You are here

De økonomiske fordele ved arbejdsmiljø - den samfundsmæssige værdi af arbejdsmiljø

Datavisualiseringsværktøjet fremhæver de vigtigste resultater af et projekt, som er gennemført af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), det finske social- og sundhedsministerium (MSAH), det finske arbejdsmiljøinstitut (FIOH), arbejdsmiljøinstituttet i Singapore, Den Internationale Kommission vedrørende Erhvervssygdomme (ICOH) og EU-OSHA for at udvikle ajourførte skøn over arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Statistikkerne er baseret på tilgængelige, internationale data, navnlig Verdenssundhedsorganisationens (WHO) og ILO's datakilder.

Beregningen bruger DALY (sygdomsjusterede leveår) som sundhedsmål for arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Disse skøn præsenteres sammen med ILO på den 21. verdenskongres om arbejdsmiljø i Singapore i september 2017.

Værktøjet giver en lettilgængelig visuel præsentation af data om de samfundsmæssige omkostninger ved arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Dataene dækker alle dele af verden og viser mere specifikke data for EU-medlemsstaterne. De samfundsmæssige omkostninger vises i beløb og som procent af bruttonationalproduktet (BNP). Desuden angives fordelingen af DALY mellem de vigtigste arbejdsrelaterede årsager (kræft, kredsløbssygdomme, lidelser i bevægeapparatet og skader) på EU-plan.

Værktøjet omfatter et glossar over hyppigt anvendte udtryk og en detaljeret beskrivelse af forskningsmetoderne.

Åbn visualiseringsværktøjet