Hvad er økonomiske incitamenter?

Økonomiske incitamenter er økonomiske fordele, der gives til virksomheder eller organisationer, som forbedrer arbejdsforholdene for deres medarbejdere. De omfatter:

• statsstøtte, tilskud og finansiering
• incitamenter baseret på skattesystemer eller skattestrukturer
• graduering af forsikringspræmier.

:: Eksempler på økonomiske incitamenter

Virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, kan få kontante beløb eller gunstige finansieringsvilkår (banklån). Som eksempel kan staten støtte virksomhedsinvesteringer i sikkert maskineri eller en mere sikker tilrettelæggelse af arbejdet.

Skatterne kan skræddersys til at påvirke virksomhedernes adfærd. F.eks. kan man tilbyde skattenedsættelse til arbejdsgivere, som investerer i udstyr med et højere sikkerhedsniveau end lovens mindstekrav.

Den forsikringspræmie, som en virksomhed betaler, kan knyttes til virksomhedens præstationer på arbejdsmiljøområdet. Virksomheder med en lav ulykkesfrekvens og lavt sygdomsfravær eller med gode sikkerhedsregler kan få reduceret deres forsikringspræmier.

:: Videnskabelig dokumentation for økonomiske incitamenter

Forskning viser, at udefrakommende økonomiske incitamenter kan forbedre arbejdsmiljøet i en virksomhed
.

Det er imidlertid temmelig vanskeligt at vurdere sådanne incitamenter videnskabeligt, så der kræves mere arbejde for at kunne dokumentere fordelene ved disse ordentligt. Klassificering på grundlag af tidligere skader, hvor forsikringspræmierne fastlægges på baggrund af antallet af tidligere udbetalte erstatninger til virksomheden, har vist sig at være særlig effektiv.

Det kan dog være risikabelt at basere økonomiske incitamenter på tidligere ulykkesfrekvenser, da ulykkesfrekvensen i den enkelte virksomhed, især hvis den er lille, i høj grad kan være påvirket af statistiske udsving. Det kan betyde, at skødesløse, men heldige virksomheder belønnes, mens virksomheder, der rammes af rent tilfældige uheld, straffes.

En ekspertundersøgelse foretaget af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i medlemsstaterne viste, medlemsstaterne fandt graduering af forsikringspræmier mest velegnede (71 %), efterfulgt af fremme af et godt arbejdsmiljø (55 %), skattenedsættelser (49 %) og belønninger.

Succesfaktorer

Følgende succesfaktorer er blevet identificeret:

1. Incitamentsordningen skal ikke kun fungere som en belønning for tidligere gode resultater på arbejdsmiljøområdet, dvs. tidligere ulykkesfrekvenser, men skal også belønne konkrete forebyggelsesforanstaltninger , der har til formål at nedbringe antallet af fremtidige ulykker og sygdomstilfælde.
2. Incitamentsordningen skal være åben for alle størrelser af virksomheder og tage særligt hensyn til SMV'ers specielle behov.
3. Incitamentet skal være stort nok til at motivere arbejdsgiverne til at deltage.
4. Der skal være en klar og hurtig relation mellem den ønskede forebyggelsesaktivitet og belønningen.
5. Der skal være klare tildelingskriterier for incitamentsordningen, og den skal være så nem at anvende som mulig, således at den administrative byrde bliver mindst mulig for både de deltagende virksomheder og de organisationer, der tilbyder incitamenterne.
6. Hvis incitamentet skal kunne anvendes på mange virksomheder, er forsikrings- eller skattebaserede incitamenter med præcist definerede kriterier mest effektive (lukket system).
7. Hvis ønsket er at fremme innovative løsninger på bestemte områder, er støtteordninger mest effektive (åbent system).

Casestudier

Casestudierne i undersøgelsen (se rapport) viser, at økonomiske incitamenter til at fremme et bedre arbejdsmiljø fungerer på mange forskellige måder. Eksempler herpå:

• En incitamentsordning, der blev indført i den tyske slagterisektor i 2002, førte til et 28 % fald i antallet af indberettede ulykker i løbet af de efterfølgende seks år, sammenlignet med et fald på 16 % i sektoren som helhed. I reelle tal betød det ca. 1 000 færre ulykker om året i de virksomheder, der deltog i ordningen.

• En incitamentsordning i den finske landbrugssektor har nedbragt ulykkesfrekvensen med 10,2 % , hvilket indtil videre har betydet 5 000 færre ulykker.
• Et tysk sundhedsforsikringsselskab lancerede en incitamentsordning, der fik en gruppe virksomheder til at indføre et moderne sundhedsstyringssystem. Det førte til et 7,6 % fald i udbetalingen af sygedagpenge og et 6,7 % fald i sygefraværet .
• Af de polske virksomheder , der indførte et arbejdsmiljøstyringssystem, oplevede 70 % færre ulykker og reducerede forsikringspræmier, mens 50 % rapporterede om færre arbejdstagere, der arbejdede under farlige arbejdsbetingelser.
• Det nationale institut for arbejdsulykkesforsikringer i Italien støtter bankkreditter for at fremme arbejdsmiljøinvesteringer i SMV'er, der rapporterer om 13-25 % færre ulykker end andre virksomheder af samme type.
• Det nederlandske støtteprogram for investeringer i nyt arbejdsmiljøvenligt maskineri og udstyr forbedrede arbejdsforholdene i 76 % af virksomhederne .
• Det nederlandske kontraktprogram reducerede sygefraværet i de deltagende sektorer med 28 % sammenlignet med 11 % i andre sektorer.
  
