I 2014 lancerede EU-OSHA et treårigt projekt for at bidrage til at forbedre arbejdsmiljøresultaterne for alle mikrovirksomheder og små virksomheder i hele Europa. Projektet blev givet i hverv til en gruppe forskere, der udgør "SESAME-konsortiet" (Safe Small and Micro Enterprises - sikre små virksomheder og mikrovirksomheder), og det har tre primære mål: 1) at yde støtte til evidensbaserede politikhenstillinger, 2) at fastlægge god praksis for politikker, strategier og praktiske løsninger for at forbedre arbejdsmiljøledelsen og fremme udviklingen af nye eller eksisterende praktiske værktøjer og 3) at bidrage med data til fremtidig forskning vedrørende de faktorer, der er afgørende for et godt arbejdsmiljø.