22/10/2010

Downloadin: en | bg | cs | da | de | nl | et | el | es | fr | it | lv | lt | hu | mt | pl | pt-pt | ro | sk | sl | fi | sv |

Filmen skal handle om de risici, folk står over for på deres arbejdsplads (såsom fysiske, kemiske, mekaniske eller psykosociale risici). Den kunne også handle om arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø, eller hvordan politiske og økonomiske forandringer påvirker den måde, vi arbejder på. Den kunne også fokusere på sektorer, der spiller en vigtig rolle i det økonomiske, kulturelle og politiske liv i Europa (f.eks. uddannelse, landbrug, byggeri, sundhedspleje), eller på grupper, der står over for særlige udfordringer, f.eks. vandrende arbejdstagere, kvinder, handicappede arbejdstagere, unge og aldrende arbejdstagere.

Filmprisen for sunde arbejdspladser gives til en kreativ og kunstnerisk dokumentarfilm, som skaber debat og tilskynder til diskussioner blandt Europas borgere om betydningen af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Filmen skal have en særlig indfaldsvinkel, der overbeviser juryen med fængslende historiefortælling, markante personer og glimrende filmtekniske kvaliteter både hvad angår kameraarbejde, lyd og montage. 

Vinderen af filmprisen for sunde arbejdspladser giver EU-OSHA ret til, vederlagsfrit, at

  • få en trailer eller et uddrag af vinderfilmen af op til 5 minutters varighed og stillbilleder på EU-OSHA's websted, i pressemeddelelser eller EU-OSHA's nyhedsbrev.
  • vis og præsentér traileren eller vinderfilmen i sin fulde længde ved ikkeoffentlige og ikkekommercielle arrangementer tilrettelagt af EU-OSHA og agenturets netværk af focal points i EU, EØS samt kandidat- og potentielle kandidatlande.
  • få vinderfilmen undertekstet på udvalgte europæiske sprog, og giv EU-OSHA en ikkeeksklusiv, ikkekommerciel visningsret og licens til at give adgang (på en loginbeskyttet elektronisk platform) til ovennævnte netværk og andre officielle partnere.

Til gengæld kan filmproducenten/rettighedsindehaveren af vinderfilmen gratis erhverve underteksterne til videre brug.

  Fristen for at ansøge om de europæiske priser for god arbejdsmiljøpraksis er udløbet

Hvilke former for god praksis kan indsendes?

Alle former for eksempler fra det virkelige liv på, hvordan arbejdsrelateret stress og andre psykiske risikofaktorer er blevet håndteret effektivt, kan indsendes. Bidrag bør klart vise, hvordan god praksis er blevet anvendt på arbejdspladsen (hypotetiske eksempler tages ikke i betragtning) og kan omfatte dokumentation for:

  • en grundig kortlægning af psykiske risikofaktorer på arbejdspladsen, fulgt op af praktiske aktiviteter til forebyggelse eller nedbringelse af psykiske risikofaktorer, der gennemføres under inddragelse af medarbejderne
  • organisatoriske tiltag, der skal nedbringe arbejdsrelateret stress, herunder tiltag på primært niveau (fjernelse af risici), sekundært niveau (beskyttelse af arbejdstagere mod de risici, der ikke kan elimineres) og tertiært niveau (hjælp til arbejdstagere, der lider af stress og psykiske problemer)
  • organisatoriske tiltag med fokus på de øverste lederes og mellemledernes indsats for at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø
  • gennemførelse af en helhedsorienteret tilgang til arbejdsmiljø, der inkluderer vurdering og håndtering af psykiske risikofaktorer og fremme af mental sundhed på arbejdspladsen
  • Udvikling og gennemførelse af praktiske værktøjer til vurdering og håndtering af stress og andre psykiske risikofaktorer på arbejdspladsen.

Hvad skal en ansøgning vise eksempler på?

