Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Gå direkte til indhold Søg FAQ Hjælp Om os

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Arbejdsmiljønetværk
Du er her: Forside Aktuelle emner Forebyggelse af ulykker

Forebyggelse af ulykker

Forebyggelse af ulykker

hammer og hjelm

Ulykker kan lemlæste og slå ihjel. De påvirker alle sektorer af økonomien, men problemet er særlig påtrængende i små og mellemstore virksomheder (SMV).



Foruden omkostningerne i form af dødsfald og lidelser for arbejdstagerne og deres familier kan ulykker påvirke virksomheden og samfundet som helhed. Færre ulykker betyder mindre sygefravær, hvilket giver lavere omkostninger og færre afbrydelser af produktionen. Det sparer også arbejdsgiverne udgiften til rekruttering og oplæring af nyt personale og kan nedbringe udgifterne til tidlig pensionering og forsikringsudbetalinger.

At glide, snuble og falde er den væsentligste årsag til arbejdsulykker i alle sektorer fra tung fremstillingsindustri til kontorarbejde. Andre farer kan være faldende genstande, forbrændinger på grund af varme og kemikalier, brande og eksplosioner, farlige stoffer og stress. For at forebygge ulykker på arbejdspladsen bør arbejdsgiverne indføre et sikkerhedsstyringssystem, som omfatter risikovurdering og overvågningsprocedurer.