Benchmarkingarrangement

EU-OSHA tilrettelægger hvert andet år arrangementer om benchmarking og udveksling af god praksis om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med sine officielle kampagnepartnere inden for rammerne af kampagnen Et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Benchmarkingprojektet er en vigtig mulighed for EU-OSHA for at vise den merværdi, som udveksling af god praksis og bedre forvaltning af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen giver for europæiske arbejdspladser. Formålet med dette arrangement er at give virksomhederne mulighed for at mødes og dele deres erfaringer med god praksis for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, navnlig erfaringer fra ulykker og andre hændelser, effektiv uddannelse af medarbejdere i at indberette farer, indikatorer på god sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, uddannelse af lederne og lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

De officielle kampagnepartnere tilrettelægger også deres egne benchmarkingarrangementer, hvor de inviterer de andre partnere til at udveksle god praksis, hvilket kan ses på sidste års møder i ETPIS Berlin, Heineken Amsterdam, LEGO Denmark og Toyota Sweden.