Sikrere og sundere arbejdspladser gennem korrekt vedligeholdelse

Regelmæssig vedligeholdelse spiller en vigtig rolle for eliminering af farer på arbejdspladsen og tilvejebriingelse af sikrere og sundere arbejdsforhold. Manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse kan give anledning til alvorlige uheld, ulykker med døden til følge, eller helbredsproblemer.

Ulykker sker som følge af defekte elektriske installationer (kabler, stik, udstyr)

• stød og forbrændinger, brande, tænding eller potentielt antændelig eller eksplosiv atmosfære

Ulykker sker, fordi løfteudstyr ikke efterses og vedligeholdes regelmæssigt

• løftekæderne er snavsede/rustne og svigter med risiko for, at tunge læs kan falde ned

Der sker ulykker som et resultat af manglende vedligeholdelse af arbejdsoverflader samt gang- og trafikveje

• ujævne, hullede, skrånende eller glatte overflader giver anledning til gaffeltruckulykker eller glide- og snubleulykker

Støv udgør en potentiel sundhedsrisiko for arbejdstagere i den træforarbejdende industri og i stenbrud.

Vedligeholdelse af støvkontroludstyr er afgørende i alle støvfrembringende processer for at forhindre arbejdstageres eksponering for støv

• aftrækskanaler skal holdes fri for blokeringer og skal repareres, såfremt de er beskadigede
• filteranordninger skal vedligeholdels regelmæssigt i henhold til producentens’ anvisninger

Vedligeholdelse er en højrisikoaktivitet

Nogle farer og risici i forbindelse med vedligeholdelse

Ud over de risici, der er forbundet med et hvilket som helst arbejdsmiljø, indebærer vedligeholdelsesaktiviteter visse specifikke risici. 

Hertil hører arbejde i en løbende proces og i tæt kontakt med maskiner. Under normal drift reducerer automatisering typisk sandsynligheden for menneskelige fejl, der kan føre til ulykker. Med hensyn til vedligeholdelsesaktiviteter kan direkte kontakt mellem arbejdstageren og maskinen ikke reduceres væsentligt, i modsætning til normale driftsaktiviteter - vedligeholdelse er en aktivitet, hvor arbejderne er nødt til at være i tæt kontakt med processer.

Vedligeholdelse involverer ofte usædvanligt arbejde, opgaver, der ikke er rutineopgaver , og den udføres ofte under særlige forhold, f.eks. i lukkede rum.

Vedligeholdelsesoperationer omfatter typisk både afmontering og genmontering og involverer ofte komplicerede maskiner. Hertil kommer en større risiko for menneskelige fejl, hvilket øger ulykkesrisikoen.

Vedligeholdelse involverer nye opgaver og nyt arbejdsmiljø. Det gælder især for kontraktansatte arbejdstagere. Underentreprise er en skærpende omstændighed i forbindelse med sikkerhed og sundhed – adskillige ulykker og hændelser sker i forbindelse med vedligeholdelse udført af underleverandører.

Arbejde under tidspres er også typisk for vedligeholdelsesoperationer, særlig ved nedlukning eller reparationer med høj prioritet.

Farer, risici og sundhedsvirkninger

Da vedligeholdelse udføres i alle sektorer og arbejdspladser og involverer mange forskellige opgaver, er det forbundet med en bred vifte af farer.

Fysiske farer

• støj, vibrationer
• ekstrem varme og kulde
• stråling (ultraviolet stråling, røntgenstråler, elektromagnetiske felter)
• stor fysisk belastning
• ergonomirelaterede risici: på grund af dårlig udformning af maskiner, proces- og arbejdsmiljø kan det i et vedligeholdelsesperspektiv være vanskeligt at komme til de genstande, der skal vedligeholdes - anstrengende bevægelser (buk, knæsiddende stilling, stræk, skub og træk, arbejde i lukkede rum)

:: Typiske opgaver:

• boring, formaling, filning, slibning
• udendørs arbejde, vedligeholdelse af industrianlæg (f.eks. ovne, køleanordninger)
• svejsning, inspektion af rør, vedligeholdelse af skinner

:: Potentielle sundhedsvirkninger: hørevanskeligheder på grund af støj, muskel- og skeletbesvær

Kemiske farer

• Asbest, glasfiber
• Gasser, dampe, støv (f.eks. asbestdampe, dieseludstødning, krystallinske silikater)
• Opløsningsmidler

:: Typiske opgaver

• bygningsvedligeholdelse
• lysbuesvejsning
• arbejde i lukkede rum
• arbejde på bilværksteder
• vedligeholdelse af industriinstallationer, hvor der findes farlige kemikalier

