Finland – Forsikringens rehabiliteringssammenslutning (VKK)

Keywords:

Forskningen viser, at erhvervsmæssig rehabilitering medfører et betydeligt fald i omkostningerne ved erhvervsbetinget sygdom eller skader. Den finske lovgivning medtager rehabilitering som en integrerende del af den lovbestemte godtgørelse, og der ydes ingen godtgørelse for indtægtstab, før rehabiliteringsmulighederne er blevet vurderet. Forsikringens rehabiliteringssammenslutning i Finland (VKK) er en formidlingsinstans, der vurderer den enkeltes udsigter til rehabilitering, og når det vurderes, at der er mulighed for at vende tilbage til arbejdet, udarbejdes der en plan for den erhvervsmæssige rehabilitering. Mulighederne efter rehabilitering omfatter tilbagevenden til samme job med tilpasninger, omskoling til en ny funktion eller finansiering af bæredygtige iværksættermuligheder. De rehabiliterede overvåges i seks måneder, efter at planen er afsluttet. I 2013 vendte 71 % af medarbejderne tilbage til arbejdet efter deres rehabiliteringsplan. Succesfaktorerne omfatter VKK's individualiserede og tværfaglige tilgang. Udfordringerne omfattede sen indgriben (udarbejdelsen af en plan kan tage op til to år) og manglende incitamenter til deltagelse for små og mellemstore virksomheder. Overførsel af dette initiativ til en anden medlemsstat vil kræve et system med effektive henvisninger, koordinering og finansiering i den nationale sammenhæng for at opnå tilsvarende effektivitet. 

Download in: en