Dommerne vil være på udkig efter dokumentation for:

  • holdbar og effektiv håndtering af psykiske risikofaktorer og arbejdsrelateret stress
  • innovative tiltag, der tager sigte på arbejdspladsen
  • en vellykket gennemførelse af tiltagene
  • holdbare og påviselige forbedringer af arbejdsmiljøet
  • hensyntagen til medarbejdernes forskellighed
  • effektiv deltagelse og inddragelse af medarbejderne og deres repræsentanter
  • tiltagenes bæredygtighed over tid
  • tiltag, der kan overføres til andre arbejdspladser (herunder arbejdspladser i andre medlemsstater og til små og mellemstore virksomheder)
  • aktualitet (tiltagene skal enten være af nyere dato eller ikke have fået omfattende omtale).

Tiltagene skal endvidere leve op til de relevante lovkrav i den medlemsstat, hvor de er blevet gennemført, og helst række længere end disse krav. Tiltag, der sætter fokus på den enkelte arbejdstager, såsom uddannelsesaktiviteter, skal også afspejle, at de er en del af en bredere strategi til håndtering af psykiske risikofaktorer på arbejdspladsen.

Eksempler på god praksis må ikke være praksisser, som er udviklet udelukkende i kommercielt øjemed. Dette gælder produkter, værktøjer eller tjenesteydelser, som er markedsført eller kan markedsføres.

Hvem kan deltage?

Der kan indsendes bidrag fra virksomheder eller organisationer i EU’s medlemsstater, kandidatlande, potentielle kandidatlande og lande fra Den Europæiske Frihandelssammenslutning, herunder:

  • individuelle virksomheder
  • virksomheder eller organisationer, som tilbyder produkter, udstyr eller personale
  • uddannelsesudbydere og uddannelsessamfundet
  • arbejdsgiverorganisationer, brancheorganisationer, fagforeninger og ikkestatslige organisationer
  • regionale eller lokale forebyggelsestjenester på arbejdsmiljøområdet, forsikringsselskaber og andre formidlende organer
  • officielle partnere i arbejdsmiljøkampagnen.

Hvordan deltager man?

Prisuddelingen for god praksis koordineres på nationalt plan af EU-OSHA’s netværk af nationale focal points (www.healthyworkplaces.eu/fops). Netværkspartneren i dit land vil give dig nærmere oplysninger om, hvordan du tilmelder dig konkurrencen.

Bidrag bedømmes i første omgang på nationalt niveau, og de nationale vindere udpeges dernæst til at deltage i den tværeuropæiske konkurrence, hvor de samlede vindere vil blive valgt.

Hvis du er en multinational eller tværeuropæisk organisation og officiel partner i arbejdsmiljøkampagnen, kan du ansøge direkte til EU-OSHA.

Oplysninger om, hvordan du deltager i konkurrencen for god praksis på europæisk niveau, kan fås ved henvendelse til gpa [at] healthy-workplaces [dot] eu

Siden 2000 er der blevet uddelt priser for god arbejdsmiljøpraksis for at belønne fremragende og innovative initiativer på arbejdsmiljøområdet i hele Europa. Prisuddelingen for god arbejdsmiljøpraksis bidrager til at fremhæve fordelene ved et godt arbejdsmiljø og fungerer som en platform for udveksling og fremme af god praksis.

Deltagelse er en rigtig god måde at vise, hvor engageret din organisation er i arbejdsmiljøet. Konkurrencen kan også være en stor motivationsfaktor, når man arbejder på at forbedre arbejdsmiljøet.

EU-OSHA's focal points udvælger én vinder af prisen for god praksis pr. deltagende land. Vinderne af prisen for god praksis promoveres og fejres ved en særlig prisceremoni på arbejdsmiljøtopmødet, som afholdes i det sidste år af hver kampagne.

Prisen tildeles en dokumentarfilm, der fokuserer på mennesket i en omskiftelig arbejdsverden. Filmen skal handle om politiske og økonomiske forandringers indvirkning på den måde, vi lever og arbejder på, eller arbejdsrelaterede emner som f.eks. fysiske og psykosociale forhold samt eksisterende og nye risici på arbejdspladsen.

Oplysninger om regler, bestemmelser og ansøgningsfrister findes på webstedet for Doclisboa.

Filmkriterier

Prisvindere: 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025

GHS er blevet indført af mange lande i hele verden og anvendes også nu som grundlag for nationale og internationale transportbestemmelser for farligt gods.

