Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Gå direkte til indhold Søg FAQ Hjælp Om os

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Arbejdsmiljønetværk
Du er her: Forside Aktuelle emner Fremme af sundheden på arbejdspladsen
OWP_small.jpg

Fremme af sundheden på arbejdspladsen

Fremme af sundheden på arbejdspladsen består i den fælles indsats, som arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet yder for at forbedre arbejdstagernes sundhed og trivsel. Dette gøres ved hjælp af en kombination af at forbedre arbejdets tilrettelæggelse, forbedre arbejdsmiljøet, tilskynde arbejdstagerne til i højere grad at deltage i hele sundhedsfremmeprocessen på arbejdspladsen, gøre det muligt at træffe sunde valg og tilskynde til personlig udvikling.

Det at fremme sundheden på arbejdspladsen betyder ikke blot, at man overholder kravene i arbejdsmiljølovgivningen, men også, at arbejdsgiverne aktivt hjælper arbejdstagerne med at forbedre deres sundhed og trivsel i almindelighed. I denne proces er det derfor nødvendigt at inddrage arbejdstagerne og tage højde for deres behov og syn på, hvordan arbejdet bør tilrettelægges og arbejdspladsen indrettes.

I og med, at arbejdstagerne føler sig sundere og bedre tilpas, får de sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen mange positive følgevirkninger som f.eks. lavere personaleudskiftning, mindre fravær, øget motivation og større produktivitet. Og samtidig forbedres arbejdsgiverens image som en positiv organisation, der drager omsorg for sine medarbejdere.

Oversigt

Sundhedsfremme på arbejdspladsen tager normalt sigte på en række forskellige områder og er i praksis ofte tæt forbundet med risikovurdering. Sundhedsfremme kan f.eks. bestå i:

  • at arbejdstagerne deltager i processen med at forbedre arbejdstilrettelæggelsen
  • at arbejdstagerne deltager aktivt og høres i forbindelse med forbedringen af deres arbejdsmiljø
  • at træffe foranstaltninger til at sikre bedre trivsel på arbejdspladsen, f.eks. ved at give mulighed for fleksible arbejdstider eller for at arbejde hjemme
  • at skabe opmærksomhed omkring sunde spisevaner på arbejdspladsen, informere om sund kost og tilbyde sund kantinemad eller faciliteter, hvor arbejdstagerne selv kan tilberede deres mad.
  • at skabe bevidsthed om rygning, herunder også at tilbyde gratis deltagelse i rygestopprogrammer og udstede generelt rygeforbud på hele virksomhedens område
  • at fremme et godt, mentalt helbred, tilbyde kurser for ledere om, hvordan de håndterer stress og spændinger i deres team, og give mulighed for anonym psykologisk rådgivning for alle medarbejdere
  • at fremme motion og fysisk aktivitet, tilbyde sportskurser, tilskynde til fysisk aktivitet, fremme en aktiv og sund kultur på arbejdspladsen
  • sundhedsovervågning, tilbyde lægekontrol som f.eks. måling af blodtryk og kolesteroltal.

 


Læs mere i vores faktablade om "fremme af sundhed på arbejdspladsen for arbejdstagere" og "fremme af sundhed på arbejdspladsen for arbejdsgivere". Vores casestudier indeholder en lang række praktiske løsninger, som viser, hvordan forskellige europæiske virksomheder har fremmet sundheden på arbejdspladsen.

Forebyggelse af skadelige virkninger af tobaksrøg på arbejdspladsen

Eksponering for tobaksrøg er skadelig for både rygeres’ og ikke-rygeres’ sundhed. Tobaksrøgen kan give anledning til alvorlige problemer som f.eks. kardiovaskulære sygdomme og luftvejssygdomme, og den kan have en negativ indvirkning på forplantningsevnen. Desuden kan tobaksrøgen være dødelig som følge af kræft (især lungekræft), koronarhjertesygdom eller slagtilfælde.

Alligevel eksponeres tusindvis af arbejdstagere stadig for tobaksrøg på arbejdspladserne. I følge EU-OSHA’s beregninger baseret på ILO data, døde over 9000 arbejdstagere i EU i 2008 af lungekræft forårsaget af tobaksrøg på arbejdspladsen.

Ud over de lidelser, som påføres enkeltpersoner, er tobaksrøgen også en betydelig belastning for økonomien, bl.a. direkte omkostninger som følge af øgede udgifter i sundhedssektoren og indirekte omkostninger forbundet med nedsat produktivitet.

 

Aktion mod tobak

Det er i alles interesse at stoppe eksponeringen for tobaksrøg!

  • En arbejdsgiver kan fjerne eksponeringen for tobaksrøg i omgivelserne (ETS) ved at indføre rygeforbud og hjælpe de medarbejdere, som ryger, med at fastlægge et rygestopprogram.
  • En medarbejder, som er ryger, bør tage hensyn og undlade at udsætte andre medarbejdere for tobaksrøg, og samtidig benytte sig af rygestopprogrammer for at holde op med at ryge.
  • En medarbejder, som er ikke-ryger, kan tage spørgsmålet op med arbejdsgiveren og en medarbejder, som ryger, for at få indført en røgfri arbejdsplads.

 

EU-OSHA god praksis-information om forebyggelse af eksponering for tobaksrøg på arbejdspladsen

 

Flere oplysninger

 exsmoker_725x90_da.gif

 

Napo i ... lunger på arbejde