alle arbejdstagere og ikke blot kvinder.

Læs EU-OSHA's faktablade til arbejdsgivere om kønsaspekter og risikovurdering.

Det vigtigste mål er at bidrage til at sikre, at der kønsrelaterede spørgsmål tages i betragtning, når der vedtages politikker og træffes beslutninger på arbejdspladsen og på EU-plan. EU-OSHA forsker aktivt i risici og tendenser i relation til køn. Dette omfatter forskning med fokus på sektorer, hvor der arbejder kvinder, såsom rengøring, og på risici, som navnlig berører kvinder. Derudover integrerer vi kønsaspektet i andre forskningsområder.

Vi stiller værktøjer og rådgivning til rådighed for at hjælpe arbejdsgiverne med at identificere og gennemføre kønsfølsomme risikovurderinger.

Se også EU-OSHA's forskning i nye risici og tendenser inden for kvinders arbejdsmiljø samt vejledninger i god praksis og værktøjer til risikovurderinger.

De fleste tilfælde af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær udvikler sig over tid. Der er normalt ikke en enkelt årsag til muskel- og skeletbesvær. Det skyldes ofte en kombination af forskellige faktorer, herunder fysiske og biomekaniske faktorer, organisatoriske og psykosociale faktorer samt individuelle faktorer.

Fysiske og biomekaniske risikofaktorer kan omfatte:

• Håndtering af byrder, navnlig i forbindelse med bøjning og vrid
• Gentagelsesprægede eller kraftige bevægelser
• Ubekvemme og statiske kropsholdninger
• Vibration, dårlig belysning eller koldt arbejdsmiljø
• Arbejde i højt tempo
• Vedvarende eller siddende aktivitet i samme stilling

Organisatoriske og psykosociale faktorer kan omfatte:

• Høje arbejdsmæssige krav og ringe grad af selvstændighed
• Mangel på pauser eller mulighed for at ændre arbejdsstilling
• Højt arbejdstempo, blandt andet som konsekvens af indførelsen af ny teknologi
• Lang arbejdstid eller skifteholdsarbejde
• Mobning, chikane og diskrimination på arbejdspladsen
• Lav jobtilfredshed

Generelt kan alle psykosociale og organisatoriske faktorer (især kombineret med fysiske risici), føre til stress, træthed, angst eller andre reaktioner, hvilket igen øger risikoen for muskel- og skeletbesvær.

Individuelle risikofaktorer kan omfatte:

• Sygehistorie
• Fysiske evner
• Livsstil og vaner (f.eks. rygning, mangel på motion)

Der findes ikke en enkeltstående løsning, og ved usædvanlige og alvorlige problemer kan der være behov for ekspertrådgivning. Mange løsninger er dog enkle og billige. Man kan f.eks. anvende en vogn, som gør det lettere at håndtere varer, eller ændre tings placering på et skrivebord.

For at håndtere muskel- og skeletbesvær skal arbejdsgiverne anvende en kombination af:

• Risikovurdering: anlægge en helhedsorienteret tilgang, vurdere og tage fat på hele spektret af årsager (se ovenfor). Det er også vigtigt at tage hensyn til de arbejdstagere, der kan være mere udsat for at få muskel- og skeletbesvær. Det er vigtigt at udrydde risiciene, men også at tilpasse arbejdet til arbejdstagerne.
• Medarbejderdeltagelse: inddrage arbejdstagere og deres repræsentanter i drøftelser af eventuelle problemer og løsninger.

Læs mere om forebyggelse af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær.

Når risikovurderingen er afsluttet, bør der udarbejdes en liste over tiltag i prioriteret rækkefølge, og arbejdstagere og repræsentanter bør inddrages i at gennemføre dem. Tiltagene bør fokusere på primær forebyggelse, men også på tiltag, der skal mindske sværhedsgraden af skader så meget som muligt. Det er vigtigt at sikre, at alle arbejdstagere modtager relevant information om og undervisning i arbejdsmiljø og ved, hvordan de undgår specifikke farer og risici.

Tiltagene kan omfatte følgende områder:

• Indretning af arbejdspladsen: tilpasse indretningen for at forbedre arbejdsstillingerne
• Udstyr: sørge for, at det er ergonomisk udformet og tilpasset til opgaverne
• Opgaver: ændre arbejdsmetoder eller værktøjer
• Ledelse: planlægge arbejdet på en måde, så gentagelsespræget arbejde eller langvarigt arbejde i ubekvemme stillinger undgås. Indlægge pauser, lave arbejdsrotation eller omfordele arbejde
• Organisatoriske faktorer: udarbejde en politik for muskel- og skeletbesvær for at forbedre arbejdstilrettelæggelsen og det psykiske arbejdsmiljø og fremme muskel- og skeletsundhed

Forebyggende tiltag bør også tage hensyn til teknologiske forandringer inden for udstyr og digitalisering af arbejdsprocesserne, og hvordan det ændrer måden at tilrettelægge arbejdet på.

Overvågning og fremme af sundhed samt rehabilitering og reintegration af arbejdstagere, der allerede har muskel og skeletbesvær, bør der også tages højde for i ledelsens håndtering af muskel- og skeletbesvær.

