Frankrig – PSA Peugeot Citroën: kortlægning af arbejdspladsen med henblik på en bedre forvaltning af arbejdsstyrken

Keywords:

PSA Peugeot Citroën er en bilproducent med 118 080 medarbejdere, hvoraf 29 % er over 50 år, og hvor ældre operatører i produktionen oplever begrænset kapacitet. I 2009 krævede den franske lovgivning, at virksomheden forhandlede med arbejdsmarkedets parter for at fremme ansættelsen af ældre arbejdstagere. I henhold til regeringens seks prioriteringer gennemførte Peugeot adskillige initiativer, hvoraf det mest betydningsfulde var en fuldstændig kortlægning af arbejdspladsen og kategorisering af arbejdsopgaverne i "tunge", "middel" eller "lette". For at opnå 58 % lette arbejdsopgaver begrænsede man den manuelle håndtering, omfordelte opgaver i henhold til den fysiske kapacitet og indførte jobrotation. Der blev gennemført færdighedsvurderinger for at give mulighed for bedre karriereplanlægning. I øjeblikket er man i færd med at revidere disse for at forbedre vurderingerne af karrierebehov. De tunge arbejdsopgaver er begrænset til 8 % og ingen ældre medarbejdere udfører tunge arbejdsopgaver. Aftalerne revideres hvert tredje år. For nylig indledte man "Mission Handicap", som omfatter tilsvarende beskyttelse af handicappede medarbejdere i virksomheden. Succesfaktorerne omfattede det solide lovgivningsmæssige fundament, inddragelse af arbejdsmarkedets parter og relevansen for alle arbejdstagere. Kortlægning af arbejdspladsen anvendes hyppigt og er nem at kopiere.

Download in: en