Belgien – "Life Coach"-uddannelse for familiehjælpere
09/03/2016
Service d'Aide aux Familles bruxelloises Asbl er en lille, ikke-udbyttegivende organisation, der yder støtte til familier ved sygdom, handicap eller sociale problemer. Blandt medarbejderne arbejder 90 % med pleje, og 45 % er over 45 år. Deres arbejde – ydelse af støtte til familier i hjemmet – er stressende, kræver betydelige tekniske færdigheder, og der er stort sygefravær. Tidligere tilbød man ikke undervisning i samarbejdsevner. Projektet "Life Coach" (iværksat af virksomhedens direktør, Marie Arnould) forbedrer familiehjælpernes færdigheder og udvikler karrierefremme i form af 10 todages uddannelsesmoduler om kommunikation, konflikt- og forandringshåndtering med bistand af professionelle undervisere fra Bouche-à-Oreille. Det er frivilligt at deltage, og kurserne er statsfinansierede. I diskussionsgrupper efter kurserne får deltagerne mulighed for at dele deres erfaringer med kolleger. Evalueringen vil blive færdiggjort af Haute-Ecole Paul-Henri Spaak (instituttet for social engineering) baseret på deltagernes feedback. Succesfaktorerne omfatter partnerskabet mellem ledelse og medarbejdere og fokus på opkvalificering. Programmet kan overføres til lignende tjenester med flere forskellige færdigheder, især hvis der er adgang til økonomisk støtte.