EU-OSHA har gennemført et flerårigt oversigtsstudie om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Målet var at undersøge, hvilke problemer der er forbundet med arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, øge vores forståelse for dette emne og identificere effektive måder at håndtere arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær på. Projektet omfattede også en undersøgelse af, hvilke politikker og foranstaltninger der iværksættes på arbejdspladser for at hjælpe med at forebygge arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, og håndtere kronisk arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, herunder at understøtte arbejdstageres tilbagevenden til arbejdspladsen og genoptræning. Oversigtsstudiet imødekommer policy-planlæggeres og forskeres krav og supplerer kampagnen om et sikkert og sundt arbejdsmiljø 2020-2022.

Betydningen af at forebygge muskel- og skeletbesvær er allerede anerkendt i europæiske direktiver, EU's arbejdsmiljøstrategier samt medlemsstaternes bestemmelser og retningslinjer om god praksis.

Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær er omfattet af rammedirektivet om arbejdsmiljø, som har til formål at beskytte arbejdstagere mod arbejdsrelaterede risici generelt og fastlægger arbejdsgiverens ansvar for at sikre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Nogle risici relateret til muskel- og skeletbesvær er omfattet af særdirektiver, navnlig direktivet om manuel håndtering af byrder, direktivet om skærmterminaler og vibrationsdirektivet. Direktivet om brug af arbejdsudstyr omhandler de stillinger, arbejdstagere indtager ved brug af arbejdsudstyr, og fastslår, at arbejdsgivere skal tage ergonomiske principper i betragtning for at opfylde minimumskravene til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

EU-OSHA overvåger omfang, årsager og forebyggelse når det gælder muskel- og skeletbesvær. EU-OSHA støtter også deling af god praksis.

Den første fase af projektet viste omfanget af de arbejdsmiljøudfordringer, MSV'er i hele Europa står over for, og nogle af de faktorer, der bidrager til dårlig arbejdsmiljøledelse i disse virksomheder. Litteraturgennemgangen Kontekst for og aftaler om arbejdsmiljø i mikrovirksomheder og små virksomheder i EU påpeger en generel og flerdimensionel mangel på ressourcer, hvilket får en stor del af MSV'erne til at vælge den laveste fællesnævner for forretningsstrategier. De centrale kendetegn ved sådanne virksomheder er en dårlig økonomisk situation, bekymringer med hensyn til virksomhedens økonomiske overlevelse, manglende investeringer i arbejdsmiljøet, begrænset viden, bevidsthed og kompetence hos ejere og ledere samt holdninger og prioriteter, der ikke fremmer arbejdsmiljøet.

Set fra arbejdspladsens perspektiv

Holdninger til arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøpraksis i MSV'er blev undersøgt gennem 360 dybdegående samtaler med både arbejdstagere og ejere og ledere. Nogle af de hyppigst observerede holdninger var en stærk reaktiv tilgang til arbejdsmiljøet — opfattelsen af, at "almindelig sund fornuft" er tilstrækkelig, når det gælder arbejdsmiljøtiltag, og overbevisningen om, at risici er en del af arbejdet. Der var imidlertid også eksempler på god praksis.

Læs rapporten Safety and health in micro and small enterprises in the EU: the view from the workplace.

Findes der god praksis, vi kan bygge videre på?

Der findes en række eksempler fra hele Europa på vellykket arbejdsmiljøpolitik, arbejdsmiljøstrategier og -værktøjer, der er målrettet arbejdsmiljøet i MSV'er. Over 40 af disse eksempler beskrives indgående i Sikkerhed og sundhed i mikrovirksomheder og små virksomheder i EU: Fra politik til praksis – beskrivelse af gode eksempler.

De gode eksempler blev undersøgt nærmere for at forstå, "hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder", herunder muligheden for en gavnlig effekt, og at de kan overføres til andre arbejdspladser.

Læs rapporten Fra politik til praksis: politikker, strategier, programmer og aktiviteter, der støtter sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i mikrovirksomheder og små virksomheder, som også undersøger erfaringer, der er gjort af arbejdsmiljøformidlere, som arbejder med MSV'er.

Hvordan kan vi sikre, at arbejdsmiljøpolitikker og -tiltag når ud til MSV'er?

De overordnede resultater af projektet er blevet analyseret for at udarbejde evidensbaserede henstillinger, der kan tjene som grundlag for udarbejdelsen af mere effektive politiske programmer og tiltag, der skal forbedre arbejdsmiljøet i MSV'er. Safety and health in micro and small enterprises in the EU: Final report from the 3-year SESAME project påpeger betydningen af:

• at inddrage alle centrale lovgivnings- og tilsynsmyndigheder
• at styrke tilsyn fra myndighedernes side
• at tilbyde bæredygtige, let anvendelige og overførbare løsninger
• at integrere arbejdsmiljøet bedre i sektorspecifikke uddannelsessystemer
• at inddrage fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer i udarbejdelsen af politik, der kan nå ud til MSV'er
• at forbedre ordninger for forsyningskæder.

Korrekt risikovurdering er nøglen til sunde arbejdspladser. Det kan imidlertid være noget af en udfordring at foretage risikovurderinger, navnlig for MSV'er, der måske mangler ressourcer og knowhow for at kunne gøre det effektivt.

EU-OSHA’s platform med interaktive online-risikovurderingsværktøjer (OiRA) har til formål at hjælpe med at tackle disse udfordringer. OiRA er det første initiativ på EU-plan, der skal opmuntre MSV'er (navnlig via medlemsstater og arbejdsmarkedets parter på EU-plan og i medlemsstaterne) til at vurdere deres risici.

Du kan læse mere om arbejdspladsvurderinger i MSV'er i artiklen herom i OSHwiki.