Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer
Gå direkte til indhold Søg FAQ Hjælp Om os

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Arbejdsmiljønetværk
Du er her: Forside Det Europæiske Observatorium for Risikoovervågning Enterprise survey

Virksomhedsundersøgelse (ESENER)

EU-OSHA's europæiske virksomhedsundersøgelse af nye risici og risici i fremvækst (ESENER) fokuserer på lederes og arbejdstagerrepræsentanters syn på håndteringen af arbejdsmiljørisici på deres arbejdsplads.

 

Blandt de mange arbejdsmiljørisici fokuserer undersøgelsen specielt på det voksende - og relativt nye - område psykosociale risici. Disse risici, som er knyttet til den måde, hvorpå arbejdet er udformet, tilrettelagt og styret, og til arbejdets økonomiske og samfundsmæssige kontekst, resulterer i højere stressniveauer og kan forværre den psykiske og fysiske tilstand i alvorlig grad.

Undersøgelsen afdækker, hvilke foranstaltninger der træffes på arbejdspladsen, hvilke årsager der ligger bag, og hvad de største forhindringer er. Spørgsmålene dækker arbejdsmiljø i almindelighed, styring af psykosociale risici og inddragelse af arbejdstagerne.

Med de særskilte interviews af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter omfatter ESENER næsten 36 000 telefoninterviews, som er foretaget blandt private og offentlige virksomheder med ti eller flere medarbejdere i de 27 EU-medlemsstater samt Kroatien, Tyrkiet, Norge og Schweiz.

 

esener-img

Om undersøgelsen

Læs mere om projektets formål og vigtigste karakteristika: hvordan det vil understøtte politiske beslutningstagere, forskere, arbejdspladser og EU-OSHA's andre aktiviteter.

Metode

Læs mere om undersøgelsens udformning og hvordan den gennemføres i praksis.  Find information om analyseunivers og -enhed, respondenter, prøvetagningsstrategi, udarbejdelse af spørgeskema, feltarbejde, oversættelse, analyse og rapportering.

Dokumenter

Download rapporter, spørgeskemaer osv.

 

Yderligere oplysninger

 

  • Oplysninger til forskere

Det fulde ESENER-datasæt er tilgængeligt via UK Data Archive (UKDA) fra University of Essex på http://www.esds.ac.uk/findingData/snDescription.asp?sn=6446&key=esener. Brugerne skal først registrere sig hos UKDA for at få adgang til datafilerne. Information om registreringsproceduren findes på http://www.data-archive.ac.uk/aandp/access/login.asp. Forespørgsler vedrørende registrering eller adgang til data sendes til help[@]esds.ac.uk.

Arkivet indeholder desuden dokumentation vedrørende undersøgelsen og vejledning for databrugere. Det tilrådes brugerne at læse den supplerende støttedokumentation på dette websted om den anvendte metode, inden der arbejdes med dataene. Vilkårene og betingelserne for brugen af data findes på http://www.data-archive.ac.uk/orderingdata/termsandConditions.asp.

Bemærk, at alle publikationer, som gør brug af eller henviser til ESENER, skal indeholde oplysninger om kilden i en bibliografisk henvisning i fodnoterne eller i publikationernes litteraturoversigt. Ligeledes skal alle publikationer, uanset om de er i trykt, elektronisk eller transmitteret form og baseret helt eller delvist på ESENER, indeholde en angivelse af EU-OSHA (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur) og UK Data Archive (UKDA) som kilde. Det skal ligeledes fremgå, at EU-OSHA og UK Data Archive ikke påtager sig ansvaret for yderligere analyser eller fortolkninger.

  • Oplysninger til medier
  • Generelle oplysninger

Kontakt agenturet for information via e-mail

Risk Observatory Unit
European Agency for Safety and Health at Work

Gran Via 33

E-48003