Fordele for store virksomheder

Et godt arbejdsmiljø hjælper med at differentiere de bedste virksomheder fra resten.

Bedre arbejdsmiljø i store virksomheder kræver en nøje analyse af de miljømæssige, organisatoriske og jobrelaterede faktorer foruden de menneskelige og individuelle egenskaber, som influerer på adfærden på arbejdspladsen. Blandt de praktiske eksempler kan nævnes:

• omlægning af anlæggets indretning og arbejdspladserne med højere produktivitet til følge og mindre og færre arbejdsmiljørisici, f.eks. muskel- og skeletbesvær
• indførelse af forebyggende sundhedsscreeninger og sundhedsovervågningsprogrammer
• bedre tilrettelæggelse af arbejdet og ligevægt mellem arbejde og fritid for at minimere arbejdsmiljørisici og øge arbejdsstyrkens motivation.

Det virker godt på motivationen af medarbejderne, når:

• ledende medarbejdere udviser klart og konsekvent lederskab,
• arbejdsvilkårene er sikre og sunde og vedbliver at være det,
• medarbejderne har tiltro og kompetence til det arbejde, de udfører,
• det bevises, at effektive arbejdsmiljøpolitikker og -systemer bliver brugt og fungerer,
• medarbejderne er fuldt ud inddraget i beslutningstagningen om arbejdsmiljø,
• den enkelte medarbejder, grupper og organisationer bliver anerkendt og belønnet for deres veludførte arbejde.

Den præcise tilgang vil afhænge af organisationens art og kompleksitet.

Frem for alt handler et godt arbejdsmiljø om risikostyring. Hvis man effektivt forebygger og kontrollerer arbejdsmiljørisiciene, vil mange af forretningsfordelene ved et godt arbejdsmiljø komme af sig selv. Ingenting at foretage sig er ikke nogen løsning. At gøre en indsats kunne til gengæld vise sig at være til stor gavn for ens forretning, indtjening og profil.

Fordele for små og mellemstore virksomheder

Et godt arbejdsmiljø kan spille en stor rolle ved at hjælpe små virksomheder med at fastholde og styrke deres forretningsresultater.

Små virksomheder har mest at tabe ved et dårligt arbejdsmiljø, men de har også mest at vinde ved at forbedre det.

Der findes 23 mio. små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, som beskæftiger over 100 mio. mennesker . Imidlertid tegner SMV'erne sig for en uforholdsmæssig stor andel af alle arbejdsskader, nemlig 82 %, og 90 % for dødsulykker .

60 % af de virksomheder, der kommer ud for en produktionsstandsning af over 9 dages varighed, ender med at lukke .

I stigende grad er et godt arbejdsmiljø også afgørende for erobring af nye markedsandele.

Kunder i enhver sektor forventer stadig stigende standarder for arbejdsmiljø i de virksomheder, de handler med. Det skyldes den stigende prioritet, de giver deres egne arbejdsmiljøresultater og rapportering herom.

Niveauet for arbejdsmiljøresultater bliver stadig oftere skrevet ind i kontrakterne i både den offentlige og private sektor. Udvælgelse og udnævnelse af virksomheder sker i stigende grad på grundlag af arbejdsmiljøresultater.

Små virksomheder kan forvente, at følgende elementer udtrykkelig skrives ind i deres kontrakter, og at de rutinemæssigt vurderes og overvåges:

• Bevis for effektive arbejdsmiljøpolitikker og -procedurer
• Rutinemæssig risikovurdering og risikokontrolprogrammer
• Detaljer om nylige eller kommende arbejdsmiljøsager og tilhørende håndhævelsesforanstaltninger
• Statistisk fordeling af alle relevante arbejdsmiljørelaterede ulykker og hændelser
• Detaljer om aktuelle eller kommende arbejdsmiljørelaterede krav.

Dette anses nu for de basale oplysninger, som mange kunder kræver, og der efterspørges i stigende grad mere og mere omfattende beviser for arbejdsmiljøresultater.