  

Evaluering og cost-benefit-analyse

Casestudierne i rapporten blev analyseret nærmere, og resultaterne blev offentliggjort i en videnskabelig rapport .

I nogle tilfælde var det muligt at foretage en detaljeret cost-benefit-analyse af en bestemt ordning.

I ordningen for den tyske slagterisektor blev forsikringspræmien reduceret for de deltagende virksomheder, hvis de forbedrede sikkerheden ved f.eks. at købe sikkerhedsknive eller arrangere kurser i førersikkerhed.

Dette har betydet ca. 1 000 færre indberettede ulykker (dvs. de, der resulterer i minimum tre dages fravær fra arbejde) om året siden indførelsen af ordningen i 2002.

I de første seks år (2002-2007) har ordningen kostet 8,32 mio. EUR for de 255 000 arbejdstagere i sektoren. Udbyttet af den reducerede ulykkesfrekvens er imidlertid beregnet til 40,02 mio. EUR . Det betyder en besparelse på 4,81 EUR for hver euro, man har investeret i incitamentsordningen.

Ca. 303 mio. EUR blev investeret i det nederlandske kontraktprogram , hvoraf 55 % blev betalt af de deltagende sektorer og resten af det nederlandske socialministerium. Samfinansieringssystemet har tilskyndet sektorerne til at bruge flere midler på at forbedre arbejdsforholdene. Værdien af det ekstra fald i sygefraværet, beregnet som merværdien pr. arbejdsår, udgør 2,7 mia. EUR.

Ikke alle 2,7 mia. EUR kan tilskrives kontraktprogrammet, da sygefravær kan være påvirket af mange faktorer, f.eks. graden af motivation eller arbejdsløshedsprocenten i en given sektor. Eksperter mener, at det er rimeligt at tilskrive en tredjedel af faldet i sygefraværet til kontraktprogrammet. Dette giver stadig et udbytte på 900 mio. EUR eller en besparelse på 3 EUR for hver euro, der investeres.

Oversigt over politikker

De fleste europæiske lande har et socialsikringssystem , hvor ulykkesforsikringsinstitutionerne er organiseret i et monopol, der drives af staten. Andre medlemsstater har et konkurrencepræget system , og atter andre lande har en blanding af disse systemer.

Systemer med klassificering på grundlag af tidligere skader findes på både konkurrenceprægede og monopolistiske markeder . Der er dog forskel med hensyn til finansieringen af fremtidsorienterede forebyggelsesforanstaltninger såsom uddannelse eller investeringer i arbejdsmiljø.
Dette bør ikke været noget problem i de monopolistiske systemer , fordi forsikringsselskaberne kan være sikre på, at de kommer til at nyde godt af den positive virkning, investeringerne vil få på antallet af erstatninger. På et konkurrencepræget marked løber forsikringsselskaberne derimod den risiko, at virksomhederne skifter forsikringsselskab med kort varsel, således at investeringerne i forebyggelsesforanstaltninger kommer til at gavne konkurrenten. En mulig løsning på de konkurrenceprægede markeder kunne være langsigtede kontrakter , der løber over flere år, eller oprettelse af en fælles forebyggelsesfond, der finansieres ligeligt af alle forsikringsselskaber.

• Tyskland, Frankrig, Italien og Polen tilbyder alle forskellige incitamenter gennem deres offentlige forsikringssystem. Det omfatter ikke blot graduering af forsikringspræmier, men også støtteprogrammer for konkrete arbejdsmiljøinvesteringer.
• I Spanien planlægges forsikringsincitamenter under den nationale arbejdsmiljøstrategi, og der findes en række forskellige arbejdsmiljøstøtteprogrammer på både nationalt og regionalt plan.
• Af de mindre medlemsstater er Belgien, Finland og Nederlandene de mest aktive, hvilket viser, at økonomiske incitamenter også er muligt i private ulykkesforsikringssystemer.

De faktorer, der påvirker muligheden for overførsel af incitamentsordninger, er beskrevet nærmere i denne videnskabelige publikation .

EU-OSHA-projektets indvirkning på økonomiske incitamenter

Projektet var inspireret af den europæiske arbejdsmiljøstrategi 2007-2012 , der har til formål at nedbringe antallet af arbejdsmiljøulykker med 25 %. Til projektet er der knyttet en ekspertgruppe af rådgivende organisationer, som er udvalgt af EU-medlemsstaterne. Det omfatter en række konkrete projekter, der gennemføres af Arbejdsmiljøagenturets temacenter (et konsortium af europæiske forskningsinstitutter).

Det langsigtede projekt blev påbegyndt i 2008 og løber indtil 2013.

I den første fase (2008-2010) blev der leveret adskillige produkter:

• en omfattende rapport med titlen Economic incentives to improve occupational safety and health: A review from the European perspective (Økonomiske incitamenter til forbedring af arbejdsmiljøet i et europæisk perspektiv)
• et faktablad (med en sammenfatning af rapporten)
• to artikler i Scandinavian Journal for Work, Environment & Health
• en række workshopper i ekspertgrupper , der er beskrevet i vores oversigt over begivenheder
• en samling casestudier , der kan findes i vores database over god praksis

Agenturets ekspertgruppe vedrørende økonomiske incitamenter rådgiver ikke kun agenturet og kommer med input til dets aktiviteter i forbindelse med økonomiske incitamenter, men hjælper også med at markedsføre produkterne blandt interessenterne. Projektet og resultaterne af det er blevet præsenteret på konferencer og i workshopper i adskillige europæiske lande , deriblandt Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Sverige, Slovenien og Det Forenede Kongerige.