Sådan håndterer man farlige stoffer

Eksponering

Store virksomheder bruger ofte mere end 1 000 forskellige kemiske produkter (f.eks. maling, trykfarver, lim og rengøringsmidler), og millioner af arbejdstagere kommer i kontakt med kemiske og biologiske agenser, som kan være skadelige for dem. Mange arbejdstagere er dog ikke klar over, at de har med farlige stoffer at gøre.

-38% af virksomhederne i EU rapporterede, at der fandtes kemiske eller biologiske stoffer i form af væsker, dampe eller støv på deres arbejdspladser (ESENER-2)

-Rapportering fra de arbejdstagere, der har deltaget i undersøgelsen i EU 17% oplyste, at de var eksponeret for kemiske produkter eller stoffer i mindst en fjerdedel af arbejdstiden (European Working Conditions Survey)

-11% rapporterede, at de indånder dampe i mere end en fjerdedel af arbejdstiden (European Working Conditions Survey)

-15% rapporterede om, at de blev udsat for røg, dampe, pulver og støv i mere end en fjerdedel af arbejdstiden (European Working Conditions Survey)

De mest udsatte sektorer

Der findes farlige stoffer inden for alle sektorer, hvad enten det er traditionelle sektorer som for eksempel landbrugs-, fremstillings- eller byggesektoren eller "nye og fremspirende" sektorer som f.eks. genbrugs- eller hjemmeplejesektoren. Nye teknologier, sektorer i vækst og ændringer i den måde, arbejdet organiseres på, kan indebære en øget risiko for skader fra biologiske og kemiske agenser. Der blev rapportere om eksponering for farlige stoffer inden for forskellige sektorer med disse procentsatser:

62Landbrug, skovbrug og fiskeri 52Fremstillingssektoren 51Bygge- og anlægsvirksomhed, affaldshåndtering, vand- og elforsyning

Risici hos bestemte grupper

Risikoen ved at blive udsat for farlige stoffer på arbejdspladsen kan være større hos visse grupper af arbejdstagere, fordi de er uerfarne, uvidende om risiciene eller fysisk mere sårbare. Personer, der ofte skifter job, eller har et midlertidigt eller uformelt arbejde, kan også være udsat for en højere risiko. Andre arbejdstagere kan også være sårbare på bestemte tidspunkter af forskellige årsager, f.eks. når der udføres højrisiko- og ikke-rutinemæssigt arbejde, såsom vedligeholdelsesarbejde.

Kvinder
Unge arbejdere
Mobile arbejdstagere
Personer med midlertidigt eller uformelt arbejde
Arbejdstagere, der mangler uddannelse og information

Kræftfremkaldende stoffer

Eksponering for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen er årsag til de fleste erhvervssygdomme med dødelig udgang i EU. Mange af disse dødsfald kunne undgås. Der findes bestemmelser i EU, som beskytter arbejdstagere. Ifølge direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener skal arbejdsgiverne vurdere og undgå eller minimere eksponeringen for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener. EU-OSHA er en af de seks partnere, der støtter køreplanen for bekæmpelse af kræftfremkaldende stoffer.

Årligt får omkring 1,6 millioner mennesker i den erhvervsaktive alder i Europa stillet diagnosen kræft

Over 120 000 mennesker om året forventes at udvikle kræft i EU som følge af erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer

Der er ca. 80 000 dødsfald om året på grund af erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer

Omkring 53% af alle arbejdsrelaterede dødsfald skyldes kræftfremkaldende stoffer

2,4 mia. EUR om året er de direkte omkostninger som f¢lge af eksponering for kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladserne i Europa

 

Fordele

Alle har gavn af, at farlige stoffer håndteres på en effektiv måde på arbejdspladsen. Aktiv og deltagerbaseret arbejdsmiljøstyring gør virksomheden mere konkurrencedygtig, f.eks. ved at produktiviteten forbedres.

1. Bedre sundhed for arbejdstagerne
2. Lavere sygefravær
3. Færre udgifter til kontrolforanstaltninger, personlige værnemidler og helbredskontrol
4. Færre omkostninger til brand- og eksplosionsbeskyttelse
5. Lavere omkostninger til bortskaffelse af affald
6. Forbedret omdømme hos kunder og forbrugere

Sundhedsmæssige virkninger

De sundhedsproblemer, der kan opstå på grund af arbejde med farlige stoffer, rangerer fra lette øjen- og hudirritationer til alvorlige følgevirkninger som f. eks. fosterskader og kræft. Virkningerne kan opstå akut eller over et langt tidsrum, og nogle stoffer kan have kumulative virkninger.

Hudsygdomme
Allergier
Åndedrætssygdomme
Kræft
Reproduktive problemer og fosterskader
Skader på hjernen og nervesystemet
Forgiftning

Forebyggende foranstaltninger

For at beskytte arbejdstagerne mod farlige stoffer skal der som første trin foretages en risikovurdering. Dernæst skal der foretages tiltag for at fjerne eller reducere risiciene, så vidt det er muligt. EU-lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere indeholder et hierarki af foranstaltninger, som arbejdsgivere skal træffe for at håndtere risikoen i forbindelse med farlige stoffer.

Udfasning af farlige stoffer
Udskiftning (substitution) af farlige stoffer, kemiske produkter eller processer
Tekniske foranstaltninger, f.eks. udsugningssystemer
Organisatoriske foranstaltninger, f.eks. adskilte arbejdspladser
Personlige værnemidler

Håndtering af farlige stoffer

Farlige stoffer findes på næsten alle arbejdspladser. Overalt i Europa kommer arbejdstagere i berøring med væsker, gasser og faste stoffer, som udgør en risiko for deres sundhed og sikkerhed.

Forebyggelseskultur
Risikovurdering
Forebyggende foranstaltninger
Vejledning og værktøjer
Lovgivning