Factsheet 13 - Effektiv ledelse til forebyggelse af arbejdsulykker
29/03/2001
Hvert år kommer næsten 5 millioner arbejdstagere i Den Europæiske Union ud for arbejdsulykker, der resulterer i mere end 3 dages fravær fra arbejdspladsen, hvilket i alt betyder omkring 146 millioner tabte arbejdsdage. Nogle følgevirkninger er permanente og har betydning for folks arbejdsevne og almindelige liv udenfor arbejdspladsen. Der sker arbejdsulykker inden for alle brancher, og de omfatter glide- snuble- og faldulykker, ting der falder ned, skarpe kanter og varme ting samt ulykker i forbindelse med køretøjer og maskiner. Mange af problemerne kan imidlertid forebygges med god ledelse. Der er store omkostninger forbundet med arbejdsulykker, herunder: - Ydelser ved sygdom, betaling for overarbejde, vikarer, førtidspensionering, ansættelse af ny arbejdskraft, genoptræning - Tabt produktionstid og omsætning - Skader på anlæg, udstyr, materialer og produkter - Tid, som ledelsen bruger i forbindelse med ulykker - Forhøjede forsikringspræmier, advokathonorarer - Lavere arbejdsmoral Risikoen for arbejdsulykker er større for ansatte på små og mellemstore virksomheder (SMV’er) Antallet af dødsulykker for ansatte på virksomheder med færre end 50 ansatte er circa dobbelt så stor som hyppigheden for de ansatte på store virksomheder.