OSH Pulse 2025 – Arbejdsmiljø i en tid præget af klimaforandringer og digitalisering 

 

OSH Pulse 2025-undersøgelsen ser nærmere på en række psykosociale risici, klimaforandringer og digitale teknologier på arbejdspladsen, der påvirker medarbejderes mentale sundhed, og relaterede tiltag på arbejdspladsen.  

Undersøgelsen, der blev gennemført over telefonen i april 2025, omfatter svar fra over 28 000 arbejdstagere i alle EU's medlemsstater samt Island, Norge – og for første gang – Schweiz.  

Undersøgelsen fra 2025 indsamler oplysninger om arbejdstagere og de vigtigste kendetegn ved deres job. Den fokuserer på de psykosociale og fysiske risici, der er forbundet med brugen af digital teknologi og klimaforandringer, indvirkningen heraf på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og de tiltag, der er iværksat på arbejdspladsen for at forebygge sådanne risici. 

Denne udgave favner bredere med nye psykosociale faktorer knyttet til digitalisering, f.eks. indflydelse på brug af egne færdigheder og meningsfuldhed på arbejdet, samt nye risici knyttet til klimaforandringer, herunder økoangst og kvalitativ jobusikkerhed. Det omfatter også traditionelle risici som f.eks. ubalance mellem indsats og belønning og kvantitativ jobusikkerhed. Sociodemografiske variabler ─ ledende i forhold til ikke-ledende funktioner og migrantstatus (første og anden generation) ─ giver bedre mulighed for, at undersøgelsen kan afspejle forskellige arbejdstageres erfaringer. 

Datasættet vil blive gjort tilgængeligt for forskere i 2026.