:: Potentielle sundhedsvirkninger: vejrtrækningsproblemer, erhvervsastma, allergi, asbestose, kræft

Biologiske farer

• Bakterier (f.eks. legionella, salmonella)
• Skimmel og svamp

:: Typiske opgaver :

• vedligeholdelse i affaldsbehandlingsanlæg
• vedligeholdelse, hvor der håndteres biologiske agenser, f.eks. laboratorier
• vedligeholdelse på steder, hvor bakterier, skimmel og svamp kan formere sig, f.eks. klimaanlæg

:: Potentielle sundhedsvirkninger: vejrtrækningsproblemer, astma, allergi, legionær’ syge

Psykosociale risikofaktorer

• Tidspres
• Skifteholdsarbejde, weekendarbejde, natarbejde, tilkaldearbejde og skæve arbejdstider
• Arbejde med personale fra leverandørfirmaer / flere leverandører – kommunikationsproblemer

:: Potentielle sundhedsvirkninger: arbejdsrelateret stress, træthed, øget risiko for ulykker

Høj risiko for alle typer ulykker

• Mange ulykker er relateret til vedligeholdelse af arbejdsudstyr og maskiner, f.eks. kan man blive mast af en maskine, der bevæger sig eller starter uventet
• Fald fra stor højde, ulykker, hvor genstande falder ned
• Ulykker forårsaget af elektricitet, elektriske stød, forbrændinger
• Lukkede rum, kvælning
• Eksplosion, brand

Fakta og tal

Analyser af data fra EUROSTAT baseret på ESAW-metoden (Europæiske arbejdsulykkesstatistikker) kan være med til at afgrænse vedligeholdelsesrelaterede ulykker i flere europæiske lande.

Det skønnes, at ca.15-20 % (afhængigt af land) af alle ulykker og 10-15 % af alle ulykker med dødelig udgang sker i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde.

Vedligeholdelse, reparation, tuning, justering er på fjerdepladsen på listen over de 10 arbejdsprocesser , der tegner sig for det største antal ulykker med dødelig udgang i perioden fra 2003 til 2005 (EUROSTAT-ESAW).

Ulykker synes generelt ikke at ske under normal drift, men snarere i forbindelse med reparation, vedligeholdelse, rengøring, justering osv..

Ifølge en undersøgelse, der blev gennemført i 2005 i Frankrig, er vedligeholdelse den funktion i industrien, der hyppigst gives i underentreprise. En analyse af en fransk database over arbejdsulykker viser, at folk, der var beskæftiget med vedligeholdelsesarbejde, i 2002 var de næsthyppigste ofre for ulykker i forbindelse med underentreprise, lige efter bygge- og anlægsarbejdere.

En analyse af resultaterne af den spanske nationale undersøgelse af arbejdsvilkårene (2007) tyder på højere eksponering af vedligeholdelsesarbejdere for støj og for repetitive hånd- og armbevægelser og helkropsvibrationer sammenlignet med andre arbejdstagere. De er ligeledes mere udsatte for farlige stoffer, dampe og gasser.

Omkring 25 % af alle ulykker forårsaget af strøm, skyldes bærbart elektrisk udstyr. Defekte ledninger til udstyr er skyld i omkring 2 000 brande hvert år. En hovedårsag til sådanne ulykker og brande er manglende inspektioner og vedligeholdelse (forstyrrelser i bevægeapparatet).

Læs vores rapport og tilhørende faktablad  Maintenance and OSH – A statistical picture

Grundregler for at gøre det rigtige

De nærmere enkeltheder omkring vedligeholdelse varierer mellem industrisektorer og arten af opgaver. Men der er nogle fælles principper:

• Integration af arbejdsmiljøstyring i vedligeholdelsesstyring
• Struktureret tilgang baseret på risikovurdering
• Klare roller og ansvarsområder
• Sikre arbejdssystemer og klare retningslinjer, der skal følges
• Tilstrækkelig uddannelse og kompetence
• Inddragelse af arbejdstagerne i risikovurderings- og vedligeholdelsesstyringsprocessen
• Effektiv kommunikation

Fem grundlæggende regler for sikker vedligeholdelse

1. Planlægning
   
   
2. Afsikring af arbejdsområdet
   
   
3. Brug af korrekt udstyr
   
   
4. Arbejde efter planen
   
   
5. Foretage afsluttende kontrol

1. Planlægning

Vedligeholdelse bør starte med ordentlig planlægning. Der bør gennemføres en risikovurdering, og arbejdstagerne bør inddrages i denne proces. De spørgsmål, der skal tages stilling til i planlægningsfasen, er:

