Ledelsens lederskab
Effektiv arbejdsmiljøledelse er en central drivkraft for virksomheders fortsatte succes. Det er vigtigt, at ledere søger at udvise effektiv arbejdsmiljøledelse, samtidig med at de lever op til deres andre ansvarsområder og opgaver. Effektiv ledelse drejer sig om at sikre alle medarbejderes sikkerhed, sundhed og trivsel ved at reducere risikoen for skader og sygdomme og sikre, at medarbejderne er beskyttet mod skader eller sygdomme, som opstår på grund af arbejdsaktiviteter.
Det er ledernes pligt at udstikke den strategiske retning for arbejdsmiljøledelse i deres organisation og motivere medarbejderne til at engagere sig i at sikre et godt arbejdsmiljø.
Der er derfor en væsentlig forskel mellem arbejdsmiljøledelse og arbejdsmiljøforvaltning. Førstnævnte er strategisk, og sidstnævnte operationel. Her fokuseres der især på den øverste ledelse til og med på bestyrelsesniveau.
Arbejdsmiljøomkostninger og -fordele ved ledelse
Ledelse er en af de afgørende faktorer for medarbejdernes trivsel og er en forudsætning for at fremme og bevare et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Dårlig ledelse og forvaltning på arbejdspladsen kan medføre adskillige negative konsekvenser for medarbejderne.
Ifølge den videnskabelige litteratur er der en tæt forbindelse mellem ledelse og fremme af medarbejdernes trivsel (dvs. mindre utryghed, depression og arbejdsrelateret stress), mindre sygefravær og færre invalidepensioner.
Det er konstateret, at dårlig ledelse og forvaltning er en vigtig indikator for arbejdsmiljøresultater i organisationer og kan hænge sammen med medarbejdernes engagement i en sund livsstil. Derudover har stærk og effektiv ledelse ifølge flere undersøgelser en positiv indvirkning på medarbejdernes sundhed og trivsel.
Dårlig arbejdsmiljøledelse kan medføre tab af omdømme og økonomisk skade og medvirke til dårlige operationelle og økonomiske resultater.
Eksempel: En kemikalievirksomhed har beregnet, at den mistede arbejdstid som følge af hændelser, der resulterer i en eller flere dages arbejdsfravær, har en værdi af over 22 000 EUR. De reelle økonomiske omkostninger blev beregnet ved at indregne:
- den tid, ledelsen bruger på at undersøge en hændelse
- produktionsstop i forbindelse med undersøgelse af ulykker
- ansvar i forbindelse med arbejdsulykker
- omkostningerne til gennemførelse af forebyggende foranstaltninger i fremtiden.
Omvendt kan god ledelse have en positiv, bredere virkning på organisationer, herunder:
styrke virksomhedens omdømme
- større loyalitet blandt kunder og underleverandører
- højere arbejdsmoral blandt medarbejderne
- forbedret evne til at tiltrække de bedste medarbejdere: den bedste arbejdsgiver
- evne til at vinde nye kontrakter
- øget produktivitet og operationel effektivitet.
Ledelsesstile: Den gode, den onde og den grusomme
Ledelse kan komme til udtryk på forskellige måder og forskellige niveauer. Et stigende antal forskningsresultater viser, at ledelsesstile kan påvirke medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel.
Forandringsledelse: den GODE
Forandringsledelse sigter mod at fremme positive forandringer i enkeltpersoner og sociale systemer. Motivationen, arbejdsmoralen og resultaterne blandt medarbejderne søges fremmet gennem mange forskellige mekanismer:
|
|
|
|
Forandringsledere søger at påvirke deres underordnede medarbejdere ved at
"udvide og hæve medarbejdernes mål og sørge for, at de på en overbevisende måde kan varetage deres opgaver ud over de forventninger, der er angivet i den implicitte eller eksplicitte udvekslingsaftale". (Dvir et al., 2002, s. 735)
Forandringsledere kan påvirke medarbejdernes psykiske trivsel positivt og indirekte ved at vække positive følelser gennem interaktion med deres underordnede medarbejdere. Derudover kan denne type ledere også fremme medarbejdernes trivsel ved at påvirke deres opfattelse af, hvilken betydning og mening de opnår via deres arbejde.
Passiv ledelse: den ONDE
Passiv ledelse omfatter to centrale dimensioner:
|
|
Grov ledelse: den GRUSOMME
Grov ledelse er defineret ved de underordnede medarbejderes opfattelse af, i hvilket omfang deres overordnede vedvarende udviser fjendtlig og nonverbal adfærd (med undtagelse af fysisk kontakt).
