Højdepunkter

Back to highlights

Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær for at lette byrden – den europæiske arbejdsmiljøuge er skudt i gang!

Image

Den europæiske uge starter i dag med hundredvis af arrangementer, initiativer og kampagner arrangeret af EU-OSHA og partnere for at sætte fokus på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær.  

Vores nationale focal points og officielle kampagnepartnere har haft travlt med at forberede aktiviteter til at sætte spot på arbejdsmiljøugen. CEMBUREAU vil f.eks. undersøge, hvordan den europæiske cementindustri kan bidrage til at forebygge muskel- og skeletbesvær, og det irske arbejdstilsyn vil være vært for flere seminarer med fokus på risikovurdering af muskel- og skeletbesvær og god praksis. Det slovenske beskæftigelsesministerium præsenterer vinderne af deres nationale priser for god praksis, og det maltesiske arbejdstilsyn vil afholde et seminar med fokus på psykosociale risici.

EU-OSHA's mediepartnere Face au Risque, Gesunde Arbeit, PuntoSicuro, Reputation Today og Safety Focus har varmet op til arbejdsmiljøugen med et onlinetræf og vil promovere kampagnen i deres lande. Og det er kun begyndelsen.

Du kan følge alle nyheder og arrangementer under årets europæiske arbejdsmiljøuge 2022.

Det er heller ikke for sent at øge bevidstheden og forbedre arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Vi har masser af kampagnematerialer til at få sat skub i tingene.

Følg #EUhealthyworkplaces under vores omfattende kampagne på de sociale medier FacebookTwitter og LinkedIn.