Højdepunkter
Tilbage til HøjdepunkterFra Bilbao til Asien: EU-OSHA's globale appel om at investere i arbejdsmiljøet
© PhotoGranary - stock.adobe.com
EU-OSHA samarbejder tæt med Europa-Kommissionen (Kommissionen) om at fremme Europa og arbejdsmiljøet i Taiwan og Japan gennem en række højniveauarrangementer og møder.
EU-OSHA deltager i EXPO 2025 og i det globale initiativ for sikkerhed, sundhed og trivsel (GISHW) i Osaka, Japan. Dette unikke arrangement samler det internationale arbejdsmiljøfællesskab om at udforske fremtidens forebyggelsesindsats i et arbejdsmiljø under hastig forvandling. EU-OSHA's medarbejdere deltager i workshopper og symposier, arrangeret af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), International Association of Labour Inspectors (IALI) og Institute of Occupational Safety and Health (IOSH).
Sammen med Kommissionen arrangerer EU-OSHA et symposium om digitalisering. Mario Nava, generaldirektør for GD for Beskæftigelse, holder en åbningstale efterfulgt af en rundbordsdrøftelse på højt plan mellem arbejdsmarkedets parter, myndigheder, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og EU-OSHA om politiktiltag, der skal imødegå digitaliseringens indvirkning på arbejdsmiljøet.
Som optakt til EXPO 2025 indgår EU-OSHA's administrerende direktør William Cockburn og chef for enheden for forebyggelse og forskning, Vibe Westh, i dialog med den taiwanske arbejdsmiljømyndighed og deltager i det 20. Japan-EU-symposium "For a safe and healthy working environment" i Tokyo sammen med ledende repræsentanter fra Europa-Kommissionen.
Se det fulde GISHW-program
Se EU-OSHA's administrerende direktørs videotale