Arbejdsmiljø og forsikring

Forsikring (ofte kaldet arbejdsskadesikring – i den engelsktalende verden "workers' compensation") kan spille en stor rolle med hensyn til at forbedre arbejdsmiljøet sammen med lovgivning og andre incitamenter.

På den ene side er udgifterne til arbejdsskadesikring meget store, idet de udgør en faktisk udgift for forsikringsgiverne. På den anden side kan forsikringsgiverne fremme forbedringer i arbejdsmiljøet og bistå virksomhederne hermed.

Forsikringsomkostningerne kan være meget høje afhængigt af branchen.

Forsikringssystemerne er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Men gennem finansielle incitamenter og bistand til virksomhederne kan forsikringsgiverne i hele EU fastholde eller endog nedbringe erstatningernes antal og beløb, bidrage til, at sagerne bliver mindre alvorlige, og nedsætte risikoen for, at erstatningsbeløbene overstiger de præmier, der opkræves hos de forsikrede virksomheder.

Afhængigt af det nationale forsikringssystem bliver virksomhedernes præmiebetaling ofte knyttet til antal erstatningssager og erstatningsbeløbene, hvilket gør, at et bedre arbejdsmiljø direkte hjælper dem med at reducere forsikringsomkostningerne.

Desuden er der udviklet en række ordninger i visse medlemsstater med inddragelse af rabatter til virksomheder, som udfører bestemte arbejdsmiljøaktiviteter såsom investering i sikrere maskiner eller uddannelse. Dette fremmer virksomhedernes faktiske forebyggelsesaktiviteter, frem for at der kun kigges på resultater i form af ulykkestal.

Disse mere innovative incitamentmodeller skulle i særlig grad motivere SMV'erne, idet de skaber en tydeligere forbindelse mellem arbejdsmiljøinvesteringer og økonomisk afkast. Se publikationen fra agenturets forum: “Effectiveness of economic incentives to improve occupational safety and health” , hvis du vil vide mere.

Der udvikles også ordninger for arbejdsmiljøvurderinger, som giver en tilnærmelsesvis måling af arbejdsmiljøresultaterne. Der udformes selvvurderingsværktøjer, der specifikt kan bruges af virksomhederne til at få et overblik over deres arbejdsmiljøresultater, og som har en positiv indvirkning på erstatningskravene og virksomhedernes arbejdsmiljømæssige ry.

Ordninger for revalidering og tilbagevenden til arbejdet er også genstand for incitamenter fra forsikringsgiverne, eftersom de bidrager til at forbedre arbejdstagernes sundhed og velbefindende på langt sigt og nedsætte udgifterne til arbejdsskadesikring.

Arbejdsmiljø og investorer

Investorer og investeringsforvaltere har traditionelt analyseret risikoen ved hjælp af finansielle kriterier. Men der er en stigende anerkendelse af betydningen af ikke-finansielle kriterier for et selskabs værdi, og der tages i stigende grad hensyn til disse, når investorerne træffer deres beslutninger.

Vurderingen af arbejdsmiljøet spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at en virksomheds risici forstås og forvaltes ordentligt som led i en strategi, der skal maksimere aktionærernes formue.

Undersøgelser viser, at de virksomheder, som har de bedste arbejdsmiljøresultater, også opnår betydeligt bedre økonomiske resultater end aktiemarkedet i gennemsnit . Kvalitet i arbejdet var en af de stærkeste markører for økonomisk succes, og de bedste selskaber, hvad det angår, overgår konsekvent de større værdipapirindekser i varierende tidsrum .

Det europæiske marked for socialt ansvarlige investeringer vurderes nu til over 1 billion €.

Fordele ved et godt arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen

Virksomheder især i bygge- og anlægsbranchen kan se, at deres økonomiske resultater bliver betydeligt bedre med et godt arbejdsmiljø.

Ethvert byggeprojekt skal leveres til tiden i rette kvalitet og til aftalt pris, og samtidig skal ulykker og sygdomme undgås. Et godt arbejdsmiljø bidrager til begge dele.