Arbejdsgiverne skal sikre sig, at medarbejderne har de kvalifikationer, de skal bruge for at udføre de nødvendige opgaver, er informeret om sikre arbejdsprocedurer, og ved hvad de skal gøre, hvis en situation overstiger deres kompetence. Arbejdsgiverne skal nøje overveje den "kommandovej" hos dem, der er involveret i en vedligeholdelsesopgave, og eventuelle procedurer, der vil blive anvendt, så længe aktiviteten varer, herunder indberetningsprocedurer, såfremt der skulle være et problem. Det er især vigtigt, hvis vedligeholdelsesarbejdet udføres af underleverandører.

Det er afgørende at høre arbejdstagerne og holde dem underrettet under hele planlægningsforløbet. Ikke alene bør arbejdstagere, der udfører en vedligeholdelsesopgave, informeres om resultatet af den første risikovurdering, de bør også involveres i den. Da de har et indgående kendskab til arbejdspladsen, er de ofte bedst rustet til at identificere farer og de mest effektive måder at takle dem på. Arbejdstagernes deltagelse i planlægningsprocessen forøger ikke alene sikkerheden af vedligeholdelsesarbejdet, men også kvaliteten heraf.

2. Afsikring af arbejdsområdet

Arbejdsområdet skal afsikres ved at forhindre uautoriseret adgang, f.eks. ved brug af forhindringer og skilte. Ligeledes skal området holdes rent og sikkert, strømafbrudte bevægelige maskindele skal sikres, der skal installeres midlertidig udluftning, og der skal etableres sikre veje for medarbejdere til at komme ind på og forlade arbejdsområdet. Der bør opsættes advarselsskilte på maskiner, med angivelse af dato og tid for strømafbrydelse, samt navnet på den person, der er autoriseret til foretage gentilkobling – derved vil sikkerheden for den medarbejder, der udfører vedligeholdelse på maskinen ikke blive bragt i fare som følge af, at en anden arbejdstager ved en fejltagelse kommer til at starte maskinen op.

Om muligt skal der konstrueres afskærmninger , der gør det muligt at foretage mindre vedligeholdelse på maskinerne uden af fjerne beskyttelsesanordningerne. Hvis afskærmningen skal flyttes eller sættes ud af drift, skal strømafbrydelsesprocedurerne følges. Vedligeholdelsesoperatører og -arbejdere skal uddannes i, hvordan og under hvilke omstændigheder beskyttelsesanordninger kan sættes ud af drift.

3. Brug af korrekt udstyr

Arbejdstagere, der er involveret i vedligeholdelsesopgaver, skal have de passende værktøjer og udstyr, der kan være forskellige fra dem, de normalt bruger. I betragtning af, at de måske arbejder i områder, der ikke er konstrueret til, at mennesker arbejder i dem, og at de kan blive eksponeret for forskellige farer, skal de ligeledes have passende personlige værnemidler.

Med hensyn til det udstyr og værktøj, der skal anvendes, skal arbejdsgiverne sikre, at:

Alle personlige værnemidler skal:

F.eks. kan arbejdere, der renser eller udskifter filtre på udsugningsanlæg, blive udsat for koncentrationer af støv, der er langt højere end normalt for en specifik arbejdsplads. Også adgangen til disse filtre, der ofte befinder sig i tagområdet, skal gøres sikker.

4. Arbejde efter planen

Sikre arbejdsprocedurer skal kommunikeres ud, forstås af arbejdstagere og tilsynsførende og anvendes korrekt. Arbejdet bør overvåges , således at de aftalte sikre arbejdssystemer og pladsregler overholdes. Vedligeholdelse udføres ofte under pres – f.eks. når en defekt har bragt produktionsprocessen til standsning. Sikre procedurer skal overholdes, også under tidspres: smutveje kan blive meget dyre, hvis de er årsag til ulykker, tilskadekomst, eller beskadigelse af genstande.

Der skal forefindes procedurer for uventede begivenheder. En del af det sikre arbejdssystem bør være at stoppe arbejdet, når der opstår et uforudset problem eller et problem, der overstiger ens’egen komptence. Det er meget vigtigt at huske på, at hvis man overskrider sine’ egne kvalifikationer og kompetence, kan det resultere i ulykker.