Farer forbundet med kemikalier kommunikeres med signalord og piktogrammer på mærkater og sikkerhedsblade.

Nye piktogrammer med en rød ramme erstatter de kendte orange faresymboler.

De gamle udtryk er blevet erstattet med nye:

  • blandinger i stedet for præparater
  • "farlig" forbliver uændret på dansk, men er på engelsk ændret fra "dangerous" til "hazardous"
  • piktogrammer i stedet for symboler
  • faresætninger i stedet for risikosætninger
  • "sikkerhedssætninger" forbliver uændret på dansk, men er på engelsk ændret fra "safety phrases" til "precautionary statements"
  • signalord(f. eks. fare, advarsel) erstatter fareangivelserne.

 

Download vores plakat og folder, hvor farepiktogrammerne forklares

Se Napo i... Pas på: Kemikalier!

Klassifikation

I de fleste tilfælde skal leverandørerne selv afgøre, om et stof eller en blanding skal klassificeres. Det kaldes selvklassificering.

I nogle tilfælde bliver beslutningen om klassificeringen af stoffertruffet på EU-plan for at sikre korrekt risikohåndtering. Medlemsstater, producenter, importører og downstreambrugere kan foreslå, at klassificeringen og mærkningen af et stof skal harmoniseres i hele EU. Der vil også blive stillet information til rådighed i oversigten over klassificering og mærkning.

Det drejer sig som regel om de farligste stoffer: kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske eller luftvejsallergener, biocidholdige produkter eller plantebeskyttelsesmidler. Alle tidligere harmoniserede klassificeringer for stoffer i henhold til den tidligere lovgivning (direktivet om farlige stoffer) er blevet konverteret til CLP-harmoniserede klassificeringer. Det er obligatorisk for leverandørerne at anvende denne harmoniserede klassificering og mærkning.

Vigtigste punkter

  • Hold øje med nye etiketter og sikkerhedsdatablade (SDS).
  • Uddan medarbejderne til at forstå og genkende de nye oplysninger på etiketterne.
  • Kontrollér, at anvendelsen af stoffet eller blandingen er dækket af SDS'et og ikke frarådes.
  • Følg vejledningen på de nye etiketter og i sikkerhedsdatablade.
  • Kontrollér, om klassificeringen er ændret.
  • Vurdér risiciene for medarbejderne, og opdatér om nødvendigt arbejdspladsvurderingerne.
  • Hvis du er arbejdsgiver, skal disse oplysninger videreformidles til medarbejderne.
  • Kontakt leverandøren, hvis du har spørgsmål til den nye etiket eller sikkerhedsdatabladet.

Kilde: GD for Beskæftigelse

ECHA's sider om klassificering af stoffer og blandinger (23 EU-sprog)

Mærkning

Leverandører skal mærke et stof eller en blanding, der er indeholdt i emballagen, i henhold til CLP, før de markedsfører stoffet eller blandingen, enten når:

  • et stof er klassificeret som farligt
  • en blanding indeholder et eller flere af de stoffer, der er klassificeret som farlige over en vis tærskel.

OSHwiki-artikel om mærkning af kemikalier

ECHA's sider om mærkning og emballering (23 EU-sprog)

Fortegnelsen over klassificering og mærkning

Fortegnelsen over klassificering og mærkning (C&L) er en database, som indeholder generelle klassificerings- og mærkningsoplysninger om anmeldte og registrerede stoffer modtaget fra producenter og importører. Den indeholder også enliste over juridisk bindende harmoniserede klassificeringer(bilag VI til CLP-forordningen). Den er oprettet og vedligeholdes af ECHA.

Yderligere oplysninger

Den såkaldte "nye metode" er en innovativ måde at foretage teknisk harmonisering på, idet den fordeler ansvaret mellem EU-lovgiveren og de europæiske standardiseringsorganisationer.

