Klimarelaterede risici: 1 ud af 3 arbejdstagere er udsat og er bekymrede over de sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser, fremgår det af ny OSH Pulse-undersøgelse

Press releases

Back to press releases
For immediate release - 23/09/2025 - 09:00

Klimarelaterede risici: 1 ud af 3 arbejdstagere er udsat og er bekymrede over de sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser, fremgår det af ny OSH Pulse-undersøgelse

© lawcain - stock.adobe.com

En tredjedel af arbejdstagerne i EU er udsat for risici relateret til klimaforandringer, såsom ekstrem varme, ekstreme vejrhændelser eller dårlig luftkvalitet. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA). Samtidig er 31 % af arbejdstagerne bekymrede over konsekvenserne af miljørelaterede risici for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen.  

Disse iagttagelser udgør en del af EU-OSHA’s nye OSH Pulse 2025-arbejdstagerundersøgelse: Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i en tid præget af klimaforandringer og digitalisering, som giver et aktuelt overblik over de udfordringer og risici, europæiske arbejdstagere står over for i relation til klimaforandringer, digitalisering og det psykosociale arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser også, hvordan arbejdspladserne forholder sig til opgaven med at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. 

 

Klimaforandringer og arbejdstagernes sikkerhed og sundhed  

33 % af arbejdstagerne i EU er udsat for mindst én klimarelateret risikofaktor; 20 % rapporterer om udsættelse for ekstrem varme og 19 % om udsættelse for dårlig luftkvalitet. Eksponering for varme er højest i sektorer med udendørs arbejde: 35 % af arbejdstagerne inden for landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri arbejder i ekstrem varme, og det samme gælder hver fjerde i bygge- og energisektoren. Næsten én ud af ti arbejdstagere fremhæver varmerelaterede symptomer eller sygdomme som hedeslag, svimmelhed eller kramper. Derudover udsættes mere end hver tiende arbejdstager for intens sol, men de arbejder – en velkendt risikofaktor for kræft. 

Regionale forskelle er tydelige. Arbejdstagere i Sydeuropa oplever den højeste eksponering, hvilket afspejler situationen med hyppigere hedebølger og miljøforringelse. Mere end halvdelen af arbejdsgiverne har indført forebyggende foranstaltninger som skyggefulde hvileområder eller arbejdstider tilpasset varmen, men implementeringen er ujævn og viser behovet for klimatilpasset planlægning og investeringer på tværs af brancher. 

Derudover er hver femte arbejdstager bekymret for, om deres nuværende job og opgaver vil ændre sig som følge af risikoafbødende foranstaltninger. Dette afspejler en voksende klimaangst – en følelse af frygt eller bekymring over miljøforandringer og deres mulige konsekvenser for helbredet. 

Stress og mental sundhed på arbejdspladsen: vedvarende pres og stigmatisering 

Tidsmæssigt arbejdspres og overbelastning er stadig udbredt i hele Europa: 44 % af arbejdstagerne angiver, at de arbejder under stærkt tidspres eller har for meget at lave. Inden for sundheds- og socialsektoren stiger tallet til 50 %, og 41 % oplever, at deres indsats ikke bliver anerkendt eller belønnet, en afspejling af det vedvarende problem med udbrændthed og personalemangel inden for sektoren. 

Resultaterne peger også på fortsat stigmatisering omkring mental sundhed: 48 % af respondenterne mener, at det kan skade deres karriere at være åbne omkring et mentalt sundhedsproblem. Denne opfattelse er særligt udbredt blandt yngre arbejdstagere og personer med lavtlønnede job eller usikre ansættelsesforhold. Samtidig viser undersøgelsen, at et flertal af arbejdstagerne ville føle sig trygge ved at tale med en leder om deres mentale helbred, hvilket tyder på, at stigmatiseringen omkring mental sundhed er på retur.  

