EU-OSHA lancerede i 2014 et treårigt projekt til at identificere effektive politikker, strategier og praktiske tilgange til arbejdsmiljøstyring i mikrovirksomheder og små virksomheder, som er af afgørende betydning for samfundet og EU's økonomi. Projektet, som blev bestilt af en gruppe forskere, der udgør SESAME-konsortiet (Safe Small and Micro Enterprises), er blevet udført i fire faser, hvor fase 1 bestod i en vurdering af den aktuelle situation med hensyn til arbejdsmiljøet i mikrovirksomheder, fase 2 omfattede en undersøgelse af arbejdspladsens syn på sikkerhed og sundhed i mikrovirksomheder og små virksomheder, fase 3 var en undersøgelse af succesfaktorerne for effektive arbejdsmiljøpolitikker og -praksisser i mikrovirksomheder og små virksomheder, og fase 4 var den endelige analyse af projektets resultater. Overordnet set var de tre hovedmål med projektet at 1) give et evidensbaseret grundlag for politiske anbefalinger, 2) identificere gode arbejdsmiljøstyringspraksisser på arbejdspladsniveau og 3) fastlægge determinanterne for et godt arbejdsmiljø til brug i fremtidig forskning. Resultaterne fra hver af disse faser blev offentliggjort i løbet af 2016 og 2017.