You are here

Højdepunkter
26/02/2019

Der er stor tilfredshed med EU-OSHA's arbejde blandt interessenterne

I følge resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen blandt interessenter i 2018 ligger EU-OSHA's arbejdsindsats stadig på et højt niveau, og tilfredsheden blandt interessenterne er endda endnu højere end i 2016. 89 % af interessenterne mener, at EU-OSHA fokuserer på de rette prioriteter indenfor arbejdsmiljø, og 87 % indberetter, at EU-OSHA tilføjer merværdi til det arbejde, de nationale arbejdsmiljøorganisationer udfører. Respondenterne omfatter hovedsagelig mellemniveauet på arbejdspladserne og politikere inden for og uden for EU, herunder ca. 86 % fra EU-medlemsstaterne.

Næsten alle respondenterne (93 %) siger, at de har anvendt agenturets arbejde til mindst et formål. Hyppigst når de skulle formidle spørgsmål om sundhed og sikkerhed i virksomheden eller på arbejdspladsen.

Desuden værdsætter interessenterne meget højt EU-OSHA's arbejde med at bidrage til at øge bevidstheden om arbejdsmiljørisici og finde løsninger til forebyggelse heraf og derved på en effektiv måde forbedre arbejdsforholdene på arbejdspladsen. 

Læs mere om alle resultaterne i præsentationen "EU-OSHA's tilfredshedsundersøgelse blandt interessenter (2018)"