Tal viser, at byggebranchen står for betydeligt flere arbejdsulykker end andre sektorer. EU's byggebranche vurderes til at have en årlig værdi på 902 mia. €, og med omkostninger ved ulykker og sygdom i sektoren på i alt 8,5 % af projektomkostningerne betyder det, at ringe arbejdsmiljøstandarder i byggebranchen kunne koste over 75 mia. € hvert år eller næsten 200 € for hvert medlem af befolkningen.

Derfor anerkendes fordelene ved et godt arbejdsmiljø for infrastrukturen og andre større projekter i stigende grad blandt førende offentlige og private kunder, og de påtager sig et større ansvar for at sætte arbejdsmiljøstandarderne i større projekter.

Fordelene ved at godt arbejdsmiljø i byggebranchen tæller bl.a. en hurtigere og mere omkostningseffektiv fuldførelse af projekterne, højere avancer og større sandsynlighed for at blive den udvalgte leverandør.

Men fordelene kan kun realiseres, hvis kunderne er klar til at gå i spidsen ved at tage ejerskab til projektet med hensyn til arbejdsmiljøstandarder og arbejde i partnerskab med alle kontraherende parter. Kunderne fastsætter målene, de kontrollerer ressourcerne, og i den sidste ende sætter kunderne standarden for arbejdsmiljøresultaterne i projektet.

Offentlige organer har et særlig stort ansvar på området, eftersom de kan påvirke markedet meget kraftigt gennem deres enorme købekraft. De er i stand til at være et eksempel på god praksis med hensyn til at inddrage arbejdsmiljøstandarder i indkøbet af offentlige projekter.

Arbejdsmiljø og nationale økonomier

For regeringerne, deres lovgivende organer og deres agenturer er det vigtigt at forbedre arbejdsmiljøet. Derved reducerer de omkostningen for samfundet ved ulykker og sygdom, og samtidig forbedrer de konkurrenceevnen og den nationale effektivitet.

Lande med mindre udviklede arbejdsmiljøsystemer bruger en langt højere procentdel af BNP på arbejdsulykker og erhvervsrelateret sygdom, hvilket fjerner ressourcer fra mere produktive aktiviteter.

Mange medlemsstater har derfor sat sig som mål at fremme et bedre arbejdsmiljø som led i nationale strategier til forbedring af deres nationaløkonomi. Da mange af omkostningerne ved et dårligt arbejdsmiljø er skjult eller bæres af samfundet og ikke af virksomheden, er det i manges interesse at tilskynde virksomhederne til at forbedre arbejdsmiljøet gennem incitamenter.

Et godt arbejdsmiljø påvirker den nationale konkurrenceevne og produktiviteten ved at:

• øge arbejdsstyrken og dens deltagelse gennem en nedbringelse af antallet af mennesker, som trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet eller ikke står til rådighed på grund af arbejdsulykker eller erhvervssygdom,
• nedbringe de sociale omkostninger ved ulykker og sygdom og derved nedsætte andelen af BNP, der går til pleje af personer, der ikke kan arbejde,
• øge det antal timer, som folk er i stand til at arbejde, til dels ved at nedsætte antallet af personer, der må forlade arbejdet for at pleje familiemedlemmer,
• øge ældre arbejdstageres evne til at forblive i arbejde,
• forbedre produktiviteten ved at stimulere udviklingen af mere effektive arbejdsmetoder og teknologier.

Arbejdsmiljøet får en særlig vigtig rolle, efterhånden som Europas befolkning aldres. Når det er nødvendigt med flere ældre mennesker i arbejde, er det afgørende, at der tages hånd om deres arbejdsmiljø. Det kan f.eks. være at tilpasse jobbet til personen frem for at forme personen efter jobbet, ændringer af arbejdspladsen til mindre fysisk krævende arbejde og mere fleksible arbejdstider, indkøb af ergonomisk egnet udstyr og hensigtsmæssig indretning af den enkeltes arbejdsplads.

For statslige agenturer og andre organer, der arbejder på at overbevise virksomhederne om fordelene ved et godt arbejdsmiljø, dækker vores rapport “Health and Safety – Campaigning” de grundlæggende principper, man har brug for at huske på, når der skal køres en reklamekampagne, uanset om det er på europæisk eller nationalt plan eller helt ude i virksomhederne.