Kodeks for god forvaltningsskik

Den 20. marts 2012 vedtog EU-OSHA's bestyrelse Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik, som fastlægger de principper, som alle agenturets medarbejdere skal overholde i deres forbindelser med offentligheden.

God forvaltning er, hvad medlemmer af offentligheden med rette kan forvente, når de har med et offentligt organ at gøre. Det indebære overholdelse af gældende lovgivning og procedurer, navnlig borgernes grundlæggende rettigheder, og tjenesteydelser af høj kvalitet.

Hvad er en kodeks for god forvaltningsskik?

 Den Europæiske Ombudsmands kodeks for god forvaltningsskik fastlægger de grundlæggende principper for god forvaltning. I kodeksen orienteres personalet om de regler, de skal følge i deres forbindelser med offentligheden.

Gennem kodeksen ved offentligheden nøjagtigt, hvordan agenturet arbejder, og hvilke rettigheder de har i deres forbindelser med agenturet.

Det endelige mål er at gøre forvaltningen mere gennemsigtig, at sikre bedre kvalitet af de tjenester, der ydes, og at gøre forvaltningen mere borgernær.

For flere oplysninger om kodeksen for god forvaltningsskik henvises til  webstedet  for Den Europæiske Ombudsmand.