Højdepunkter
Tilbage til HøjdepunkterNøglen til forebyggelse 15 år med OiRA
© EU-OSHA
En arbejdspladsvurdering er nøglen til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Ikke desto mindre kæmper mange små virksomheder med at komme i gang med forebyggelse, fordi begrænsede ressourcer og manglende arbejdsmiljøekspertise gør det svært.
For femten år siden lancerede EU-OSHA OiRA, den interaktive onlineplatform til risikovurdering, for at hjælpe små og mellemstore virksomheder i hele Europa med at håndtere arbejdsmiljørisici og bedre beskytte deres medarbejdere.
I dag er OiRA blevet en succeshistorie på tværs af hele Europa. Fra bagerier på Cypern og skønhedssaloner i Frankrig til vejtransportvirksomheder i Portugal og byggepladser i Letland — med hjælp fra platformen kan arbejdspladser inden for hundredvis af sektorer drage nytte af gratis, brugervenlige digitale værktøjer, der er skræddersyet til deres behov og nationale forhold.
Bag denne succes står OiRA-fællesskabet: nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljøorganisationer, der fortsat udvikler nye værktøjer, som hjælper mikrovirksomheder og små virksomheder med at skabe grundlag for en mere effektiv forebyggelse. Indtil videre er der lanceret 375 værktøjer, og yderligere 50 er under udvikling, ligesom der er iværksat mere end 630 000 arbejdspladsvurderinger.
Find dit land. Vælg sektor. Anvend OiRA.
Se den korte vejledning om, hvordan OiRA fungerer. Findes også på (bulgarsk), (hollandsk), (fransk), og (slovakisk), og flere sprog følger snart.