Den nye metode bygger på følgende grundlæggende principper:

  • I EU-direktiverne defineres "de væsentlige krav" for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og sikkerhed, forbrugerbeskyttelse eller miljøbeskyttelse. Disse direktiver efter den nye metode har grundlag i artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidl. artikel 95 EF), som giver mulighed for vedtagelse af foranstaltninger, der forbedrer den frie bevægelighed for varer.
  • Opgaven med at udarbejde de tilsvarende harmoniserede standarder for produkternes opfyldelse af de væsentlige krav som fastlagt i direktiverne påhviler de europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI).
  • Produkter, der er i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, formodes at opfylde de tilsvarende væsentlige krav (formodning om overensstemmelse og CE-mærkning), og medlemsstaterne skal acceptere sådanne produkters frie bevægelighed.
  • Det er fortsat frivilligt at anvende disse standarder. Alternative standarder kan anvendes, men fabrikanterne har i så fald pligt til at bevise, at deres produkter opfylder de væsentlige krav.

Tilbundsgående information om direktiver, der er vedtaget i henhold til den nye metode, findes i afsnittet om direktiver eller på følgende websteder for Europa-Kommissionen:

 

Links til europæiske og internationale standardiseringsorganisationer 

Nationale standardiseringsorganer

Medlemmer af CEN

Land Organisation/medlem af CEN
Østrig Austrian Standards International (ASI)
Belgien Bureau de Normalisation/Bureau voor Normalisatie (NBN)
Bulgarien Българският институт за стандартизация (BDS)
Cypern Κυπριακοσ Οργανισμοσ Τυποποιησησ (CYS)
Den Tjekkiske Republik Úřad pro technickou normalizaci, metrologii a státní zkušebnictví (ÚNMZ)
Danmark Dansk Standard (DS)
Estland Eesti Standardikeskus (EVS)
Finland Suomen Standardisoimisliitto r.y. (SFS)
Frankrig Association Française de Normalisation (AFNOR)
Tyskland Deutsches Institut für Normung e.V. (DIN)
Grækenland Ελληνικός Οργανισμός Τυποποίησης (ELOT)
Ungarn Magyar Szabványügyi Testület (MSZT)
Island Islenskir Stadlar (IST)
Irland National Standards Authority of Ireland (NSAI)
Italien Ente Nazionale Italiano di Unificazione (UNI)
Letland Latvijas Standarts (LVS)
Litauen Lietuvos Standartizacijos Departamentas (LST)
Luxembourg Institut Luxembourgeois de la normalisation, de l'accreditation, de la sécurité et qualité des produits et services (ILNAS)
Μalta Malta Competition and Consumer Affairs Authority (MCCAA)
Nederlandene Nederlands Normalisatie-instituut (NEN)
Norge Norsk Standard (SN)
Polen Polski Komitet Normalizacyjny (PKN)
Portugal Instituto Português da Qualidade (IPQ)
Rumænien Asociaţia de Standardizare Din România (ASRO)
Slovakiet Slovenský ústav technickej normalizácie (SUTN)
Slovenien Slovenian Institute for Standardization (SIST)
Spanien Asociación Española de Normalización y Certificación (AENOR)
Sverige Swedish Standards Institute (SIS)
Schweiz Schweizerische Normen-Vereinigung (SNV)