5. Foretage afsluttende kontrol

Vedligeholdelsesprocessen skal sluttes af med kontrol, der skal sikre, at opgaven er blevet færdiggjort, at den genstand, der vedligeholdes, er i sikker tilstand, og at alt affaldsmateriale, der er produceret under vedligeholdelsesprocessen, er blevet bortskaffet. Når alt er kontrolleret og erklæret sikkert, kan opgaven kvitteres, og tilsynsførende og andre arbejdstagere kan underrettes.

Det sidste skridt handler om at udarbejde en rapport, der beskriver det arbejde, der er udført, og indeholder kommentarer om alle de forhold, der har skabt problemer, sammen med henstillinger til forbedringer. Ideelt bør dette ligeledes drøftes på et personalemøde, hvor de arbejdstagere, der var involveret i processen, samt dem, der har arbejdet omkring dem, kan komme med kommentarer til vedligeholdelsesaktiviteten og fremkomme med passende forslag til at forbedre processen.

EU-lovgivning om vedligeholdelse

Der er siden 1989 blevet vedtaget en række EU-direktiver, der fastlægger overordnede rammer for minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagerne.

Disse direktiver finder også anvendelse på vedligeholdelsesaktiviteter, først og fremmest rammedirektivet, herunder også kravet om, at arbejdsgiverne skal gennemføre en risikovurdering.

Rådets direktiv 89/391 - "Rammedirektivet", som fastsætter de generelle principper for forebyggelse og beskyttelse af arbejdstagere mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme

det indeholder overordnede principper for forebyggelse, fastsætter arbejdsgivernes’ forpligtelser vedrørende risikovurdering, fjernelse af faktorer, der kan frembyde risici eller forårsage ulykker, information, høring og afbalanceret deltagelse samt oplæring af arbejdstagerne og deres repræsentanter.

Europa-Kommissionen har udarbejdet en vejledning om arbejdspladsvurdering t, der skal hjælpe arbejdsgiverne og arbejdstagerne med at gennemføre risikovurderingskravene i direktiv 89/391/EØF. I denne vejledning blev vedligeholdelsesarbejdere identificeret som “arbejdere, der kan være udsat for en øget risiko”. Vejledningen peger ligeledes på behovet for at gennemføre en separat risikovurdering for vedligeholdelsesaktiviteter.

Der blev på basis af "Rammedirektivet" vedtaget en række særdirektiver, der alle var relevante for udførelse af vedligeholdelse på en sikker måde, og mange af dem indeholder specifikke bestemmelser vedrørende vedligeholdelsesaktiiviteter og krav til vedligeholdelse for at fjerne farer på arbejdspladsen.

Rådets direktiv 89/654/EØF

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet indeholder bl.a. kravet om, at arbejdsgiverne skal påse, at

• udgangsvejene til udgange og nødudgange såvel som selve disse udgange holdes fri og kan benyttes til enhver tid
• arbejdsstederne samt installationerne og anordningerne vedligeholdes teknisk , og at konstaterede fejl, som kan bringe arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i fare, rettes så hurtigt som muligt
• der foretages regelmæssig vedligeholdelse og kontrol af sikkerhedsinstallationer og -anordninger, som har til formål at forebygge eller fjerne farer

Rådets direktiv 89/655/EØF

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr, hvor brug af arbejdsudstyr omfatter vedligeholdelse og pasning, herunder navnlig rengøring, fastsætter, at

• arbejdstageren træffer de nødvendige foranstaltninger, for at arbejdsudstyr, så længe det anvendes, ved en tilfredsstillende vedligeholdelse holdes på et niveau, som alt efter tilfældet opfylder bestemmelserne i stk. 1, litra a) eller b).
• arbejdsgiveren sørger for, at arbejdsudstyr, som udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, som kan forårsage farlige situationer:

- regelmæssigt kontrolleres og gennemgår en særlig kontrol for at sikre, at sikkerrheds- og sundhedsforskrifterne overholdes, og at disse beskadigelser konstateres og afhjælpes i tide

• når anvendelsen af arbejdsudstyr kan frembyde en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, skal arbejdsgiveren sikre, at:

- brugen af arbejdsudstyret forbeholdes de arbejdstagere, der har til opgave at anvende det
- de pågældende arbejdstagere i forbindelse med ændring, vedligeholdelse eller pasning er specielt beføjet hertil.

Det indeholder ligeledes minimumskrav vedrørende kontrol og beskyttelsesanordninger og bestemmelser vedrørende vedligeholdelse:

• vedligeholdelsesarbejde skal kunne udføres, når arbejdsudstyret er standset. Er dette ikke muligt, skal der kunne træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for udførelsen af dette arbejde eller det skal kunne foretages uden for de farlige områder
• når der til et arbejdsudstyr hører en vedligeholdelsesvejledning, skal denne holdes à jour.
• for at udføre produktions-, regulerings- og vedligeholdelsesarbejde på arbejdsudstyret må arbejdstageren kunne bevæge sig og opholde sig overaltog i fuld sikkerhed, hvor det er nødvendigt.

