ESENER 2019

I forbindelse med den tredje udgave af Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs europæiske virksomhedsundersøgelse om nye risici og risici i fremvækst (ESENER 2019) blev der indsamlet svar om arbejdsmiljøledelse og arbejdspladsrisici fra dem, der ved mest om arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.

Undersøgelsen fandt sted i foråret/sommeren 2019, og deltagerne var 45 420 arbejdssteder med mindst 5 ansatte fra alle sektorer i 33 lande — EU-27 og Island, Nordmakedonien, Norge, Serbien, Schweiz og Det Forenede Kongerige. Spørgeskemaet var stort set det samme som det, der blev anvendt i ESENER 2014, for at der kunne foretages en sammenligning, men der blev tilføjet et nyt afsnit om digitalisering.

Dataene blev primært indsamlet via computerstøttede telefoninterview (CATI), og det nationale prøvemateriale blev øget i tre lande — med finansiel støtte fra de respektive nationale myndigheder: Irland (+ 1 250), Norge (+ 450) og Slovenien (+ 300).