Faktablad nr. 90 – Vedligeholdelse og arbejdsmiljø i tal
03/02/2010
Type:
Faktablade
2 sider
Erhvervssygdomme og arbejdsrelaterede sundhedsproblemer (som f.eks. asbestose, kræft, problemer med hørelsen og muskel- og skeletbesvær) er mest fremherskende blandt arbejdstagere, der udfører vedligeholdelsesarbejde. Denne gruppe arbejdstagere er endvidere udsat for alle ulykkestyper. Eurostatdata for fem EU-lande viser, at mindst 15-20 % af alle ulykker og 10-15 % af alle dødsulykker i 2006 skete i forbindelse med vedligeholdelsesaktiviteter. Det er derfor bydende nødvendigt at indføre hensigtsmæssige procedurer for arbejdspladsvurdering på dette område og træffe passende forebyggende foranstaltninger til at sikre et godt arbejdsmiljø for de arbejdstagere, som udfører vedligeholdelsesarbejde.