Sammenligning af eksponeringsdata på tværs af kilder

Projektet kortlægger og analyserer EU-databaser og nationale databaser i forbindelse med eksponering for kræftrisikofaktorer.

Et centralt element er opfølgningen af WES, som fokuserer på 24 risikofaktorer for kræft. I dette studie sammenlignes WES-data med eksisterende nationale data fra Tyskland, Frankrig, Finland og Spanien. Formålet er at vurdere informationernes dækning, tilgængelighed og kvalitet og undersøge forskelle og ligheder mellem data fra WES og andre kilder.

Et andet element er en sammenlignende og statistisk analyse af de foreliggende data om eksponering for kræftrisikofaktorer, hvor man udvider undersøgelsen til også at omfatte andre risikofaktorer og lande, der ikke er omfattet af WES-undersøgelsen.

Forståelse af EU-medlemsstaternes praksis for anerkendelse af erhvervsbetinget kræft

Et andet vigtigt element er at forstå de forskellige praksisser i EU-medlemsstaterne og EFTA-landene for anerkendelse af arbejdsrelateret kræft. Dette arbejde samler de kræftformer, der er registreret på nationale lister, fastsætter supplerende og andre systemer til anerkendelse af erhvervssygdomme, beskriver de forskellige betingelser og oplysninger, der kræves for at påvise, at en arbejdstager har været eksponeret for et kræftfremkaldende stof, og analyserer de aktører, der er involveret i anerkendelse af arbejdsrelateret kræft. Det kortlægger desuden mangler, behov og god praksis, der kan bidrage til at skabe sammenhæng mellem eksponering og kræft i hele EU.

Der findes allerede en del indsigt fra Eurostats europæiske statistikker over erhvervssygdomme, herunder arbejdsrelateret kræft.

Kombineret eksponering for kræftfremkaldende stoffer

Projektet omhandler kombineret eksponering for kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer). I samarbejde med Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har dette indsatsområde til formål at indsamle oplysninger om eksponeringskoncentrationer, identificere sektorer og erhverv med en højere forekomst af kombinerede eksponeringer samt udvikle retningslinjer for arbejdspladser.

Kemisk substitution og princippet om "så lavt som teknisk muligt"

Et yderligere forskningsprojekt har til formål at skabe opmærksomhed og fremme substitution samt tekniske metoder til at reducere eksponeringen for "så lavt som teknisk muligt" og overholde de nye EU-fastsatte grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering (OEL'er). Undersøgelsen belyser hindringer og udfordringer i forbindelse med substitution og kortlægger initiativer og god praksis i forskellige sektorer.

Arbejdsrelateret kræft: en stor udfordring for sundheden på de europæiske arbejdspladser

Det er almindeligt at være eksponeret for kræftrisikofaktorer på arbejdspladsen. Resultaterne fra EU-OSHA's undersøgelse af arbejdstageres eksponering viser, at næsten halvdelen af de europæiske arbejdstagere sandsynligvis har været udsat for mindst én kræftrisikofaktor i løbet af deres seneste arbejdsuge, herunder høj eksponering og flere eksponeringer i forbindelse med visse arbejdsopgaver.

Selv om kemiske agenser fortsat er hovedårsagen til arbejdsrelateret kræft, er de ikke de eneste. Fysiske og organisatoriske risikofaktorer spiller også en vigtig rolle. Disse omfatter ultraviolet stråling, natarbejde samt andre faktorer, der hænger sammen med arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsforholdene. Der er en stigende videnskabelig interesse for de potentielle kræftrelaterede virkninger af hormonforstyrrende stoffer (f.eks. visse pesticider) og visse nanomaterialer, f.eks. flervæggede kulstofnanorør-7 (MWCNT-7).

EU-tiltag til forebyggelse af arbejdsrelateret kræft

I lyset af problemets omfang har Den Europæiske Union taget skridt til at beskytte arbejdstagerne bedre. Forebyggelse af eksponering ved kilden, forbedring af risikostyringen på arbejdspladsen og øget bevidstgørelse er fortsat afgørende for at beskytte arbejdstagerne og mindske byrden af arbejdsrelateret kræft i hele Europa. Forebyggelse af arbejdsrelateret kræft er et centralt mål for EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 og Europas kræfthandlingsplan.

Et centralt lovgivningsinstrument er direktivet om kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMRD). Dette direktiv er blevet revideret flere gange for at afspejle den nyeste videnskabelige viden. Disse tiltag forventes at medføre en markant nedgang i antallet af fremtidige tilfælde af arbejdsrelateret kræft og andre alvorlige konsekvenser for helbredet.