Desuden indeholder direktivet bestemmelser om anvendelsen af arbejdsudstyr bestemt til midlertidigt arbejde i højden, f.eks. særlige bestemmelser for brug af stiger, og stilladser.

Rådets direktiv 89/656/EØF

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet fastsætter, at personlige værnemidler stilles gratis til rådighed af arbejdsgiveren, som sikrer, at de med nødvendige vedligeholdelser, reparationer og udskiftninger fungerer tilfredsstillende og er i god hygiejnisk stand.

BILAG III til direktivet indeholder en ikke-udtømmende liste over arbejde og arbejdsområder, der kan gøre det nødvendigt, at personlige værnemidler stilles til rådighed.

Rådets direktiv 92/91/EØF

om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri.

Indeholder bl.a. minimumskrav for on-shore- og off-shore-sektoren, herunder bestemmelser om vedligeholdelse.

Rådets direktiv 92/104/EØF

om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden

Arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at:

• arbejdsstedet er udformet, opbygget, udstyret, afprøvet samt anvendes og vedligeholdes på en sådan måde, at arbejdstagerne kan udføre det tildelte arbejde uden at bringe deres egen og/eller andre arbejdstageres sikkerhed og/eller sundhed i fare
• arbejde, der indebærer en særlig risiko, kun overlades til arbejdstagere med passende kvalifikationer , og at det udføres i overensstemmelse med de givne instrukser.

Rådets direktiv 93/103/EF

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer fastslår, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at skibsrederne

• sørger for, at fartøjerme, installationerne og anordningerne vedligeholdes teknisk, og for, at konstaterede fejl og mangler rettes og udbedres så hurtigt som muligt.

Rådets direktiv 98/24/EF

om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser bestemmer, at vedligeholdelse, der kan forudses at give anledning til væsentlig eksponering, eller som kan resultere i en forringelse af sikkerheds- og sundhedsbetingelserne af andre grunde, skal medtages i risikovurderingen. Det bestemmes også, at sikkerheds- og sundhedsrisici, som arbejdstagerne udsættes for under arbejde, der indebærer tilstedeværelse af farlige kemiske agenser, skal fjernes eller reduceres til et minimum gennem:

• arbejdspladsens udformning og tilrettelæggelsen af arbejdet,
• tilrådighedsstillelse af egnet udstyr til arbejde med kemiske agenser og vedligeholdelsesprocesser, der sikrer arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen osv.

Direktiv 2006/42/EF

om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, anfører præamblen, at de sociale omkostninger i forbindelse med det store antal ulykker, der direkte skyldes anvendelse af maskiner, kan reduceres, såfremt der allerede ved konstruktionen og fremstillingen af maskinerne tages hensyn til sikkerheden og ved en korrekt opstilling og vedligeholdelse.

BILAG I om væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af maskiner indeholder også princippet om sikker integration, krav til kontrolsystemer, og særlige bestemmelser vedrørende vedligeholdelse af maskiner. samt krav til information, advarsler og instrukser.

Der er vedtaget en række særdirektiver for kontrol med arbejdstageres eksponering for potentielt skadelige fysiske agenser på arbejdspladsen, såsom vibration, støj, elektromagnetiske felter, optisk stråling og ioniserende stråling. Disse direktiver omfatter en bestemmelse om at undgå eller nedbringe eksponering bl.a. ved hjælp af passende vedligeholdelsesprogrammer for arbejdsudstyr, arbejdspladsen og arbejdspladssystemet.

• Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/44/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer)
  
  
• Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/10/EF om minumumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj)
• Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/25/EF om minumumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling)
• Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af elektromagnetiske felter og bølger

Andre relevante direktiver

• Rådets direktiv 92/58/EØF om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet
• Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 1999/92/EF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære
• Rådets direktiv 83/477/EØF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (andet særdirektiv i henhold til artikel 8 i direktiv 80/1107/EØF) som ændret ved Rådets direktiv 91/382/EØF, Rådets direktiv 98/24/EF, direktiv 2003/18/EF og direktiv 2007/30/EF
• Direktiv 2000/54/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet
• Rådets direktiv 92/57/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser
• Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

Flere oplysninger findes i afsnittet om Europæisk lovgivning