Medlemmer af CENELEC  

Land Organisation/medlem af CEN
Østrig Österreichischer Verband für Elektrotechnik
Belgien Comité Electrotechnique Belge / Belgisch Elektrotechnisch Comité
Bulgarien Българският институт за стандартизация (BDS)
Cypern Κυπριακοσ Οργανισμοσ Τυποποιησησ (CYS)
Den Tjekkiske Republik Úřad pro technickou normalizaci, metrologii a státní zkušebnictví (ÚNMZ)
Danmark Dansk Standard (DS)
Estland Eesti Standardikeskus (EVS)
Finland Sähkö- ja Elektroniikka-alan Kansallinen Standardointijärjestö (SESKO)
Frankrig Union Technique de l'Electricité
Tyskland Deutsche Kommission Elektrotechnik Elektronik
Grækenland Ελληνικός Οργανισμός Τυποποίησης (ELOT)
Ungarn Magyar Szabványügyi Testület (MSZT)
Island Staðlaráð Íslands
Irland Electro-Technical Council of Ireland Limited
Italien Comitato Elettrotecnico Italiano
Letland Latvijas Standarts (LVS)
Litauen Lietuvos Standartizacijos Departamentas (LST)
Luxembourg Institut Luxembourgeois de la normalisation, de l'accreditation, de la sécurité et qualité des produits et services (ILNAS)
Μalta Malta Competition and Consumer Affairs Authority (MCCAA)
Nederlandene Nederlands Normalisatie-instituut (NEN)
Norge Norsk Elektroteknisk Komite
Polen Polski Komitet Normalizacyjny (PKN)
Portugal Instituto Português da Qualidade (IPQ)
Rumænien Asociaţia de Standardizare Din România (ASRO)
Slovakiet Slovenský ústav technickej normalizácie (SUTN)
Slovenien Slovenian Institute for Standardization (SIST)
Spanien Asociación Española de Normalización y Certificación (AENOR)
Sverige SEK Svensk Elstandard
Schweiz Electrosuisse

Direktiv 89/391 – rammedirektivet om arbejdsmiljø
af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet – rammedirektiv.

I 1989 udmøntedes nogle af bestemmelserne i rammedirektivet i en betragtelig fornyelse på flere områder:

  • Udtrykket "working environment" (arbejdsmiljø) blev fastlagt i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 155 om sikkert og sundt arbejdsmiljø og dækker en moderne tilgang, hvor man tager hensyn til teknisk sikkerhed såvel som til den generelle forebyggelse af helbredsskader
  • Direktivet har til formål at etablere et ensartet niveau for sundhed og sikkerhed til gavn for alle arbejdstagere (de eneste undtagelser er hushjælp og visse offentlige og militære tjenester)
  • Arbejdsgiverne pålægges ifølge direktivet pligt til at træffe passende forebyggende foranstaltninger til at gøre arbejdsmiljøet sundere og sikrere
  • Med direktivet indføres princippet om risikovurdering som centralt element, og princippets vigtigste elementer defineres (f.eks. farevurdering, medbestemmelsesret, indførelse af tilstrækkelige foranstaltninger til fjernelse af risikoen ved kilden, dokumentation og periodiske revurderinger af farer på arbejdspladsen)
  • Den nyindførte forpligtelse til at indføre forebyggende foranstaltninger er en implicit understregning af betydningen af nye former for sundheds- og sikkerhedsledelse som led i de generelle ledelsesprocesser.

Rammedirektivet skulle gennemføres i national lovgivning inden udgangen af 1992. Det var forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, hvor store konsekvenserne var af denne gennemførelse i de nationale retssystemer. I nogle medlemsstater havde rammedirektivet betragtelige juridiske konsekvenser på grund af den utilstrækkelige nationale lovgivning på området, mens det i andre ikke blev nødvendigt med større justeringer.

I 2004 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin meddelelse (KOM(2004)62) om den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i direktiverne 89/391/EØF (rammedirektivet), 89/654/EØF (arbejdssteder), 89/655/EØF (arbejdsudstyr), 89/656/EØF (personlige værnemidler), 90/269/EØF (manuel håndtering af byrder) og 90/270/EØF (skærmterminaler). Kommissionen angav i sin meddelelse, at der var tegn på positiv indflydelse fra EU-lovgivningen på de nationale standarder for arbejdsmiljøet, hvilket fremgik af både den nationale gennemførelseslovgivning og den praktiske udmøntning i virksomheder og institutioner i den offentlige sektor.

Generelt var konklusionen den, at EU-lovgivningen havde bidraget til at indføre en forebyggelseskultur i hele EU og til en rationalisering og forenkling af de nationale retssystemer. Samtidig blev det dog understreget, at der var forskellige mangler i anvendelsen af lovgivningen, hvilket hindrede den i at nå sit fulde potentiale. Kommissionen nævnte også tilfælde, hvor der var indledt en overtrædelsesprocedure.

15/06/2010

Downloadin: en | bg | cs | da | de | nl | et | el | es | fr | it | lv | lt | hu | mt | pl | pt-pt | ro | sk | sl | fi | sv |