Denne ledelsesstil er ofte kendetegnet ved (verbal og nonverbal) adfærd, der opfattes som grov, nedbrydende og aggressiv.
Som eksempel kan nævnes: offentligt latterliggøre underordnede medarbejdere, beskylde underordnede medarbejdere for fejl, de ikke har begået, anvende nedsættende navne og fremsætte trusler. Overordnede medarbejderes grove adfærd har en skadelig indvirkning på medarbejdernes sundhed og trivsel og påvirker deres holdning til arbejdet samt deres arbejdsindsats.
Arbejdsmiljøledelse
Ledere spiller en afgørende og central rolle for arbejdsmiljøledelse på mange forskellige måder,
herunder:
|
|
|
|
|
|
|
|
Centrale kendetegn og indikatorer for arbejdsmiljøledelse
Hvad kendetegner stærk arbejdsmiljøledelse?
Nogle af de centrale kendetegn og indikatorer for stærk arbejdsmiljøledelse omfatter aktiv ledelse, medarbejderindflydelse og -deltagelse og en effektiv procedure for vurdering og evaluering af arbejdsmiljøet (The Institute of Directors and the Health and Safety Executive, 2007).
Aktiv arbejdsmiljøledelse...
... skal omfatte en synlig aktiv indsats fra ledere og bestyrelse i forbindelse med spørgsmål vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen og medarbejdernes trivsel. Denne aktive indsats skal kombineres med et stort engagement og et højt tillidsniveau i organisationen, hvad angår arbejdsmiljø.
På bestyrelsesniveau kan aktiv ledelse komme til udtryk gennem en omfattende og integreret arbejdsmiljøstrategi og -politik og effektive ledelsesstrukturer. På lederniveau kan aktiv ledelse fremmes gennem anvendelse af effektive systemer for tovejskommunikation og i givet fald effektive og åbne ledelsesstrukturer.
Aktiv og fortsat inddragelse af medarbejdere...
... i fremme og styring af sikre og sunde arbejdsvilkår og procedurer er en central indikator for stærk arbejdsmiljøledelse. Ledere kan og skal tilskynde medarbejdere til at involvere sig aktivt i at fremme og bevare et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Dette kan opnås gennem oplysninger af høj kvalitet og arbejdsmiljøuddannelse.
Tilskyndelse til og fremme af medarbejderinddragelse kan opnås gennem effektiv tovejskommunikation mellem medarbejdere og ledelse, hvis lederne er lydhøre over for medarbejdernes input og feedback.
Stærk arbejdsmiljøledelse skal omfatte effektive procedurer for vurdering og evaluering...
... herunder rettidig og effektiv identifikation og styring af arbejdsmiljørisici. Det kan efter behov være nødvendigt med kompetent ekspertrådgivning i forbindelse med fastlæggelsen af disse procedurer for vurdering og evaluering. Ledere skal tilstræbe at gøre overvågningen, rapporteringen og evalueringen på arbejdsmiljøområdet – inden for og på tværs af organisationen – gennemsigtig for alle medarbejdere og centrale interessenter.
Praktiske oplysninger: stærk arbejdsmiljøledelse
De praktiske råd i dette afsnit er baseret på den vejledning, som det britiske arbejdstilsyn har udarbejdet, "Leading Health and Safety at Work" (The Institute of Directors and the Health and Safety Executive, 2007).
Lederne fastlægger strategien for arbejdsmiljøledelse
Politikker og praksis på arbejdsmiljøområdet skal "styres oppefra", og organisationens ledere spiller en vigtig rolle i forhold til ledelsesinitiativer og fungerer som centrale rollemodeller. Dette kan opnås og fremmes gennem flere nøgleaktioner. Arbejdsmiljøpolitikken er en grundlæggende del af organisationens arbejdsmiljøstrategi og afspejler samtidig organisationens kultur. Mulige foranstaltninger:
- Bestyrelsen og den øverste ledelse skal sætte kursen og fastlægge strategien for deres organisations arbejdsmiljøledelse.
Bestyrelsen og den øverste ledelse har det endelige ansvar for at: (a) formidle organisationens politikker og praksis på arbejdsmiljøområdet til hele organisationen og (b) sætte et eksempel i forbindelse med centrale arbejdsmiljøspørgsmål. - Bestyrelsen og den øverste ledelse skal udvikle strategier, politikker og praksis for arbejdsmiljøledelse. Alt skal baseres på dokumentation, fastlægges inden for rammerne af risikostyring og understøttes af aktiv medarbejderindflydelse og -deltagelse.
