Danmark – Aldrig for gammel til vuggestuen: reduktion af belastninger for at fastholde medarbejderne

Keywords:

Vuggestuen Kernehuset i Danmark konstaterede, at lidelser i bevægeapparatet som følge af gentagne arbejdsopgaver øgede medarbejdernes risiko for at måtte forlade arbejdet i utide. I samarbejde med kommunen gennemførte man en række foranstaltninger for at styrke bevidstheden om sundhed, forebygge lidelser i bevægeapparatet og fastholde de ældre medarbejdere. En ergoterapeut gennemførte en arbejdsevneanalyse for at identificere løsninger. Disse omfattede tilpasninger af arbejdsmiljøet, foranstaltninger til sikring af en bedre balance mellem arbejde og fritid samt tilskud til fitness. De ældre medarbejdere fungerede også som coaches for yngre kolleger for at gøre dem mere sundhedsbevidste. Kommunen uddannede vuggestuens leder til sundhedsambassadør for at øge medarbejdernes bevidsthed og tilskynde til deltagelse i sundhedsinitiativer. Fordelene omfattede mere bæredygtige arbejdsforhold, et fald i omfanget af lidelser i bevægeapparatet og fastholdelse af erfarne medarbejdere på arbejdspladsen. Succesfaktorerne omfattede støtte fra fagforeninger og eksterne eksperter og mangfoldigheden af de gennemførte foranstaltninger. At ændre medarbejderes adfærdsmønstre blev identificeret som en udfordring. Selv om disse foranstaltninger er specifikke for vuggestuen, kan metoden overføres til andre virksomheder.

Download in: en