Factsheet 12 - Arbejdsmiljø og beskæftigelsesevne: Programmer, praksis og erfaringer
28/03/2001
Inden for de seneste år er beskæftigelsesevnen blevet et af de vigtigste politiske initiativer, som regeringerne kan benytte til at fremme beskæftigelsen i de nationale økonomier. Den betragtes hovedsageligt som et arbejdsmarkedspolitisk tiltag og selvom der ikke findes en vedtagen definition herpå, drejer beskæftigelsesevne sig hovedsageligt om at forbedre grundlæggende færdigheder og viden hos arbejdstagere og ledige ved hjælp af videreuddannelse og erhvervsuddannelse. Målet er at hjælpe arbejdstagere med at finde og bevare beskæftigelse. I september 1999 blev forbindelsen mellem arbejdsmiljø og beskæftigelsesegnethed for første gang gennemgået nærmere på en konference afholdt af Arbejdsmiljøagenturet og det finske formandskab for Den Europæiske Union. Agenturet har siden organiseret en række opfølgningsaktiviteter, herunder den rapport, der her resumeres. Ifølge rapporten kan arbejdsmiljøet bidrage til en forbedring af beskæftigelsesegnetheden på flere måder, bl.a. ændring af arbejdspladsen, forbedring af af arbejdsmiljøet, uddannelse og efteruddannelse, vurdering af jobkrav, medicinsk diagnose, medicinsk screening og vurdering af funktionel kapacitet. Rapporten indeholder 26 undersøgelser af initiativer fra en række organisationer og er opdelt i fire hovedkategorier: - større programmer, der beskæftiger sig med arbejdsmiljørisici med henblik på at forebygge arbejdsbetingede skader og sygdomme. Programmerne fokuserer ofte på specifikke risikogrupper - rehabilitering af syge arbejdstagere ved at give dem særlige ydelser eller tilpasse arbejdspladsen for at genintegrere syge eller ulykkesramte medarbejdere. Initiativer for at genintegrere langtidsuarbejdsdygtige personer - initiativer til fremme af arbejdsmiljøet, hvor arbejdspladsen er centrum for aktiviteter med det formål at forbedre sundheden blandt de ansatte Udover at beskrive de 26 initiativer, de berørte parter, de opnåede resultater og de problemer, man stødte på, vurderer rapporten ligeledes deres effekt og ser på, hvordan de opnåede erfaringer kan generaliseres og benyttes i forskellige sammenhænge. Her nævnes syv eksempler fra rapporten.
