Siden 1970'erne har det været anerkendt, at kombinationen af informations- og kommunikationsteknologier gør det muligt at flytte arbejdspladser. I 1980'erne var fokus på "telearbejde", hvor arbejdet blev flyttet fra et traditionelt kontor til medarbejderens hjem. I 1990'erne blev det tydeligt, at arbejdet også kunne flyttes internationalt, en udvikling, der blev kendt som "offshore-outsourcing". I løbet af det næste årti dukkede store internationale selskaber op, som leverede teleydelser, og som primært gjorde brug af praksis som "global sourcing", hvor medarbejdere fra forskellige dele af verden blev samlet for at levere bestemte ydelser på just-in-time-basis, uanset hvor de befandt sig. I dette årti er denne udvikling nået ud til en kritisk masse, og nu kommer der helt nye former for arbejdstilrettelæggelse, som koordineres af onlineplatforme.