Spanien: Digitale løsninger til forebyggelse af hedeslag i byggebranchen
14/05/2025
Bygningsarbejdere er ofte udsat for ekstreme vejrforhold. Om sommeren kan langvarig eksponering for varme og UV-stråling føre til hedeslag og udmattelse – og desuden skade hud og øjne. For at beskytte medarbejderne har det spanske byggefirma Jacar Montajes indført enkle, men effektive digitale løsninger i kombination med forebyggende tiltag. Armbånd varsler medarbejderen, hvis kropstemperaturen bliver for høj. Derudover er medarbejderne udstyret med beskyttelsesbriller og -tøj, og der er adgang til aircondition, koldt vand og solcreme i skurvogne.
Jacar Montajes er blandt vinderne i forbindelse med den 16. prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet, som belønner vellykket forebyggelse og håndtering af risici forbundet med digitalisering på arbejdspladsen.