Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Gå direkte til indhold Søg FAQ Hjælp Om os

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Arbejdsmiljønetværk
Du er her: Forside Aktuelle emner Stress og psykosociale risici

Stress

stress pic

Arbejdsrelateret stress er en af de største udfordringer, som Europa står over for på arbejdsmiljøområdet. Stress rammer næsten én ud af hver fjerde arbejdstager, og undersøgelser tyder på, at mellem 50 % og 60 % af alle mistede arbejdsdage hænger sammen med stress. Det betyder enorme omkostninger både i form af menneskelige lidelser og dårligere økonomiske resultater.



Stress på arbejdspladsen kan ramme alle på alle niveauer. Stress kan optræde i alle sektorer og i organisationer af alle størrelser. Stress går ikke bare ud over den enkeltes sundhed og sikkerhed, men berører også organisationers og nationaløkonomiers sundhed.

Stress er det næstmest indberettede arbejdsrelaterede sundhedsproblem, der rammer 22 % af arbejdstagerne i de 27 EU-medlemsstater (i 2005). Og antallet af mennesker, der lider under stressbetingede forhold, som skyldes arbejde eller forværres af arbejde, forventes at stige. De ændrede vilkår på arbejdsmarkedet sætter arbejdstagerne under stigende pres, enten som følge af nedskæringer eller udlicitering, det større behov for fleksibilitet med hensyn til funktion og færdigheder, større brug af tidsbegrænsede arbejdskontrakter, forøget jobusikkerhed og stigende arbejdsintensitet (større arbejdsbyrde og større arbejdspres), samt en dårlig balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Stress kan gøre mennesker syge og nedtrykte, både hjemme og på arbejdspladsen. Stress kan også bringe sikkerheden på arbejdspladsen i fare, og kan være medvirkende til andre arbejdsrelaterede sundhedsproblemer, f.eks. muskel- og skeletbesvær. Stress kan derved have indvirkning på virksomhedsresultatet.

At mindske arbejdsrelateret stress og psykosociale risici er ikke alene en bydende moralsk men også en juridisk nødvendighed. Derudover er der også tungtvejende økonomisk argumenter, der taler herfor. I 2002 skønnedes de økonomiske omkostninger ved arbejdsrelateret stress i de 15 gamle EU-medlemsstater at udgøre 20 mia. EUR.

Den gode nyhed er, at arbejdsrelateret stress kan afhjælpes på samme logiske og systematiske måde som andre arbejdsmiljøanliggender. Der findes en lang række eksempler på, hvordan problemet håndteres i praksis i EU. Med den rigtige indsats kan arbejdstagere undgå stress.