- Organisationens politik skal fastlægge bestyrelsens og den øverste ledelses kollektive ansvar for en stærk arbejdsmiljøledelse.
- Organisationens arbejdsmiljøpolitik skal ses og forvaltes som et levende dokument, der skal udvikles over tid under hensyntagen til større organisatoriske ændringer såsom overtagelser eller omstruktureringer. Endelig skal ledelsen sikre bevidstgørelse omkring alle de betydelige risici, som organisationen og medarbejderne står over for, inden arbejdsmiljøpolitikken fastlægges.
Lederne sikrer udviklingen af effektive arbejdsmiljøledelsessystemer
Ledernes nøglefunktion er at sætte kursen og fastlægge strategier. De er imidlertid også ansvarlige for at sikre, at der findes egnede ordninger til at omsætte den udviklede strategi og politik til effektive foranstaltninger og praksis.
Effektive arbejdsmiljøledelsessystemer er baseret på tre hovedprincipper:
- De udviklede strategier og politikker skal omsættes til opnåelige og målbare mål.
- Fremskridtene i forhold til disse mål skal hele tiden måles og kontrolleres.
- Lederne skal sikre, at der findes passende strukturer, mennesker og procedurer, for at arbejdsmiljøet kan styres på denne måde.
Overvågning af arbejdsmiljøresultater og relaterede ledelsessystemer
Det er vigtigt, at bestyrelsen og den øverste ledelse overvåger arbejdsmiljøledelsen og -resultaterne i forhold til målbare mål. Dette kræver, at arbejdsmiljøledelsessystemet er struktureret på en sådan måde, at bestyrelsen og den øverste ledelse regelmæssigt kan modtage oplysninger om arbejdsmiljø og på baggrund af denne viden kan reagere rettidigt og hensigtsmæssigt på identificerede spørgsmål.
Lederne skal sikre, at:
- der lægges tilstrækkelig vægt på rapportering af både baggrundsinformation (såsom status for uddannelses- og vedligeholdelsesprogrammer) og data om hændelser (såsom fraværsfrekvens på grund af ulykker og sygdom)
- periodiske kontroller af effektiviteten af ledelsesstrukturer og kontroller af arbejdsmiljørisici gennemføres og evalueres
- virkningerne af ændringer såsom indførelsen af nye procedurer, arbejdsprocesser eller produkter eller større arbejdsmiljøproblemer rapporteres til bestyrelsen så hurtigt som muligt
- der findes procedurer for gennemførelse af nye og ændrede lovkrav og for behandling af eksterne udviklinger og hændelser.
Evaluering
Formelle evalueringer er væsentlige for at fremme god arbejdsmiljøledelse og gode resultater på arbejdsmiljøområdet. Via effektiv overvågning af sygefravær og sundhed på arbejdspladsen kan bestyrelsen og den øverste ledelse blive opmærksom på bagvedliggende problemer, som kan skade resultaterne alvorligt eller medføre ulykker eller længerevarende sygdom.
Ledere af organisationer bør foretage en detaljeret evaluering af organisationens arbejdsmiljøresultater mindst en gang om året. Medarbejderne skal inddrages i denne evalueringsproces, og deres feedback skal noteres. Resultaterne af den gennemførte evaluering skal drøftes på lederniveau i organisationerne og derefter formidles til medarbejderne.
I forbindelse med den årlige evaluering skal der generelt:
- tages højde for, hvorvidt arbejdsmiljøpolitikken afspejler og er i overensstemmelse med organisations aktuelle og fremtidige planer, prioriteringer og mål
- tages højde for, hvorvidt rapporteringen til bestyrelsen på baggrund af arbejdsmiljøledelsessystemet har været passende, rettidig og effektiv
- identificeres og evalueres mangler på arbejdsmiljøområdet og virkninger af bestyrelsens og ledelsens beslutninger på arbejdsmiljøresultaterne
- tages hånd om alle svagheder og gennemføres de nødvendige ændringer med angivelse af tidsfrister for at overvåge forbedringer.
Praktiske råd til ledere med henblik på udvikling af effektive arbejdsmiljøledelsessystemer
De praktiske råd i dette afsnit er baseret på den vejledning, som det britiske arbejdstilsyn har udarbejdet, "Leading Health and Safety at Work" (The Institute of Directors and the Health and Safety Executive, 2007).
|
|
|
|
|
|
|
|
| |


Sammendrag af fire sekundære analyserapporter - Indblik i styring af arbejdsmiljø, psykosociale risici og arbejdstagerdeltagelse gennem ESENER