Adgangen til støtte varierer dog: 66 % af arbejdstagerne i store virksomheder har adgang til information og uddannelse om stress og trivsel, mod kun 42 % i mikrovirksomheder. Generelt tilbyder lande i Nordeuropa og Vesteuropa bedre støtte og mere proaktive tilgange, mens andre lande kun lige er begyndt at forholde sig til mental sundhed på en struktureret måde. 

Digitalisering og autonomi på arbejdspladsen 

Den digitale omstilling af arbejdet er godt i gang: Ni ud af ti arbejdstagere i EU bruger mindst én digital teknologi i deres job, og cirka hver tredje anvender avancerede værktøjer som AI-drevne systemer, wearables eller robotter. 

25 % angiver, at digitale teknologier anvendes til at overvåge deres arbejde og adfærd, og 27 % siger, at opgaver tildeles automatisk via sådanne systemer. Denne praksis rejser spørgsmål om dataanvendelse, tillid og risikoen for overdreven kontrol og overvågning. Den er også forbundet med stress og mentale sundhedsproblemer. 

Desuden kan digitaliseringen ændre jobfunktionerne betydeligt. Nogle arbejdstagere føler sig isolerede og oplever færre muligheder for at bruge deres kompetencer eller træffe beslutninger om deres arbejde. Det understreger behovet for større gennemsigtighed, arbejdsmarkedsdialog og arbejdstagerinddragelse i beslutninger om indførelse af teknologi. 

William Cockburn, EU-OSHA's administrerende direktør, udtaler: 

"Disse resultater viser, at arbejdstagere i hele Europa står over for komplekse og skiftende udfordringer. Næsten tre ud af ti kæmper med arbejdsrelateret stress, depression eller angst. Ca. en tredjedel føler, at klimaforandringer kan udgøre en risiko for deres sikkerhed og sundhed. Fra tilpasning af arbejdspladser til de fysiske virkninger af klimaforandringer til nedbrydning af stigmatiseringen omkring mental sundhed og sikring af en etisk anvendelse af digitale teknologier – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed, sundhed og værdighed i EU må og skal være en topprioritet. Dette er særligt vigtigt i en tid med dobbelt – klimamæssig og digital – omstilling."

Materialer som hjælp til handling 

For at understøtte evidensbaseret beslutningstagning har EU-OSHA offentliggjort en række materialer, der skal omsætte data til handling. Disse omfatter: 

 

Bemærkninger til redaktøren

 

OSH Pulse 2025-undersøgelsen ser nærmere på en række psykosociale risici, klimaforandringer og digitale teknologier på arbejdspladsen, der påvirker medarbejderes mentale sundhed, og relaterede tiltag på arbejdspladsen.  

Undersøgelsen, der blev gennemført over telefonen i april 2025, omfatter svar fra over 28 000 arbejdstagere i alle EU's medlemsstater samt Island, Norge – og for første gang – Schweiz.  

Undersøgelsen fra 2025 indsamler oplysninger om arbejdstagere og de vigtigste kendetegn ved deres job. Den fokuserer på de psykosociale og fysiske risici, der er forbundet med brugen af digital teknologi og klimaforandringer, indvirkningen heraf på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og de tiltag, der er iværksat på arbejdspladsen for at forebygge sådanne risici. 

Denne udgave favner bredere med nye psykosociale faktorer knyttet til digitalisering, f.eks. indflydelse på brug af egne færdigheder og meningsfuldhed på arbejdet, samt nye risici knyttet til klimaforandringer, herunder økoangst og kvalitativ jobusikkerhed. Det omfatter også traditionelle risici som f.eks. ubalance mellem indsats og belønning og kvantitativ jobusikkerhed. Sociodemografiske variabler ─ ledende i forhold til ikke-ledende funktioner og migrantstatus (første og anden generation) ─ giver bedre mulighed for, at undersøgelsen kan afspejle forskellige arbejdstageres erfaringer. 

Datasættet vil blive gjort tilgængeligt for forskere i 2026.